”Der er tale om fejl, som meget let kunne være opdaget, hvis man havde eftertjekket tallene ved at spørge fagfolk eller blot slået op i offentligt tilgængelige databaser. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst,” siger Nina Løth Mårtensson.
Grundlaget for millioninvestering i hudkræft-app er behæftet med alvorlige fejl: Sjusket og useriøst
Der er fra offentlig side investeret massivt i den digitale løsning Dermloop, som skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare sundhedsvæsenet for millioner af kroner. Men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst, siger Nina Løth Mårtensson, patolog på Rigshospitalet. Medicinske Tidsskrifter har i en række artikler afdækket beslutningsgrundlaget, økonomien og den faglige uenighed, som gav os en nominering for den journalistiske Bording-pris. Vi bringer her en opsummering af sagen.
De danske regioner er i skrivende stund i fuld gang med at udbrede den digitale løsning Dermloop til landets praktiserende læger og hudafdelinger. Løsningen skal hjælpe praktiserende læger med hurtigere vurdering af hudpletter, og der er afsat 37 millioner kroner til udbredelsesprojektet, der går under navnet Digital Hudkræftdiagnostik. Derudover er der driftsudgifter på 60 til 80 millioner kroner årligt.
Ifølge en rapport fra det eksterne konsulentbureau PA Consulting skulle Dermloop kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk – 47 dermatologer, 43 patologer og 3 til 5 plastikkirurger – men en række fagpersoner kalder vurderingen helt urealistisk.
”Det er helt ude i hampen. Godt nok fylder pigmenterede læsioner og hudkræft en del, men en besparelse på 47 dermatologiske årsværk ville betyde, at vi ville kunne spare næsten halvdelen af de praktiserende dermatologer i Danmark. Det lyder virkelig voldsomt,” siger Kristian Kofoed, praktiserende hudlæge og næstformand for Dansk Dermatologisk Organisation (DDO).
”Det lyder helt grotesk. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Så har jeg i hvert fald brug for at se nogle meget detaljerede og overbevisende beregninger,” siger Rikke Bech, uddannelsesansvarlig ledende overlæge på Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk Dermatologisk Selskab (DDS).
Formanden for Dansk Patologiselskab, Trine Tramm, mener også, det er dybt urealistisk, at Dermloop skulle kunne spare 43 patolog-årsværk.
”Det lyder fuldstændig vildt. Hvis man havde sagt to årsværk, så ja, måske. Men 43? Det er helt skørt. Så mange dermato-patologer er der vist ikke engang i Danmark,” siger hun.
DDO, DDS og DPAS fortæller alle, at de ikke er blevet inddraget i vurderingen af Dermloops kliniske eller sundhedsøkonomiske potentiale.
Kritik fra sundhedsøkonomer
Også blandt sundhedsøkonomer vækker processen og beregningerne undren.
”Hvis man når frem til et potentiale, som er så stort som i dette tilfælde, så bør man overveje, om ens model passer til virkeligheden. Man bliver under alle omstændigheder nødt til at forelægge beregningerne for nogen, der arbejder med det her til daglig,” siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.
”Det er jo en femtedel af hele dermatolog-standen. Jeg er meget overrasket. Ikke mindst over, at den type beslutningsgrundlag kan ligge bag så omkostningstunge beslutninger,” siger Eva Draborg, lektor og studieleder ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
Afviser kritikken: Knaldgod idé
Kritikken preller dog af på Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden og formand for styregruppen i projektet Digital Hudkræftdiagnostik, der har til formål at udbrede Dermloop.
”Det er en fuldstændig sædvanlig automatreaktion, når man sidder og kigger på det fra sin egen lille silopost,” siger Erik Jylling.
”Det er jo meget svært at vurdere besparelser i årsværk. Men det er stadigvæk en god idé, uanset om det så er nul årsværk, vi realiserer på baggrund af det her. Fordi det for det første reducerer patienternes ventetid på at få en besked fra et trecifret til et etcifret antal dage. Og det giver en bedre træning af praktiserende læger, der bliver rutinerede i at se på forandringer i huden. Så der er rigtig meget i den her værdikæde, som alt sammen understøtter, at det faktisk er en knaldgod idé.”
Graverende fejl
Medicinske Tidsskrifter har også afdækket, at projektgrundlaget, som skal retfærdiggøre investeringen i Dermloop, er behæftet med graverende fejl.
”Der er tale om fejl, som meget let kunne være opdaget, hvis man havde eftertjekket tallene ved at spørge fagfolk eller blot slået op i offentligt tilgængelige databaser. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst,” siger Nina Løth Mårtensson, patolog på Rigshospitalet, som under en præsentation af Dermloop på Rigshospitalets Afdeling for Patologi opdagede, at der var noget helt galt med de tal, der ligger til grund for projektet.
