Historiske nyrebiopsier kan måske guide fremtidens behandling af diabetisk nyresygdom

Diabetiske forandringer i nyrevævet giver en øget risiko for udvikling af nyresvigt, viser nyt dansk studie. Det er en viden, som vi allerede nu kan bruge i klinikken, siger klinisk forskningslektor Rikke Borg.

En nyrebiopsi er ikke den mest almindelige undersøgelse at bestille, når diabetisk nyresygdom skal diagnosticeres. Men måske nyrebiopsier alligevel indeholder vigtig viden, som kan bruges til at guide behandlingen af diabetisk nyresygdom.

Det var udgangspunktet for en gruppe forskere fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Steno Diabetes Center Copenhagen og Herlev Hospital, som har undersøgt sammenhængen mellem diabetiske forandringer i nyrevæv og nyresvigt. Resultaterne har de netop præsenteret på den amerikanske konference Kidney Week – i to studier, der omhandler resultaterne for patienter med henholdsvis type 1-diabetes og type 2-diabetes. Resultaterne er endnu ikke publiceret.

Om baggrunden for studierne siger førsteforfatter Karina Haar Jensen, der er læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, og Steno Diabetes Center Copenhagen:

”I dagligdagen er det en diskussion, om man bør tage en nyrebiopsi på personer med diabetes, der udviser det kliniske billede på nyresygdom. Hos personer med diabetes gør man det ikke så tit, da man alligevel regner med at finde diabetiske forandringer i nyren. De senere år er der sket store fremskridt i behandlingen af diabetisk nyresygdom, men i dag ved vi faktisk ikke, hvem der skal have hvilken medicin eller hvem, der er i risiko for at udvikle nyresvigt,” siger Karina Haar Jensen.

Nyrebiopsier gennem 25 år

For at lave de to studier har forskerne identificeret alle voksne danskere med diabetes, der mellem 1994 og 2022 har fået foretaget en nyrebiopsi. De er blevet opdelt i personer med henholdsvis type 1-diabetes og type 2-diabetes – og for hver gruppe har man opdelt patologisvarene i, om personerne havde diabetiske nyreforandringer, ikke-diabetiske nyreforandringer eller en kategori af blandet sygdom, hvor patienterne både havde diabetiske forandringer og ikke-diabetiske forandringer. Formålet var at analysere, hvilke af patienterne der over tid udviklede nyresvigt.

”For gruppen med type 2-diabetes viste resultaterne, at patienter med diabetiske forandringer i biopsisvaret efter fem år havde 25 procent større risiko for at udvikle nyresvigt i forhold til gruppen, der ikke havde diabetiske nyreforandringer. Risikoen var 10-15 procent større, hvis man havde blandet sygdom sammenlignet med ikke-diabetiske forandringer,” siger Karina Haar Jensen.

Gruppen af personer med type 1-diabetes havde også mere end 25 procent større risiko fra at ende med nyresvigt efter fem år, hvis de havde diabetiske forandringer i nyrevævet frem for ikke-diabetiske forandringer.

”Resultaterne viser os, at det ikke er uvæsentligt at finde ud af, om personer med diabetes har den ene eller den anden type nyreforandringer. Vi vil bruge det til at finde ud af, hvilke patienter med diabetisk nyresygdom, der bliver alvorligt syge, og hvilke, vi kan behandle efter de gældende algoritmer. Og vi håber, at det på sigt kan være med til at personliggøre behandlingen af diabetes.”

Resultater kan bruges i klinikken

Men allerede nu kan de nye resultater godt finde anvendelse i klinikken. Det mener overlæge og klinisk forskningslektor Rikke Borg fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, der også har været med til at lave studiet. Hun giver som eksempel, at der kommer en patient ind i hendes ambulatorie, som ikke passer på det kliniske billede, og hun derfor beslutter sig for at få lavet en biopsi.

”Så vil jeg allerede nu vide, at hvis der er diabetiske nyreforandringer i prøven, så er prognosen ret slem. To-tre gange højere end hvis patienten havde forandringer baseret på for eksempel forhøjet blodtryk”, siger Rikke Borg.

Hun deltog selv på Kidney Week i Philadelphia i USA for at præsentere de to studier, og der var stor interesse for de danske resultater.

”Flere udenlandske forskere var misundelige over, at vi er i stand til at identificere de patologiske prøver og koble dem op på de danske CPR-registre. For eksempel talte jeg med en koreansk forsker, der selv havde taget rundt til 18 koreanske hospitaler for at indsamle et lignende materiale. Så det er unikt, at vi i Danmark har adgang til så mange oplysninger og er i stand til at lave et studie med opfølgning på landsplan. Jeg kender heller ikke til, at der andre steder i verden er lavet nationale studier af denne type,” siger Rikke Borg.

Flere studier på vej

De to danske studier er de første delresultater fra det såkaldte PRIMETIME-studie, der undersøger, om nyrebiopsier på forskellige måder kan hjælpe til en bedre forståelse og behandling af diabetisk nyresygdom. Og forskerne er allerede gået i gang med flere andre delundersøgelser: Blandt andet en undersøgelse, hvor man kigger på vævet i historiske nyrebiopsier med moderne undersøgelsesmetoder. Samt en stor, national undersøgelse, hvor man kalder patienter frivilligt ind til en biopsi, hvis de udviser kliniske tegn på at have diabetisk nyresygdom.

”Over de næste år vil vi blive meget klogere på betydningen af forandringerne i nyrerne ved diabetes”, siger Karina Haar Jensen.