Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Region Sjælland amputerer oftere unødigt end Region Midtjylland

Amputationstallene for Region Sjælland er endnu dårligere end i Region Midtjylland, der i foråret kom under kraftig beskydning, efter en analyse afslørede, at mange patienter hvert år er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling i tide.

Det viser en ny rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Den har - modsat analysen fra foråret - undersøgt amputationsraterne i hele landet og ikke kun i Jylland. 

Og rapporten viser bl.a. en stigende forskel på andelen af benamputationer i regionerne. Regionernes amputationsrate af hofte, lår, knæ og underben var ensartet i 2016. Fra 2016 bliver hyppigheden af amputationer gradvist mere forskellig frem til 2020-2021. I Region Hovedstaden og Region Nordjylland er antallet af amputationer faldet fra henholdsvis 53 og 61 per 100.000 indbyggere i 2016-2018 til cirka 44 og 35 i 2019-2021. Antallet i Region Syddanmark og Region Midtjylland har ligget mere stabilt over årene på omkring 60-65 per 100.000 indbyggere. Men i Region Sjælland er antallet vokset, og ovenikøbet fra et højt niveau - fra 76 årligt i 2016-2018 til 79 i 2019-2021.

I rapporten fremhæves særligt forskellen i omfanget af forebyggende behandlinger mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det lægger også professor, ledende overlæge fra Kolding Sygehus, Kim Christian Houlind, mærke til. Han stod bag forårets analyse.

"En vigtig observation er den tidsmæssige, at man i Nordjylland og Hovedstaden går fra et lavt antal amputationsforebyggende operationer i 2016-2018 til et højt antal i 2019-2021 og samtidig fik et fald i antallet af amputationer. Selvom man selvfølgelig ikke kan sige, at der er en kausal sammenhæng ud fra det sammenfald, tyder det i hvert fald på, at det ikke kun er socio-økonomiske faktorer, der afgør amputationsraten i et område, men at man også kan have for lavt et antal amputationsforebyggende operationer," siger han.

RKKP har i rapporten ikke undersøgt årsagerne til den stigende variation, men den viser - som Kim Houlind også påpeger - at der er et vist sammenfald mellem udviklingen i andelen af amputationer og udviklingen i forebyggende indgreb. Udover forebyggende indgreb kan årsagerne være personalemangel, forskelle i indsatserne i den primære sundhedssektor herunder tidlig opsporing i kommuner og almen praksis og organiseringen på hospitalerne med videre. Det skal nu undersøges nærmere.

"Vi skal have undersøgt årsagerne til de stigende forskelle nærmere og set på, om nogle regioner kan lære af de regioner, der har nedbragt antallet af amputationer betydeligt over de seneste par år. Rapporten understreger vigtigheden af, at vi får data, der giver et godt overblik," siger Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, og tilføjer:

"Det positive er, at vi faktisk kan gøre det bedre. Rapporten tyder på, at nogle regioner har gjort det rigtigt godt, og det skal vi handle på nu ved udbrede de bedste forebyggende behandlinger i hele landet, så patienter undgår amputationer, der hvor det overhovedet er muligt."

Det er Kim Houlind enig i.

"Jeg tænker, vi som karkirurger skal gå dybere ind i, hvad vi kan gøre for at mindske antallet af amputationer. Vi skal analysere, hvordan man i Nordjylland og på Rigshospitalet har opnået de meget excellente resultater. Nogle steder kan der være brug for at øge kapaciteten for karkirurgisk behandling, og andre steder skal der nok arbejdes med samarbejdsstrukturer og henvisningsmønstre og forebyggende indsatser på andre planer," siger han.

Danske Regioner foreslår på baggrund af rapporten, at der udarbejdes kliniske retningslinjer, der kan understøtte en samlet indsats på tværs af sundhedssektoren og forskellige fagligheder fra forebyggelse og sårpleje til medicinsk og kirurgisk behandling. Regioner og hospitalsafdelinger skal desuden blive bedre til at lære af hinanden, og Danske Regioner vil konkret sikre modeller for, hvordan de dårligste lærer af de bedste. 

Region Sjælland har som følge af rapporten allerede tirsdag vedtaget en lyn-handleplan.

”Vi tager naturligvis undersøgelsen meget alvorligt, og derfor har vi også allerede i dag handlet på den i vores forretningsudvalg, hvor vi har vedtaget en handleplan,” siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland i en pressemeddelelse.   

Afstand spiller en rolle

Men hvor langt skal amputationstallet ned, for at det er tilfredsstillende? Kim Houlind finder det svært at svare på.

”For nogle patienter er den rigtige behandling utvivlsomt en amputation frem for måske talrige karkirurgiske indgreb. Men jeg mener, det må være et fåtal. Hvis der ikke er en anden god forklaring (på de nye tal, red.) end forskel i behandlinger, må vi stræbe efter at gøre som de bedste,” siger han.

Et karkirurgisk tilbud virker kun, hvis patienterne kommer rettidigt, understreger Kim Christian Houlind. 

”Vi har væsentligt nemmere ved at redde benet på en patient, der kommer på et tidspunkt, hvor der ’kun’ er smerter i benet, end hvis der har udviklet sig sår eller koldbrand. Det kræver både, at patienten selv går til læge i tide, og at patienten hurtigt henvises til karkirurg. Der synes i analysen af de enkelte sundhedsklynger at være et mønster af, at jo længere væk fra en karkirurgisk afdeling, man bor, desto større er risikoen for amputation,” vurderer professoren.

Rapporten bygger på data for benamputationer på personer over 50 år, da amputationer i yngre aldersgrupper ofte skyldes ulykker og kræft og ikke nedsat blodforsyning. Da de forebyggende indgreb handler om at øge blodforsyningen, vil de derfor ikke hjælpe her. Patienter, der indgår i rapporten, er registret efter deres bopæl.