Langtidsdata slår fast: Fugtighedscreme forebygger ikke eksem

Daglig brug af fugtighedscreme på hele kroppen fra fødslen til et-års alderen hos spædbørn med høj risiko for at udvikle atopisk dermatitis (AD) er ikke mere effektiv til at forebygge tilstanden end almindelige hudplejeråd alene.

Det viser femårsresultaterne fra det randomiserede BEEP-studie, der blev præsenteret i oktober på International Society of Atopic Dermatitis' årlige kongres i Montreal, Canada, og samtidigt udgivet i Allergy.

Studiet inkluderede i alt 1.394 spædbørn, som havde høj risiko for at udvikle AD. I alt havde 31 procent i behandlingsgruppen fået en klinisk eksem-diagnose mod 28 procent i kontrolgruppen (justeret relativ risiko, 1.10; 95% CI: 0.93-1.30).

“Fundene bekræfter, hvad de tidligere resultater også har peget mod, som er, at cremerne anvendt i studiet her ikke har en forebyggende effekt," siger Tove Agner, der er overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, men tilføjer, "Man kan dog ikke konkludere, at alle fugtighedscremer ikke har en forebyggende effekt.”

Barrier Enhancement for Eczema Prevention (BEEP) studiet er et engelsk multicenter forsøg, der tidligere har vist, at der ingen fordele var efter to år ved hverken Diprobase-creme eller DoubleBase-gel plus standard hudpleje sammenlignet med standard hudplejeråd. Der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper, idet 23 procent i behandlingsgruppen udviklede eksem efter to år mod 25 procent i kontrolgruppen.

Mere allergi og flere infektioner

Ikke alene forebyggede fugtighedscremerne ikke eksem, de var også forbundet med flere hudinfektioner efter to år, og et større antal børn udviklede fødevareallergi i behandlingsgruppen. Forskellene var ikke signifikante, men stadig interessante, mener Tove Agner.

I studiet rapporterede et større antal forældre i behandlingsgruppen fødevarereaktioner efter tre og fire år ved brug af fugtighedscreme. Den samlede forekomst af diagnosticeret fødevareallergi efter fem år var dog ens mellem grupperne (15 procent versus 14 procent). Samme resultater blev observeret for astma og høfeber. 

Derudover blev der også observeret en større andel af hudinfektioner i løbet af de første to år i fugtighedscreme-gruppen. Det fik medforfatter på studiet Hywel C. Williams, der er professor i dermatologi og meddirektør ved Center for Evidensbaseret Dermatologi ved University of Nottingham i England, til at udtrykke bekymring for skadelige effekter ved brugen af cremer.

Tove Agner peger dog på, at antallet af diagnosticerede hudinfektioner faldt til et ens niveauer mellem grupperne efter fem år, og at forskellen ikke var signifikant.

“Men det er tankevækkende, at påføring af fugtighedscreme på rask hud hos børn i risiko for at udvikle atopisk eksem medførte flere infektioner og en øget – men ikke signifikant – risiko for fødevareallergi,” siger hun og understreger samtidig, at fugtighedscreme stadig et vigtigt led i behandling af atopisk eksem.

Det sidste punktum er ikke sat

Det store spørgsmål er derfor fortsat, om – og hvordan – atopisk dermatitis kan forebygges hos børn i højrisiko-gruppen. Hypotese har været, at det var centralt at opbygge en god hudbarriere fra fødslen af, og det kan ifølge Tove Agner meget vel være den rigtige vej at gå, men der mangler viden på området.

“I løbet af studiet er der kommet flere specialcremer frem, som desværre heller ikke har vist særlige egenskaber i relation til en forebyggende effekt. Det betyder dog ikke, at vi for alvor kan sætte et punktum og sige, at alle fugtighedscremer ikke forebygger,” siger hun og fortsætter:

“Det eneste, vi kan sige er, at de cremer vi har på markedet i dag ikke er forebyggende. Der er dog mange nye studier om effekterne af fugtighedscreme i gang, og jeg håber virkelig, at vi kommer tættere på et mere kvalificeret svar i fremtiden.”

Et af de større, randomiserede studier, der er på vej, er CASCADE-studiet, der undersøger effekten af daglig brug af lipid-creme sammenlignet standard hudpleje blandt spædbørn, og som forventes afsluttet i 2024.

Mindre studier pegede i anden retning

BEEP-studiet blev sat i værk efter flere mindre studier og ikke-kontrollerede studier – såsom STOP-AD – havde antydet, at daglig brug af fugtighedscreme de første otte uger af livet kunne forebygge atopisk eksem blandt spædbørn i højrisikogruppen.

BEEP blev forlænget til femårsanalyser på trods af den manglende effekt de første år for at afgøre, om der var en forsinket effekt af fugtighedscremerne. Data var baseret på spørgeskemaer efter tre, fire og fem år, der dokumenterede forældrerapporteret lægediagnosticeret eksem og sværhedsgrad af denne, hvæsende vejrtrækning, allergisk rhinitis og fødevareallergi.