Psoriasis-studie undersøger klimabehandlinger og biologisk medicin

Et Ph.d.-studie skal afdække, hvad der sker på celleniveau under og efter klimabehandling og behandling med ny biologisk medicin. Målet er at afdække, om det er muligt at opnå varige ændringer af psoriasis.

Patienter med psoriasis lider under, at sygdommen blusser op igen og igen. Effektive behandlinger kan i nogle tilfælde holde sygdommen i skak, men findes der en mekanisme, som kan forvandle lidelsen fra en kronisk inflammatorisk sygdom til en modificerbar sygdom? Det spørgsmål har læge og Ph.d.-studerende Thomas Emmanuel fra Institut for Klinisk Medicin, Hud- og Kønssygdomme, AUH, sat sig for at finde svar på.

Han har netop modtaget 150.000 kr. fra Psoriasis Forskningsfonden til sit forskningsprojekt: ”Belysning af sammenhængen og typen af TRM T-celler i huden efter klimabehandling og de nyeste p 19 målrettede lægemidler hos psoriasispatienter”.

Vil sammenligne to effektive behandlingsformer  

Thomas Emmanuel tager afsæt i to vidt forskellige behandlingsformer, som har vist sig effektive for mange patienter med psoriasis: Klimabehandling og de nye biologiske lægemidler, de såkaldt p 19 targeterede lægemidler.

Klimabehandling omfatter omkring en måneds ophold i Israel med sol, saltbade, gruppeterapi og livsstilsrådgivning. Behandlingen har god effekt for mange, og ofte får patienterne først genopblusning af psoriasis efter tre måneder.

”Jeg vil undersøge, hvorfor sygdommen kommer igen, og hvorfor den opstår de samme steder.” siger Thomas Emmanuel.

De nye biologiske behandlinger består af antistoffer, som hæmmer de cytokiner, signalstoffer, produceret af immunceller, som cirkulerer i blodet. Cytokinerne kan igangsætte en betændelsestilstand ved at binde sig til andre immunceller. Det er en naturlig mekanisme, som løber løbsk, når en patient får et udbrud af psoriasis.

Modsat klimabehandling har de nye biologiske behandlinger vedvarende og ofte en længerevarende effekt.

”Vi ved ikke præcis, hvad der sker i huden, men man kunne forestille sig, at den biologiske behandling fundamentalt ændrer på hudens cellekomposition, og vi har en ide om, at behandlingen kan være sygdomsmodificerende. Hvis det er tilfældet, kan en tidlig igangsætning med biologiske lægemidler måske forhindre, at patienten får tilbagefald, eller forhindre, at sygdommen bider sig fast i samme grad, som hvis man underbehandler i mange år. Vi ved nemlig, at mange psoriasispatienter er underbehandlede,” forklarer Thomas Emmanuel.

Bestemte T-celler er under mistanke

Han er på en slags detektiv-opgave. For en bestemt immun-celletype, t-regulatoriske huskeceller (TRM T-celler), er under mistanke. Seniorforsker på Karolinska Instituttet i Sverige Liv Eidmos har i et nyligt studie peget på, at TRM T-cellerne kan spille en særlig rolle, når en psoriasispatient får et tilbagefald.

Cellerne hører til det perifere immunsystem, og findes ude i organerne som en form for frontløbere, som kan slå hurtigt til, hvis der f.eks. kommer en infektion i huden. Men det sker, at TRM-T cellerne bliver patogene, ondartede, og sætter gang i en overreaktion.

”Vi tror, at der er en dysfunktion i nogle af de her t-celler, som bliver igangsat af en eller anden inflammatorisk respons i kroppen. Men nogle af de nye biologiske midler er måske så effektive, at de helt kan ændre t-cellen – det er vores hypotese. Så vi vil undersøge, om antistofferne ændrer tilstedeværelsen og typen af TRM T-celler i huden,” siger Thomas Emmanuel.

I projektet vil han i to selvstændige studier følge to grupper af psoriasispatienter, 14 i den ene og 15 i den anden, under og efter deres behandlingsforløb med henholdsvis klimabehandling og nye biologiske lægemidler. Og han vil sammenligne resultaterne. 

Klimapatienter skal omkring forskerne tre gange: før klimabehandlingen, en måned efter og når psoriasis blusser op igen. Patienterne i medicinsk behandling følges i et år, og møder forskerne fire-fem gange. Hvert besøg hos forskerne omfatter en klinisk vurdering, blodprøver og tre-fire hudbiopsier.

Blandt andet vil Thomas Emmanuel gerne finde ud af, om TRM-T cellerne i huden vedligeholder sig selv, så der kommer flere og flere, fordi de tror, der er en infektion. Altså at de har en slags selvforstærkende effekt. Og han vil finde ud af, om cellerne kun holder til i huden, eller om de også kan bevæge sig frem og tilbage mellem hud og blodkredsløbet.

Studiet bliver det første, der undersøger og sammenligner tilstedeværelsen af TRM T-celler i huden efter klimabehandling og behandling med de nye biologiske lægemidler.

Og Thomas Emmanuel håber, at resultaterne kan føre til en større indsigt i sygdommen både på celleniveau, og i det hele taget. Og svar på om de gentagne udbrud kan undgås. Resultaterne skal gerne umiddelbart gøre gavn i klinikken.

”Der mangler data om de to behandlingsformer, og derfor er der mange holdninger i spil, når læger og patienter skal vælge mellem klimabehandling og de nye biologiske lægemidler. Men vi kommer til at afklare nærmere, hvordan behandlingerne virker, hvor effektive de er, og vi vil også indkredse hvilke patienter, der kan have gavn af de to forskellige tilbud.”