
Møde på Christiansborg satte dermatologiske strukturelle udfordringerne under lup
Et rundbordsmøde på Slotsholmen satte fokus på, hvordan nogle af de største udfordringer på det dermatologiske område kan løses. En national handlingsplan blev nævnt som en mulig løsning.
Relevante politikere, patienter og sundhedsfaglige var mødt op på Christiansborg den 14. september for at debattere nogle af de udfordringer, som mange kroniske hudpatienter oplever, heriblandt lange ventelister og adgangen til behandling.
Det var Atopisk Eksem Forening i samarbejde med Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, der stod bag mødet.
Én af dem, der deltog på mødet, var Simon Francis Thomsen, overlæge på Bispebjerg Hospital og formand i Dansk Dermatologisk Selskab. Han erfarede en stor politisk lydhørhed over for mange af de problemer, som kronikerne oplever. Ét af de strukturelle problemer, som blev berørt på mødet var, at den mest effektive behandling kun er reserveret til de fem procent af patienterne, der er mest plaget af deres hudsygdom.
“Der er en meget stor gruppe, som ikke kan komme i nærheden af de lægemidler, som de kunne have gavn af, fordi det er en dyr behandling. Det betyder, at de ikke kan komme igennem systemet så nemt og bekvemt, som de burde. Det har store samfundsmæssige konsekvenser, for det er folk, der mister deres arbejde, eller som ikke kan tage en uddannelse. Den behandling, vi giver, koster i sundhedsudgifter, men gevinsten, man indkasserer i en anden samfundsøkonomisk kasse, er, at man sparer i sociale ydelser som for eksempel førtidspension,” siger Simon Francis Thomsen.
Mexicansk standoff
Simon Francis Thomsen kalder problemstillingen med den dyre behandling for et mexicansk standoff - en situation hvor flere parter står overfor hinanden, men som alle har svært ved at vinde.
“Det er en låst situation, der er svær at lirke op. Medicinen er dyr, men medicinalfirmaerne har ingen interesse i at sænke priserne, fordi for få patienter må komme i behandling. På den anden side er de systemer, der skal give adgang til behandlingen, låste, fordi det netop er en dyr behandling. Hvis vi kan få lirket den problemstilling op, kan vi få flere i behandling, så det kan give en gevinst i nogle af de andre samfundsøkonomiske kasser og ikke mindst for patienterne,” siger Simon Francis Thomsen.
Under mødet blev der nævnt en national handlingsplan for hudsygdomme som en mulig løsning på nogle af de strukturelle udfordringer.
“Der blev ikke indgået en konkret aftale om en handlingsplan, men hvis man sætter sig for at lave én, vil vi dermatologer meget gerne være med til at kigge på det og få løst nogle af problemerne,” siger han.
Flere digitale konsultationer
Økonomi spiller en rolle på flere parametre. For eksempel er biologisk medicin udskrevet på hospitalets dermatologiske afdeling gratis for patienten, mens patienten oplever egenbetaling, hvis det udskrives fra en praktiserende hudlæge. Det var en af de ting, som formand i Atopisk Eksem Forening Anne Vastrup lagde vægt på.
“Det giver jo ingen mening, at de nuværende prisstrukturer skal spænde ben for at kigge på optimal fordeling af opgaverne, som for eksempel, hvilken medicin, der kan udskrives hvor. I stedet for, at man som patient skal ind på hospitalet for at få sin medicin, talte vi om mulighederne for, at medicinen kan udleveres hos en praktiserende speciallæge, når der er tale om en kroniker i et stabilt forløb,” siger Anne Vastrup.
Generelt blev der også talt om på mødet, hvordan man kan nå flere patienter ved at tilbyde flere virtuelle konsultationer, afholde patientskoler og ved hjælp af opgaveglidning. For eksempel om nogle opgaver kan flyttes fra hospitalerne til speciallægepraksis, fra lægerne til sygeplejerskerne og fra sygeplejersker til for eksempel SOSU-assistenter og andet klinikpersonale.
“Vi er mange patienter med atopisk eksem, men en lille patientforening og ikke et særligt hypet område, men der er en politisk villighed til at gøre noget ved problemerne. Det er et skridt i den rigtige retning,” siger Anne Vastrup, formand i Atopisk Eksem Forening og medarrangør af mødet.
