Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Kolesterol reducerer diabetes-risiko

Forhøjede kolesterol-tal er forbundet med en højere risiko for hjertekar-problemer, men til gengæld med en lavere risiko for diabetes.

Det viser en ny genetisk analyse fra University of Oxford, hvor forskere har undersøgt lipiders indflydelse på diabetes- og hjertekarrisici.

Forståelse af samspillet mellem cirkulerende lipider og risikoen for type 2-diabetes og koronararteriesygdom har betydning for folkesundheden og har konsekvenser for udviklingen af lægemidler til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Low-density lipoprotein (LDL) kolesterol er kausalt relateret til koronararteriesygdom, men hvordan high-density lipoprotein (HDL) kolesterol og triglycerider påvirker de to tilstande er mere usikker. Sænkning af LDL-niveauet med statinbehandling har vist sig beskedent at øge risikoen for type 2 diabetes, men det er uvist, om denne virkning er specifik for statiner.

Denne nye undersøgelse er baseret på en såkaldt Mendelsk randomisering af tidligere genom-dækkende undersøgelser og viser, at øget LDL kolesterol, HDL kolesterol og eventuelt øgede triglycerid-niveauer er forbundet med en lavere risiko for diabetes, mens forhøjet LDL-kolesterol og triglycerid-koncentrationer er forbundet med en øget risiko for koronararteriesygdom.

Forskerne skriver, at deres omfattende undersøgelser identificeret forskellige sammenhænge mellem store lipider og risikoen for hjertesygdom og diabetes.

"Selvom yderligere undersøgelser er nødvendige for at undersøge, om specifikke måder eller undertyper af lipider er impliceret, viser vores resultater, at der er mulige dysglykæmiske effekter af behandlinger, som har til formål at sænke lipid-niveauer, "skriver forfatterne, der har fået deres undersøgelse offentliggjort i JAMA Cardiology.

Diabetes | jan 21, 2020

Dansk undersøgelse underbygger Victoza-data om demens

SGLT2-hæmmere og GLP1-analoger ser ud til at have en markant effekt på risikoen for…

"Selvom alle tre lipider var forbundet med nedsat risiko for diabetes, betyder det ikke nødvendigvis, at sænkning af LDL-kolesterol eller triglycerid-koncentrationer ved brug af lægemidler, der er målrettet specifikke proteiner, ændrer risikoen for diabetes. Storstilede genetiske og kliniske undersøgelser er nødvendige for at klarlægge effekten af farmakologisk sænkning af LDL-kolesterol og triglycerid-koncentrationer for at måle dysglykæmiske sammenhænge."

Forskerne mener, at der bør laves kliniske forsøg med lipid-modificerende midler, som nøje bør overvåge deltagerne for dysglykæmi og forekomsten af diabetes.