Nye data udfordrer brugen af curettage ved basalcellekarcinom
Recidivrisikoen efter curettage varierer kraftigt med tumorens placering og størrelse. Særligt hoved-hals-tumorer skiller sig ud i et nyt dansk landsdækkende studie.
Curettage er fortsat en hurtig, billig og effektiv behandling af basalcellekarcinomer, men det nye studie viser, at recidivrisikoen varierer betydeligt afhængigt af tumorens lokalisation og størrelse.
Det landsdækkende kohortestudie fra Videncenter for Hudkræft (VFHK) på Bispebjerg Hospital omfatter 47.358 basalcellekarcinomer behandlet med curettage med eller uden elkaustik i dermatologisk speciallægepraksis. Den samlede kumulative recidivrisiko efter otte år var 13,3 procent.
Bag gennemsnittet gemmer sig imidlertid store forskelle. For tumorer i hoved-hals-regionen estimeres recidivrisikoen til omkring 25 procent efter otte år.
"Vi viser, at recidivraten for hoved-hals-tumorer er markant forhøjet, og det bør give anledning til at overveje kirurgisk excision som førstevalg i de tilfælde. Det er i tråd med international praksis, hvor curettage i ansigtet stort set aldrig anvendes,” siger læge og ph.d. Emilie Westerlin Kjeldsen, som er tilknyttet Videncenter for Hudkræft, Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun er førsteforfatter på det nye studie, som er publiceret i tidsskriftet Acta Dermato-Venereologica.
Resultater bekræfter eksisterende anbefalinger
Ifølge Emilie W. Kjeldsen kommer resultaterne ikke som en stor overraskelse. Hoved-hals-regionen har længe været betragtet som vanskeligere at behandle, og det afspejles allerede i de eksisterende retningslinjer.
Studiets styrke er derfor først og fremmest, at det dokumenterer sammenhængen i et meget stort nationalt materiale med lang opfølgning, lyder det fra Emilie W. Kjeldsen.
”De fleste klinikere ved godt, at hoved-halsområdet er vanskeligere, og det afspejles allerede i de eksisterende guidelines. Det nye er, at vi nu kan dokumentere det i et nationalt datasæt med over 47.000 tumorer og op til otte års opfølgning. Det er tungere evidens end de studier, vi tidligere har haft at navigere efter,” siger hun og tilføjer:
"Den vigtigste kliniske pointe er, at curettage stadig er en god og relevant behandling, men at den ikke er egnet til alle. Vi kan dokumentere, at risikoen for recidiv varierer meget afhængigt af, hvor tumoren sidder, og hvor stor den er. Den vigtigste pointe er derfor, at udvælgelsen af patienter eller tumorer betyder noget.”
Store tumorer recidiverer hyppigere
Lokalisation var ikke den eneste faktor med betydning i det nye studie. Tumorer større end 10 mm havde en betydeligt højere recidivrisiko end mindre tumorer, hvilket ifølge forskerne også bør indgå i den kliniske beslutning om behandlingsvalg.
"Konkret kan vores data understøtte en mere eksplicit anbefaling om at undgå curettage ved hoved-hals-lokalisationer og større tumorer,” siger Emilie W. Kjeldsen, som omvendt peger på en patientgruppe, hvor curettage fortsat fremstår som et oplagt førstevalg.
"Overfladiske basalcellekarcinomer på truncus og ekstremiteter er kerneindikationen, og det bekræfter vores data. Her ser vi de laveste recidivrater, og curettage er hurtig, billig og velegnet til de fleste patienter i den gruppe.”
Dermed tegner sig et billede af den ”ideelle kandidat”: En patient med et lille, overfladisk basalcellekarcinom under 10 mm på truncus eller en ekstremitet og, lige så vigtigt, behandlet af en erfaren dermatolog. Studiet bygger nemlig kun på patienter behandlet i dermatologisk speciallægepraksis.
"Vores resultater repræsenterer sandsynligvis et bedste scenarie. Recidivrater kan forventes at være højere, hvis curettage udføres af mindre erfarne hænder. Det understreger betydningen af ordentlig uddannelse og oplæring,” siger Emilie W. Kjeldsen.
Tilbagefald fortsætter efter fem år
Studiet peger også på, at recidivrisikoen fortsætter med at stige gennem hele den otteårige opfølgningsperiode. Der ses ikke noget tydeligt plateau efter fem år, som tidligere antaget, lyder det fra Emilie W. Kjeldsen.
"Vi kan se, at tilbagefald ikke kun sker i de første par år. Risikoen fortsætter med at stige over tid – den flader ikke ud efter fem år, som man måske kunne håbe. Det taler for, at vi husker at følge op på disse patienter over en længere periode."
Ifølge Emilie W. Kjeldsen leverer studiet den mest omfattende dokumentation til dato for langtidsrecidiv efter curettage.
"Vores resultater er overordnet i overensstemmelse med den eksisterende litteratur, men vi bidrager med noget, tidligere studier ikke har haft: størrelse, tid og aktualitet. Med over 47.000 tumorer fra dansk speciallægepraksis og op til otte års opfølgning leverer vi opdaterede real-world-data, der afspejler nutidig klinisk virkelighed."
Forskergruppen håber derfor, at resultaterne kan indgå i kommende revisioner af danske og europæiske behandlingsvejledninger.
"DDS' guidelines inkluderer curettage som en accepteret metode inden for afgrænset indikation. Vores studie leverer nu den hidtil største real-world-dokumentation for langtidsrecidiv, og vi mener, at det er relevant input til den næste revision af sådanne retningslinjer,” siger Emilie W. Kjeldsen.
Fakta om studiet
Det landsdækkende kohortestudie omfatter 47.358 basalcellekarcinomer behandlet med curettage med eller uden elkaustik i dansk dermatologisk speciallægepraksis med op til otte års opfølgning.
Studiet er gennemført ved Videncenter for Hudkræft (VFHK) på Bispebjerg Hospital.
Overlæge, dr.med. og professor Merete Hædersdal, direktør for VFHK og sidsteforfatter på det nye studie, har samtidig stået i spidsen for de nationale kliniske retningslinjer for basalcellekarcinom.
Ifølge forskergruppen kan resultaterne bidrage med et stærkere evidensgrundlag ved kommende revisioner af danske og europæiske behandlingsvejledninger.