Kort fortalt regner projektet med for få tilfælde af hudkræft. Ifølge projektgrundlaget får omkring 4.000 personer om året modermærkekræft, mens 13.000 får anden form for hudkræft. Men i virkeligheden er tallene langt højere. For eksempel viser den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen, at der alene fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024 blev registreret 41.357 tumorer af typen non-melanom hudkræft.
Den simple forklaring på fejlen er, at projektgruppen har trukket tallene fra Landspatientregistret, og dermed overser de alle de patienter, som er behandlet for hudkræft hos praktiserende hudlæger – hvilket er langt størstedelen. Det forklarer Henrik Sølvsten, praktiserende hudlæge og formand for Hudkræftdatabasen.
”Speciallægepraksisser indberetter ikke til Landspatientregistret, så tallene derfra er fra sygehusene og eventuelt privathospitaler, der har indberetningspligt,” siger Henrik Sølvsten. Han mener derfor også, at tallene i projektgrundlaget er for lave.
Konsekvensen af denne og andre fejl i projektgrundlaget er, at man får en forkert fordeling af godartede og ondartede hudkræfttilfælde. Andelen af godartede tilfælde bliver kunstigt højt, og dermed bliver besparelsespotentialet ved Dermloop også kunstigt højt. Det får projektgrundlaget til at fremstå bedre, end det reelt er, påpeger Nina Løth Mårtensson.
Pressede hudafdelinger
Et tredje kritikpunkt går på, at hospitalernes hudafdelinger er blevet pålagt at lave televurderinger af billeder af hudlæsioner sendt fra almen praksis via Dermloop. Hensigten var ellers, at billederne skulle vurderes af praktiserende hudlæger, men de mange fotos ender nu hos i forvejen hårdt pressede hospitalsafdelinger med lange ventetider, da det ikke er lykkedes Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) at få en aftale på plads om honorering.
”Vi har ikke kapaciteten til at kunne tage så stor en opgave, og jeg er bekymret for, at det vil gå ud over de svært syge patienter, som vi er sat i verden for at behandle,” siger Mette Deleuran, cheflæge på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Hendes afdeling har fået besked på at skulle vurdere op mod 600 billeder om ugen. En speciallæge må maksimalt vurdere 70 billeder om dagen. Også Aalborg Universitetshospital står overfor at skulle implementere Dermloop-vurderinger.
”Det er umuligt at forudsige, hvor stor opgaven bliver, og hvor hurtigt det går med at implementere Dermloop i regionen. Men vi er i forvejen en lille afdeling, der er i opbygningsfase og med begrænsede speciallægeressourcer, så jeg tænker også, at vores kapacitet bliver sat under pres,” skriver Maiken Glud Dalager, cheflæge på Aalborg Universitetshospital, i en mail.
”Det er vanlig retorik”
De to faglige selskaber DDS og DDO har gentagne gange advaret Danske Regioner – DDO i januar 2024 og DDS og DDO i et fælles brev i december 2024. DDO og DDS anbefaler blandt andet, at Dermloop anvendes lokalt mellem almen praksis og praktiserende dermatologer. Ifølge de to selskaber er der aldrig kommet svar på de konkrete bekymringer.
Det var Danske Regioners sundhedsdirektørkreds, som i september 2024 besluttede at lægge opgaven på hospitalerne, da det ikke var lykkedes at indgå en aftale med FAPS om honorering. Ifølge Erik Jylling var det derfor nødvendigt at finde en anden løsning.
”Så måtte vi tage vores hudafdelinger i ed. Det har så vist sig at give en masse fordele, herunder uddannelsesfordele, og tidsbelastningen er faktisk ikke så stor, når det kommer til stykket. Derfor er vi faktisk positivt overrasket,” siger han.
Om hudlægernes kritik tilføjer han:
”Det er jo en fuldstændig normal budgetøvelse, vi har med alle afdelinger på tværs af alle hospitaler i hele landet. De er hele tiden opmærksomme på, hvad efterspørgslen er efter deres ydelser, og hvad deres ressourcer er, og de prøver selvfølgelig hele tiden at appellere til at få et bedre budget end det, de har. Det er fuldstændig vanlig retorik,” siger Erik Jylling.
Læs artikelserien på Sundhedspolitisk Tidsskrift
1.
Hudlæger: Millioninvestering i hudkræft-app bygger på beregninger, der er helt ude i hampen
2.
Hospitaler tvinges til at se hudfotos fra almen praksis – læger advarer om konsekvenser
3.
Graverende fejl i grundlaget for offentlig millioninvestering i hudkræft-app
4.
Specialister i hudkræft blev ikke spurgt, før millionprojekt om hudkræft blev rullet ud
5.
Ingen har efterprøvet tallene bag hudkræft-apps millionbesparelser