Små molekyler har off label-effekt på dermatologiske sygdomme
AAD: Biologiske lægemidler og andre små molekyler bruges i udstrakt grad til off label-behandling af andre sygdomme end dem, de er indiceret til. Denne brug adresserer også dermatologiske sygdomme, og ofte er effekten god.
På weekendens AAD VMX 2021-kongres fremlagde dermatologen David Rosmarin fra Tufts Medical Center i Boston, USA, en række egne cases og case series studier ved en session, , hvor han med god effekt havde off label-behandlet sine patienter med to forskellige små molekyler - Otezla (apremilast) og Dupixent (dupilumab) - mod en række dermatologiske sygdomme.
Apremilast er en fosfodiesterase-4-hæmmer (PDE4-hæmmer), som normalt anvendes mod plakpsoriasis eller bindevævssygdommen Behcets syndrom. I sin klinik har David Rosmarin observeret en god effekt af apremilast mod seboroisk eksem og lichen planus samt ved atopisk eksem. Begge disse sygdomme er ledsaget af et øget antal neutrofile leukocytter, som netop er karakteriseret ved forekomst af PDE4. Hæmning af PDE4 med apremilast kan således muligvis forklare effekten på disse to sygdomme, ligesom det formodes at være tilfældet ved plakpsoriasis.
Dupilumab, som er et biologisk lægemiddel, der normalt benyttes mod astma og atopisk eksem, kan ifølge den amerikanske dermatolog med fordel også anvendes mod håndeksem. I en case series observerede han 75 procent reduktion i hand eczema severity index (HECSI) efter 16 uger. I lighed med flere andre læger har han desuden observeret, at dupilumab også er effektiv over for den sjældne hudsygdom prurigo nodularis, som er karakteriseret ved hårde og meget kløende knolde på arme og ben.
David Rosmarin har endvidere opnået gode resultater ved behandling med dupilumab mod den autoimmune hudsygdom bulløs pemfigoid i en case series på 13 patienter. Her opnåede 54 procent fuldstændig remission indenfor fem måneder, mens 85 procent oplevede reduceret kløe. Bulløs pemfigoid er associeret med forhøjede mængder af IL-4 og IL-13 i blærernes lymfevæske, og da dupilumab hæmmer signalering med begge disse interleukiner, er det en mulig forklaring på den observerede effekt.