To plus to kan blive fem i diabetesbehandling

Der kan vise sig at være stort potentiale i at kombinere lægemidler - det er muligt at der er en synergistisk effekt, som man opnår bedre resultater end forventet ud fra de enkelte stoffers effekt,” mener endokrinologernes formand Troels Krarup Hansen.
EASD 2016: Kombinationsmedicin ser ud til at blive stort i diabetesbehandlingen, hvor der lanceres nye lægemiddelklasser med hver deres virkningsmekanismer, og inden for klasserne også forskellige lægemidler, der fungerer forskelligt med hinanden.
Alene torsdag formiddag præsenteredes en række studier af netop nye kombinationer, f.eks. viser kombination af SGLT-2 hæmmeren empagliflozin og DPP4-hæmmeren linagliptin sig markant bedre end linagliptin alene.
Blandt dem, der har store forventninger er Troels Krarup Hansen, professor og overlæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling – og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab:
"Der kan vise sig at være stort potentiale i at kombinere lægemidler - det er muligt at der er en synergistisk effekt, som man opnår bedre resultater end forventet ud fra de enkelte stoffers effekt,” siger Troels Krarup Hansen.
”Og det behøver jo ikke at blive dyrt, hvis bare det ene lægemiddel er billigt. Så lander prisen måske nogenlunde på niveau med f.eks. en GLP1 analog, omkring 30 kr. per dag. Andre kombinationer består af to lægemidler, der begge er dyre, og så bliver det interessant om prisen beregnes ved bare at lægge prisen for de bagvedliggende produkter sammen," siger han.