Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Danskere har opfundet genetisk manipuleret version af menneskehud

En gruppe af forskere fra Københavns Universitet har udviklet en genetisk manipuleret model af menneskets hud. Modellen kan bidrage til øget forståelse af sårheling, psoriasis og cancer.

Forskergruppen, der netop har publiceret resultaterne i tidsskriftet Developmental Cell med lektor Sally Dabelsteen som førsteforfatter, har udviklet en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hud, som gør det muligt at genskabe og følge udviklingen af forskellige hudlidelser. Om modellen forklarer hun:

"Man har kunnet lave kunstig hud i en årrække. Men med vores nye model kan vi for eksempel dyrke genetisk, modificeret hud. Vi kan slukke for specifikke gener og se, hvordan dette påvirker hudens dannelse og funktion. Det er for eksempel relevant, når man skal finde nye behandlingsmetoder for sygdomme som cancer, psoriasis og atopisk eksem. Vi kan i vores model, efterligne de mutationer, der findes hos patienterne, og på den måde både identificere nye drug targets eller teste ny behandling,” oplyser Sally Dabelsteen.

Den nye forskning er resultatet af et tæt samarbejde mellem forskningsgrupper på Copenhagen Center for Glycomics, ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin under ledelse af professor Hans Wandall og Sally Dabelsteen's forskningsgruppe på Odontologisk Institut under Københavns Universitet.

Mus og mænd er ikke ens

Huden er menneskekroppens største organ. Alligevel er der meget, som man endnu ikke ved om huden. Blandt andet fordi mange studier er lavet på dyr, heriblandt især fra mus, forklarer hun og uddyber:

”Mus og mænd er ikke ens, og epithelceller opfører sig anderledes i en petriskål, end i deres oprindelige miljø, så vores model er en smart metode til at lave en kunstig udgave af det menneskelige væv og således påvise enkelte geners betydning i netop det væv."

Af forskergruppens modelbeskrivelse fremgår, at forskerne har brugt det genetiske klippeværktøj CRISPR til at klippe i generne og fremstille et panel af genetisk modificerede hudceller, der således kan bruges til at identificere den enkelte genetiske ændrings betydning for dannelsen af hud:

"En viden som kan have betydning for studier i sårheling, samt hudsygdomme som jo altså psoriasis og hudkræft, hvor udviklingen i hudens celler på en eller flere måder går galt."

Indtil videre har forskerne hovedsageligt brugt deres model til at studere, hvordan sukkerstoffer på hudcellernes overflade påvirker hudens celleudvikling. Men i deres studie beskriver de også, hvordan modellen desuden kan anvendes til at kortlægge, hvilken betydning andre genændringer har for menneskets hud. Ligesom de også mener, at man kan overføre modellen til andre vævstyper som for eksempel i lunge, tarm, kirtler, mundslimhinde og andre overflader inde i kroppen.

”Disse væv ligner på mange måder hinanden, og ved at se på huden, vil du kunne overføre megen viden til disse andre vævstyper, som alle er epitelvæv og altså derfor har mange lighedspunkter,” siger lektor, Sally Dabelsteen.