Gruppeterapi reducerer angst og depression hos hjertepatienter
Mange patienter jonglerer med angst og depression efter alvorlig hjerte-kar-sygdom. Kun få af dem får tilbud om psykologisk støtte i forløbet. Vejen efter udskrivelse går gennem egen læge - men mange når ikke dertil. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der indført kognitiv gruppeterapi som et fast tilbud i hjerterehabiliteringen.
Gruppeterapi nedsætter symptomer på angst og depression med 30 procent efter tre måneder, og risikoen for genindlæggelse reduceres med 57 procent inden for 12 måneder.
Det viser et dansk studie, der har undersøgt effekten af gruppebaseret terapi til patienter med psykiske reaktioner efter en hjertesygdom. Sygeplejerske med speciale i kardiologi og ph.d.-studerende Annette Holdgaard, er en af dem, der står bag studiet. Hun håber, at resultaterne kan føre til flere terapitilbud til hjertepatienter i hele landet. Foreløbigt er tilbuddet indført på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i København, hvor ledelsen ikke kunne sidde de gode resultater overhørig.
”Vi ved fra andre studier, at psykologisk støtte har betydning for både patienternes livskvalitet og prognose. Det går patienterne dårligere, når de er psykisk belastede – de har øget sygelighed og i sidste ende også øget dødelighed. Vi kan da også i vores studie ganske tydeligt se, at patienterne efter seks måneder har en markant øget livskvalitet. Der er desuden et meget lille frafald i gruppeforløbet, hvilket også viser os, at patienterne får noget ud af tilbuddet og mener, at det møder deres behov,” siger Annette Holdgaard.
Mister fodfæstet i hverdagen
I studiet er det sygeplejersker fra hjerterehabiliteringen, som leder terapigrupperne. Forløbet består af fem sessioner af to timers varighed en gang om ugen i fem uger. Hjertesygeplejerskerne har deltaget i et kursus i kognitiv terapi og har allerede indsigten til at kunne adskille psykiske symptomer fra de symptomer, der kommer fra hjertet. De er superviseret af en psykolog, som også fungerer som sygeplejerskernes livline, hvis de har spørgsmål, de ikke selv kan besvare.
I studiet har man koncentreret sig om patienter, som fortsat er på arbejdsmarkedet.
”Netop den patientgruppe er særligt udfordrede. De har ofte forsinket tilbagevenden til arbejdsmarkedet og er i øget risiko for at falde ud af det igen. De mister nemt fodfæstet i hverdagen; mange har stadig hjemmeboende børn, og det kan være svært at balancere hjertesygdom, familie og arbejde samtidig.”
Mere afhængige af egen læge
I studiet deltog 147 hjertepatienter med tegn på psykisk belastning som angst, tristhed og søvnproblemer. Deltagerne blev ved lodtrækning tilbudt enten hjerterehabilitering og fem gruppesamtaler én gang om ugen – eller kun hjerterehabilitering. 74 af de 147 patienter fik tilbuddet om gruppesamtaler. Hjælp til bearbejdning af psykisk belastning ser ud til at have stor effekt for patienterne, siger Annette Holdgaard:
”Afsættet for studiet er godt nok en begrænset patientskare – men studiet er gennemført efter videnskabelige standarder, og effekterne af interventionen er imponerende for den enkelte patient – men også i et samfundsmæssigt perspektiv. Om effekten er vedvarende og kan opnås hos patienter med andre hjertesygdomme, må flere og større studier vise.”
I almen praksis jonglerer lægerne med mange sygdomme – herunder har de ansvaret for hjertepatienterne efter, at de har afsluttet deres ambulante efterbehandling. Noget som sker meget hurtigt i et højt specialiseret sundhedsvæsen som det danske.
”Patienternes hjerterehabilitering foregår for manges vedkommende i deres hjemkommune, og de bliver i det forløb også mere afhængige af deres egen læge. Hvis de for eksempel derhjemme sidder med angst og depression, skal de forbi egen læge for at få en henvisning til en psykolog. Men måske rækker de økonomiske midler ikke, måske får de det ikke gjort, fordi der er mange andre bolde, de skal jonglere med i hverdagen – og hvis de får det gjort, så har den psykolog, som de bliver henvist til, måske ikke den fornødne erfaring i angst og depression udviklet på grund af hjertesygdom.”
Mangler fokus på krop og psyke
Overlevelsen efter hjerte-kar-sygdom er steget markant i Danmark hen over de seneste 10 til 15 år. Forhåbningen hos Annette Holdgaard er, at man på sigt også vil have et større fokus på den psykologiske del af hjerterehabiliteringen.
”Hjertet er et vitalt organ, og bliver man ramt af hjertesygdom, er det naturligt, at angst og depression følger med. Tiden gør naturligvis noget godt. Jo længere tid, der går, desto mere kommer det på afstand. Men vi vil gerne kunne tilbyde patienterne, at livet bliver så godt som muligt så hurtigt som muligt – at perioden med angst og depression bliver afkortet,” siger Annette Holdgaard og tilføjer:
”Patienterne overlever – men kan være meget psykisk belastede. Vi kan ’næsten alt,’ når det handler om behandling af hjerte-kar-sygdom. Men der mangler fortsat et fokus på at integrere krop og psyke, på livet efter og med hjerte-kar-sygdom.”