Særlige hudmanifestationer kan styrke diagnostik af covid-19

Især hos covid-19 patienter med svage symptomer eller i situationer, hvor adgang til tests er begrænset, kan visse særlige hudproblemer afsløre diagnostiske informationer, konkluderer spanske forskere, som har forsøgt at lave en klassifikation af hudmanifestationer i forbindelse med covid-19 sygdom.

Baggrunden for studiet er ifølge forskergruppen, at kutane manifestationer af covid-19 sygdom er dårligt karakteriseret med fravær af detaljeret klassificering eller beskrivelser af disse manifestationer af Covid-19.  Selvom blandt andet en italiensk medicinsk afdeling i pandemiens start rapporterede om fund af hudsygdom hos 20 procent af deres covid-19 syge patienter. Ligesom især amerikanske læger i staten New York allerede dengang meldte om hudmanifestationer i form af for eksempel blå-røde tæer hos smittede børn. Men de fleste rapporter manglede klinisk billeddiagnostik og analyse på grund af sikkerhedsforanstaltninger på hospitaler.

De noget anekdotiske rapporter fik derfor i marts og april i år forskerne til at gennemføre en undersøgelse blandt hele Spaniens hudlæger for dels at afdække kutane manifestationer af covid-19, men også for at relatere disse til andre kliniske fund. I alt fandt forskerne 375 patienter med hudmanifestationer og testet Covid-19 eller klinisk diagnosticeret covid-19. Hudmanifestationerne kunne klassificeres i fem kliniske hovedgrupper, hvorom de konkluderer:

”Disse kan hjælpe klinikere overfor patienter med sygdommen og til at genkende tilfælde med få symptomer,” skriver forskerne hvis artikel, The Classification of the Cutaneous Manifestations of Covid-19, er offentliggjort i  The British Journal of Dermatology

Og i følge førsteforfatter, C. Galván Casas ved Hospital Universitario de Móstoles, Madrid, kunne næsten alle patienter med kun et par enkelte patienter klassificeres i disse grupper:

1. Akrale områder med erythem - ødem med vesikler eller pustler (pseudo-chilblain) (19 procent af tilfældene). Disse læsioner kan ligne chilblain, er normalt asymmetriske og kan have purpuriske områder, der påvirker hænder og fødder.
2. Andre vesikulære udbrud (ni procent). Nogle blev præsenteret på overkroppen og bestod af små monomorfe vesikler. De kunne påvirke arme og ben, være blodfyldte – samt vokse eller blive diffuse.
3. Urtikarielle læsioner ( 19 procent) som for det meste var fordelt på overkroppen eller spredt.- Og nogle gange på hænderne.
4. Andre udvist makulopopuløst udslet (47 procent). Nogle af disse tilfælde viste perifollikulær fordeling og variabel grad af skælning. Nogle blev beskrevet som at ligne pityriasis rosea. Purpura var også undertiden til stede, enten punktformet eller fordelt på større områder. Nogle få tilfælde viste infiltrerede papler på arme og ben. Men de fleste på håndryggen, der så pseudovesikulær ud eller lignede erythema elevatum diutinum eller erythema multiforme.
5. Livedo eller nekrose (seks procent). Disse patienter viste forskellige grader af læsioner, der antydede okklusiv vaskulær sygdom, herunder områder med trunkal eller akral iskæmi.”

Dermatologerne mente desuden også at kunne iagttage et øget antal tilfælde af herpes zoster hos patienter med Covid-19 ifølge Casas, der påpeger, at han og kollegaer nøje har overvejet, hvorvidt at de mange hudmanifestationer kunne skyldes alternative diagnoser til Covid-19 eller for eksempel bivirkning fra medicin:

”Resultaterne er ens for bekræftede og mistænkte Covid-19 tilfælde, både hvad angår kliniske og epidemiologiske fund. Alternative diagnoser diskuteres, men synes usandsynlige for de mest specifikke mønstre - pseudo-chilblain og vesikulære læsioner,” skriver Casas, der dog opfordrer til yderligere forskning blandt andet i hvorvidt, at netop især pseudo-chilblain og vesikulære læsioner er tilstrækkeligt sikre diagnostiske indikatorer.