Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Fokuseret screening af kræft i fordøjelsesorganerne kan redde tusinder

Simple screeningsmetoder og samtidig screening for flere kræftsygdomme i fordøjelsessystemet bør indføres, mener flere eksperter fra UEG, heriblandt formanden for EDCD.

Baggrunden for dette udspil er, at kræft i fordøjelsessystemet udgør tre ud af de fem mest dødelige kræftsygdomme i Europa. Og mere effektiv opsporing kan redde tusindvis af europæere.

Eksperter, beslutningstagere og patientorganisationer var i efteråret samlet i Prag til European Digestive Cancer Days (EDCD). Formålet var at præsentere og diskutere ny udvikling og forskning i screening og tidlig opsporing af kræft i fordøjelsesorganerne.

Eksperter fra United European Gastroenterology (UEG) understregede, at europæiske regeringer bør fokusere på at udvikle tidlige diagnosticeringsteknikker for at redde tusindvis af patienter fra kræft i fordøjelsesorganerne. Samtidig ønskes der en målrettet tilgang for at sikre, at risikopatienter ikke overses i den tidlige opsporing.

Simpel implementering af fire væsentlige indsatsområder

Professor Thierry Ponchon fra Edouard Herriot hospitalet i Lyon og formand for EDCD opfordrer til at screene for mere end én kræfttype ad gangen. Han nævner fire indsatsområder, som ikke kun kan forbedre resultaterne, men som også er forholdsvist simple at implementere.

Tidlige studier har vist, at screening for kolorektalcancer baseret på tarmmikrobiota er mere præcis end den nuværende test for okkult blod i afføringen. Ved at undersøge mikrobiota er der endda potentiale til at forudsige kolorektalcancer, før det udvikler sig i stedet for at opdage indikatorerne på, at man allerede har udviklet kræft i tyk- og endetarmen.

Ifølge UEG bør patienter med halsbrand og refluks screenes for at fremme tidlig opsporing af Barrett’s eosophagus, som kan være begyndende tegn på spiserørskræft. Ifølge eksperter er de eksisterende screeningsmetoder for spiserørskræft dyre og ineffektive.

I USA viser det sig ved, at kun syv procent med adenocarcinom i eosophagus opdages ved brug af den eksisterende endoskopiske screeningsmetode. Der er dog beviser for, at en simpel, mindre kostbar og ikke-invasiv test har vist sig sikker og nøjagtig, Cytosponge eller ”pill-on-a-string”. Cytosponge er en indkapslet svamp med en snor i enden med en skal, der opløses efter nogle minutter i mavesækken. Når svampen med snoren trækkes op gennem spiserøret, indsamler den op til en halv million celler. Undersøgelsen kan udføres i almen praksis og har vist sig sikker og nøjagtig og bør ifølge UEG udbredes, hvis dens effekt kan bevises i et bredere befolkningsspektrum.

Hos alkoholafhængige patienter med risiko for levercirrose og hepatocellulært carcinom anbefaler UEG at screene mikrobiota for at bestemme niveauet af kræftbeskyttende kortkædede fedtsyrer. Forskning tyder på, at alkoholafhængige patienter mangler disse kortkædede fedtsyrer og dermed også har øget risiko for at udvikle leverkræft.

Der er betydelig fremgang i kolorektalscreeningen i mange europæiske lande, men tidlig opsporing af andre kræfttyper i fordøjelsessystemet er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet – heller ikke hos højrisikopatienterne.

Den fjerde anbefaling fra UEG er, at screening af kræft i de øvre fordøjelsesorganer bør gennemføres sammen med kolorektalscreening i europæiske lande med en mellemhøj forekomst. Ved EDCD blev der præsenteret ny evidens, som viser for første gang, at i mindst 14 lande med en intermediær incidensrate vil screening for kræft i øvre fordøjelsesorganer være en økonomisk fordel, hvis det kombineres med en planlagt koloskopi i kræftpakkeforløb.

Kræft i bugspytkirtlen bør have mere fokus

Niels Kroman, der er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse, finder det bemærkelsesværdigt, at pancreascancer ikke er på listen over indsatsområder anbefalet af UEG.

”Det kan undre mig, at der ikke er fokus på forskning indenfor tidlig opsporing af pancreascancer,” siger Niels Kroman og fremhæver en kræftsygdom i et fordøjelsesorgan med høj dødelighed.

”Til gengæld er kræft i mavesækken forholdsvis sjælden i Danmark, så det giver ikke mening at have fokus på screening af alle forslagene fra UEG’s eksperter,” siger Niels Kroman.

Professor, overlæge, ph.d. og formand for gruppen for Øvre Gastrointestinal Cancer (ØGC) Michael Bau Mortensen er enig med Niels Kroman i, at der ikke er belæg for screening for ventrikelcancer i Danmark set på baggrund af forekomst og aktuelle screeningsmetoder.

”Selvom det påvises, at du har Barrett’s eosophagus, så er sandsynligheden for at udvikle kræft i spiserøret meget lille,” siger Michael Bau Mortensen. Han mener heller ikke, at det nytter noget at screene alle med halsbrand eller refluks, da langt de fleste mennesker i dag i en given periode har den slags gener.

”Pancreascancer er vanskelig at opspore og gør derfor screening for det yderst vanskelig,” siger Michael Bau Mortensen og forklarer, at der ikke er udviklet pålidelige tests til at screene for pancreascancer.

”På nuværende tidspunkt screener vi patienter med arvelig kronisk pancreatitis og familier med øget risiko for udvikling af pancreascancer ved hjælp af endoskopisk ultralydsskanning, men arvelig pancreascancer udgør mindre end 15 procent af alle patienter med pancreascancer,” siger Michael Bau Mortensen.