Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskningsmodel skaber grundlag for værdibaseret behandling

Tanja Schjødt Jørgensen

Den danske forskningsmodel ’The Parker Model’ har et stort potentiale i forhold til afdækning af betydende faktorer for et godt liv med kronisk sygdom, herunder psoriasis.

’The Parker Model’ har med en sammensat kvalitativ tilgang i form af concept mapping (CM), participatory design (PD), og stakeholder evaluation (SE) et stort potentiale i forhold til afdækning af betydende faktorer for et godt liv med kronisk sygdom.

Mange har en ide om, hvad værdibaseret sundhed er, og hvordan det kan og bør implementeres i udviklingen af vores sundhedsvæsen, men der mangler evidensbaseret viden om, hvordan det kan og bør gribes an.

Det mener MSc., PhD, Seniorforsker, Head of Value-Based Outcomes Unit, The Parker Institute.Tanja Schjødt Jørgensen, der er hovedforfatter bag et studie om modellen, som er offentliggjort i tidsskriftet The Patient.

Her blev ’The Parker Model’ brugt til at identificere, hvilke overvejelser, der er vigtige i forhold til at kunne bruge og implementere et nyt elektro-mekanisk device til at tage medicin med. Metoden kombinerer concept mapping (CM), participatory design (PD), og stakeholder evaluation (SE).

 

Begrebet værdibaseret sundhed er allerede i dag på vej ind i sundhedsvæsenet, og seniorforsker Tanja Schjødt Jørgensen er en af dem, der hjælper afdelingerne på landets sygehuse med at indføre den nye tankegang i praksis, både når det handler om at udvikle nye måder at tilrettelægge behandlingen på og i forbindelse med samtalen med patienterne.

”Værdibaseret sundhed handler om at se sundhedsmæssig værdi på flere niveauer; den medicinske værdi, værdi for patienten og i sidste ende værdi for samfundet,” forklarer Tanja Schjødt Jørgensen.

Set med patientens øjne

Parker modellen er en metode, som blandt andet er blevet anvendt i forbindelse med at identificere væsentlige faktorer for livet med kroniske sygdomme set med patientens øjne, med henblik på optimering af behandling.

Målet er at få identificeret, hvad det er, der skaber værdi for patienten i forhold til at leve et godt liv med sygdommen og så efterfølgende omsætte denne viden i den daglige praksis, fortæller Tanja Schjødt Jørgensen.

Metoden er blandt andet blevet brugt til at undersøge/udforske, hvilke sygdoms- og behandlingsrelaterede problemer, bekymringer, overbevisninger m.m. patienter med rheumatoid arthritis (RA), psoriatisk arthritis (PsA) og psoriasis (PsO) oplever.

I undersøgelsen indgik 14 patienter, to læger, to sygeplejersker, en medicinsk sekretær og fire andre offentlige ansatte. Tre CM-workshops afdækkede fire centrale overvejelser: teknisk anvendelighed, fysisk design, bekymringer og entusiasme. Under PD-sessionerne blev der udviklet fire individuelle prototyper, som gav input til, hvilke faktorer der er afgørende, hvis patienterne skulle kunne bruge devicet – faktorer der på flere områder var meget forskellig fra det oprindelige device. Stakeholdernes evaluering bekræftede, at de identificerede overvejelser var afgørende for implementeringen og tilpasningen af e-devicet.

Studiet er det første, der anvender en sammensat kvalitativ forskningsmodel i forbindelse med introduktion af et elektro-mekanisk device til indtag af medicin. Og det viser, at den ny forskningsmetode kan bidrage i forbindelse med udvikling af devices, og tydeliggør, at Parker modellen er en effektiv kvalitativ metode til indsamling og generalisering af svar fra patienter og øvrige nøglepersoner i forbindelse med sygdomshåndtering.

Overordnet viser studiet, at Parker modellen har potentialet til at spille en afgørende rolle inden for individspecifik- og resultatbaseret sygdomshåndteringsmodeller ved kroniske sygdomme i fremtiden.

Og endelig mener forfatterne bag studiet, at modellen kan skabe det forskningsmæssige fundamentet for et bedre liv for patienter med kronisk sygdom. 

PRO, PRE og værdibaseret behandling

Parker modellen er altså et bidrag i det moderne sundhedsvæsens fokus på PRO (Patient Reported Outcome) og PRE (Patient Reported Experience).

PRO og PRE er en ny måde at tænke sundhed på, som tager patienternes stemme og oplevelse med ind i tilrettelæggelsen af behandlingen. Det handler om værdibaseret sundhed og om at indrette sundhedssystemet og behandlingen, så det giver størst mulig værdi for patienterne.

I en værdibaseret tilgang til sundhed sætter sundhedspersonalet de faktorer, der er vigtige for patienten, i centrum. Man taler med patienten om, - og forsøger at finde løsninger på - de udfordringer, den enkelte har. Kernen i denne tilgang er, at patienten skal føle sig set og forstået af sundhedspersonalet.

Ifølge Tanja Schjødt Jørgensen fører denne tilgang erfaringsmæssigt til, at patienten også kommer til at forstå sig selv bedre og dermed bedre kan tage vare på sit eget velbefindende.

Tanja Schjødt Jørgensen nævner også i den forbindelse begrebet ’patient-empowerment’ og afdækning af betydende faktorer for et godt liv med kronisk sygdom ”set med patientens øjne” som helt afgørende, når man tilstræber optimal behandlingsstrategi og adhærens.

”Mange med kroniske sygdomme, eksempelvis psoriasispatienterne har det skidt, selvom de medicinsk set er velbehandlede. Der er med andre ord ofte et ’mismatch’ mellem den medicinske vurdering af en sygdom eller behandling – og patientens egen vurdering. Her ligger der et kæmpe potentiale for at skabe mere værdi ved i højere grad at sætte fokus på det, der giver værdi for den enkelte patient. ’

The Parker Model’ har potentialet til at spille en central rolle for personaliserede og resultatbaserede sygdomshåndteringsmodeller ikke mindst inden for det kroniske sygdomsområder, som eksempelvis de autoimmune sygdomme som psoriasis i fremtiden,” slutter seniorforsker Tanja Schjødt Jørgensen.

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter