Patienter med melanom som mister en partner har højere dødelighed

Et dansk-britisk forskerhold har fundet øget dødelighed hos danske og britiske patienter med melanom, som har mistet deres partner. Forskerne tilskriver den øgede dødelighed emotionelt stress og diagnostisk forsinkelse.  

I deres undersøgelse fandt forskerne i to store populationsbaserede studier en 12 procent nedsat chance for at blive hurtigst muligt diagnosticeret med melanom samt en øget dødelighed, som de forbinder direkte med tabet af partneren. Eller som forskerne konkluderer i artiklen, der er publiceret i fagtidsskrifter, British Journal of Dermatology: 

”Vi fandt nedsat antal diagnoser for melanom, men øget melanomspecifik dødelighed forbundet med partnernes død. Disse fund kan delvis forklares ved forsinket detektion, der er resultatet af tabet af en partner, der kunne bemærke hudændringer. Stress kan spille en rolle i melanomprogression. Vores fund viser behovet for at have en lav tærskel for hudundersøgelser af mennesker, hvis partnere er døde,” skriver forskerne, som fulgte 3597 patienter med melanom i England og 24 911 i Danmark.

Den tværnationale undersøgelse, som blandt andet er finansieret af Psoriasisfonden og European Academy of Dermatology and Venerology (PPRC), baserer sig på henholdsvis danske landsdækkende registre (1997–2016) samt data fra U.K.Clinical Practice Research Datalink (1997–2017).

Undersøgelsen blev herefter delt op i to foreløbige undersøgelser. I den første sammenlignede forskerne risikoen for første melanomdiagnose hos efterladte kontra matchede ikke-tabsudsatte mennesker ved hjælp af stratificeret Cox-regression. I undersøgelse 2 vurderede forskerne risikoforhold (HR) for død af melanom hos tabsudsatte sammenlignet med ikke-tabsudsatte individer med melanom ved hjælp af Cox-regression. Forskerne estimerede, risiko for død, (HR) separat for Storbritannien og for Danmark. Herefter blev de nationale resultater samlet og vurderet, skriver forskerne, der uddyber:

”I undersøgelse 1 var den samlede justerede HR for sammenhængen mellem partnermangel og melanomdiagnose 0 88 [95% konfidensinterval (CI) 0 · 84–0 · 92] gennem opfølgningsperioden. I undersøgelse 2 observerede vi forøget melanomespecifik dødelighed hos mennesker, der oplevede partnerdød i hele opfølgningsperioden (HR 1 · 17, 95% CI 1 · 06–1 · 30), med et peak, der forekom i løbet af det første år af opfølgningsperioden (HR 1 · 31, 95% Cl 1 · 07–1 · 60),” skriver forskerne, som også påpeger, at den øgede melanomspecifikke dødelighed fortsætter i resten af undersøgelsesperioden i begge lande.

Men udover den øgede melanomspecifikke dødelighed beskriver forfatterne også en generel øget dødelighed blandt de tabsramte:

”Derudover observerede vi en cirka 20-30 procent øget fare for død af andre årsager, som var forbundet med tabet under hele opfølgningsperioden i begge lande,” skriver forfatterne, som mener, at tabsramte mennesker bør have særlig opmærksomhed fra familie og plejepersonale i forhold til overvågning af deres hud:

”Social isolering, tilbageværende socioøkonomisk forvirring, reduceret egenomsorg og reduceret sandsynlighed for at søge lægehjælp efter sygdom kan også have bidraget til den lavere forekomst af diagnosticeret melanom, vi observerede. Vores undersøgelse fremhæver vigtigheden af ​​at tilskynde familiemedlemmer eller plejepersonale til at udføre hudundersøgelser for mennesker, som har mistet.”