Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ukontrollerbar sved begrænses sikkert med sofpironiumbromid

AAD: Et nyt lægemiddel giver klinisk meningsfuld reduktion af sveden hos personer med hyperhidrose og medfører primært milde eller moderate bivirkninger.

Omkring fem procent af befolkningen lider af hyperhidrose, der får kroppen til at dryppe af sved, og hos to tredjedel af patienterne kommer sveden i særlig grad fra armhulerne. 

Primær aksillær hyperhidrose (PAH) er en kronisk sygdom, og derfor skal et nyt lægemiddel testes for uønskede langtidsvirkninger. Sofpironiumbromid (SB) er godkendt til behandling af PAH i Japan, men endnu ikke i USA og andre lande. Et amerikansk klinisk fase III studie, der skal afdække medikamentets effekt og langtidsvirkninger er netop afsluttet, og på weekendens AAD VMX 2021 kongres blev resultaterne præsenteret af dermatologen Stacy Smith fra California Dermatology & Clinical Research Institute i USA. 

Det ublindede, randomiserede, multicenter studie omfattede 300 patienter ≥ni år, der havde haft PAH i mindst seks måneder, og som blev randomiseret 1:2 til en gel med enten fem procent eller 15 procent SB. SB er en antikolinerg analog til glycopyrrolat med et retrometabolsk medikamentdesign, således at det hurtigt nedbrydes i mindre aktive dele og derved har en kort systemisk halveringstid. Studiet løb over 48 måneder, og det primære endepunkt var andelen af patienter med bivirkninger opstået under behandlingen. Det sekundære endepunkt var ændring i Hyperhidrosis Disease Severity Measure-Axillary (HDSM-Ax) score.

I alt 37 patienter fuldførte ikke studiet på grund af bivirkninger svarende til 4,9 procent fra SB 5 procent-gruppen og 26,2 procent fra SB 15 procent-gruppen. I de to grupper oplevede henholdsvis 56,9 procent og 66,5 procent en eller anden form for bivirkning, og hos henholdsvis 22,5 procent og 50,8 procent var denne bivirkning relateret til behandlingen. Langt de fleste af disse bivirkninger var milde eller moderate og omfattede først og fremmest sløret syn og tør mund. Opgjort over tid indtraf de behandlingsrelaterede bivirkninger med faldende incidens henover studiets forløb, hvilket ifølge Stacy Smith skyldes, at patienterne akklimatiserede til behandlingen. 

Effekten af SB blev opgjort som andelen af patienter, der opnåede mindst 1- eller 2-point forbedring på HDSM-Ax-skalaen. Her oplevede SB 5 procent-gruppen marginalt bedre effekt end SB 15 procent-gruppen - henholdsvis 86,1 og 85,8 procent oplevede ≥en-point forbedring, mens 69,4 og 61,9 procent oplevede ≥to-point forbedring. Ét-point forbedring regnes for klinisk meningsfuldt, så resultaterne var tilfredsstillende i begge grupper. Opgjort over tid steg andelen af patienter, der nåede en- og to-point målene, hvilket tyder på, at de gradvist tolererede SB bedre og bedre, ligesom det blev observeret for bivirkningsprofilerne.

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo