Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dermatologiske patienter kan vente sig meget af JAK-hæmmere

Uffe Nygaard

AAD: JAK-hæmmere forventes allerede om få år at spille en afgørende rolle i behandlingen af en række dermatologiske lidelser, som man ikke har nogen målrettede lægemidler mod i dag.

Deres virkningsmekanisme gør det muligt at målrette behandlingen, og det kan komme patienter med svære diagnoser til gode.

På den virtuelle AAD VMX 2021-kongres i weekenden handlede flere indlæg om lovende kliniske studier eller off label brug af JAK-hæmmere indenfor dermatologien, og Brett King, som er dermatolog ved Yale University School of Medicin, gav en introduktion til emnet, hvor han blandt andet fortalte om tre godkendte JAK-hæmmere, som i dag primært bruges mod reumatoid artritis og myelofibrose, samt tre andre under udvikling har hidtil vist lovende resultater mod blandt andet psoriasis, atopisk eksem, pletskaldethed og vitiligo. Den amerikanske læge ser et stort potentiale i at udvide disse lægemidlers anvendelsesområde.

Læge og ph.d. ved Klinik for Hud og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital Uffe Nygaard beskæftiger sig primært med atopisk eksem og har gennem mange år fulgt med i udviklingen indenfor JAK-hæmmere på dette område. Han deler Brett Kings forventninger.

”Disse små molekyler er spændende for alle os i dermatologien, og vi er mange, som ser frem til at få dem på markedet,” siger han og fortsætter:

”Abrocitinib og Rinvoq (upadacitinib) er meget lovende systemiske JAK-hæmmere, der er testet head-to-head mod Dupixent (dupilumab), og der må man sige, de klarer sig rigtig flot. På effektmålene er de ligeværdige eller lidt bedre end dupilumab, som er det eneste biologiske lægemiddel mod atopisk eksem, og som sammen med ciclosporin aktuelt er den mest effektive systemiske behandling til denne indikation.” Derudover mener han, at JAK-hæmmerne kan blive et godt alternativ til de biologiske lægemidler, fordi de administreres på tabletform og har en helt anden bivirkningsprofil.

Signalvejen bliver brudt

Brett King gjorde i sin præsentation rede for JAK-hæmmernes virkningsmekanisme, der ligger til grund for deres målrettede effekt på forskellige inflammatoriske sygdomme. Overordnet set er der tale om små molekyler - altså hverken antistoffer eller proteiner - som griber ind i signalvejen, der medierer cytokiners genaktiverende effekt i eksempelvis en pladeepitel- eller immuncelle. Familien af JAK-enzymer omfatter fire medlemmer - JAK1, JAK2, JAK3 og tyrosinkinase 2 (TYK2) - der alle er med til at overføre signalet, men deres indbyrdes rolle afhænger af, hvilken cytokin der er tale om. Cytokinet IL-31, der er involveret i atopisk eksem, benytter sig eksempelvis af JAK1 og JAK2, mens IL-15 er med til at forårsage pletskaldethed gennem JAK1 og JAK3, hvorimod effekten af IL-23 på psoriasis medieres af JAK2 og TYK2.

Ligesom de mange forskellige cytokiner er specifikke for bestemte dermatologiske sygdomme, så virker de enkelte JAK-hæmmere også målrettet mod en eller flere af JAK-enzymerne. Således hæmmer Olumiant (baricitinib) både JAK1 og JAK2, mens upadacitinib specifikt hæmmer JAK1, og deucravacitinib er specifik overfor TYK2. Med JAK-hæmmere kan man dermed opnå en meget målrettet effekt, og de kan kombineres for yderligere at specificere virkningen.

”Psoriasisbehandling er ud over de konventionelle immunsupprimerende behandlinger i øjeblikket totalt domineret af biologisk antistofterapi, og der bliver det meget spændende af få TYK2-hæmmerne på markedet og se, hvordan de klarer sig. Det kan godt være, at de er lidt inferiore i forhold til de bedste biologiske midler, men bare det at have nogle alternativer med en anden bivirkningsprofil og administrationsvej er rigtig spændende,” forklarer Uffe Nygaard og fortsætter:

”Generelt kan man sige, at JAK1- og JAK2-hæmmerne er interessante for atopisk eksem, TYK2-hæmmere er spændende indenfor psoriasis, og så er der JAK3-hæmmerne, som lader til at have nogle rigtig gode effekter i forhold til nogle af de sygdomme, som vi ærlig talt har haft svært ved at gøre noget radikalt ved meget, meget længe, f.eks. pletskaldethed og vitiligo.”

Kommer dermatologiens smertensbørn i møde

Ifølge Brett King svarer bivirkningsprofilen for JAK-hæmmere overordnet set til den, man kender fra andre immunmodulerende eller -undertrykkende medikamenter. Helvedesild optræder som bivirkning ved alle typer af JAK-hæmmere, og de har en såkaldt black box warning for malignitet og blodpropper, som man ellers ikke er vant til i forbindelse med dermatologiske lægemidler. Imidlertid kender man stort set kun bivirkningerne ved behandling mod reumatoid artritis, og det er ikke nødvendigvis det samme billede man vil se ved eksempelvis atopisk eksem og psoriasis, påpeger Brett King. 

Uffe Nygaard er mere bekymret for, om prisen på JAK-hæmmere kan hæmme deres udbredelse. Endnu kender man kun omkostningerne ved behandling mod reumatoid artritis, og her ligger JAK-hæmmere i den dyre ende også i forhold til nogle af de tilgængelige biologiske lægemidler.

”For nogle af dem er prisen nok endnu så høj, at det kan blive svært for dem at være kompetitive. Diagnoser som hårtab og pigmentforstyrrelser er ikke inflammatoriske sygdomme, som reducerer ens livstid eller på anden måde kan gøre en syg, så deres behandling med JAK-hæmmere kan få svært ved at få vind i sejlene i Danmark, før det bliver billigere,” siger Uffe Nygaard. På den anden side kan deres vej ind på markedet blive banet af diagnoser, som i øjeblikket er vanskelige at behandle.

”Flere af de her JAK-hæmmere ser ud til at have nogle rigtigt fine effekter på diagnoser, som i den grad er smertensbørn i dermatologien. Det kan f.eks. være erosiv lichen planus, der sidder i slimhinderne. Disse patienter har vi vanskeligt ved at hjælpe, og mange af dem har en svært reduceret livskvalitet. Her viser nogle case series meget flotte resultater, og det samme gør sig gældende for en hel vifte af andre diagnoser som granulomatøse sygdomme, lupus og dermatomyositis. Patienter med disse sygdomme kan måske i fremtiden få en markant bedre livskvalitet ved at blive behandlet med JAK-hæmmere,” slutter Uffe Nygaard.

 

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo