Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

International topforsker anbefaler flere danske klinikker til svær astma

Andrew Menzies-Gow

Flere klinikker til behandling af patienter, der lider af svær astma. Sådan lyder det klare ønske på danske patienters vegne, - fremsat af den internationale astma-topforsker, professor og leder af lungeafdelingen på Royal Brompton Hospital i London, Andrew Menzies-Gow.

Medicinsk Tidsskrift har mødt ham til en snak om svær astma og om den behandling, man tilbyder denne patientgruppe: De, som ud over deres mange symptomer, kan have udfordringer som f.eks. med at få en tid hos en speciallæge – også i Danmark.  

Svær astma er Andrew Menzies-Gows speciale, og ventetider er et af hans fokusområder. Årsagen er, at der igennem en lang periode har eksisteret ventetid på mellem fem til ti år for de hårdest ramte astmapatienter i England. I Danmark er ventetiderne dog ikke så lange, men efter Andrew Menzies-Gows mening har vi også et ømt punkt her.

”Det er den gruppe patienter, der har mange symptomer, og som må tage meget medicin, heriblandt prednisolonkure med diverse bivirkninger. Desuden oplever de akutte astmaanfald, der sommetider sender dem på hospitalet – og sådan bør det naturligvis ikke være. Patienter med svær astma bør tilses af specialister,” påpeger professor Menzies-Gow og fortæller, at når man kigger på store (engelske) befolkningsundersøgelser, tyder det på, at en væsentligt procentdel af patienterne ikke bliver henvist til specialisterne.

”Grundlæggende handler det om, hvor gode vi er til at finde de mennesker, der har astma og derefter lokalisere dem, der har svær astma. Normalt har astmapatienter en årlig vurdering hos deres praktiserende læge, og det er her, man bør vurdere, om patienten bør sendes videre i sundhedssystemet,” pointerer Menzies-Gow, som mener, at specialisterne bør påtage sig opgaven med at udbrede kendskabet til svær astma og sikre, at de praktiserende læger ved, at der er nye og mere optimale behandlinger tilgængelige for denne patientgruppe.

”I England siger vi, at hvis patienter har behov for tilbagevendende behandlinger med prednisolon, bør de sendes videre til en specialist, der kan revurdere dem.” 

Systematisk diagnostik

Derfor er det vigtigt, at besøget hos den praktiserende læge foregår så systematisk som overhovedet muligt.

”Tidligere var det sådan, at når man spurgte en patient, hvordan han havde det, var svaret ok. Det skyldes, at astmapatienter er så vant til at have det skidt, at det er blevet deres livsvilkår. Derfor er det vigtigt at få patienten til at besvare et spørgeskema, som indeholder spørgsmål om daglige symptomer, om de er vågne om natten på grund af deres sygdom, om de bliver nødt til at bruge deres anfaldsmedicin og så videre,” forklarer Menzies-Gow og peger på, at et sådanne skema giver lægen et meget tydeligere billede af, hvordan patienten reelt har det, og om astmaen er kontrolleret eller ej. 

”Hvis vi stiller de rigtige spørgsmål og samtidigt husker at måle lungefunktionen, er vi et godt stykke ad vejen.”

Flere klinikker med biologisk behandling

Når patienterne henvises til specialklinikkerne, opstår det næste problem i det engelske, da ventetiden til at blive undersøgt af en specialist er utrolig lang. En løsning på den problematik er dog ved at blive implementeret, idet man har øget antallet af klinikker, som behandler svært astmasyge – også med biologisk behandling. 

”I England har vi indset, at der var en mangel på specialklinikker, der håndterer patienter med svær astma. Derfor er vi gået fra at have omkring fire svær astma klinikker til 12. Vi har øget kapaciteten, fordi vi indså, at der var et større behov, ligesom vi forstod, hvor virksomme de nye former for medicin er,” siger Menzies-Gow. 

I Danmark er ventetiden ikke så lang som i England, alligevel går der omkring ni måneder, før man kan komme til konsultation i et center, der behandler patienterne med biologisk medicin.

Men som Medicinsk Tidskrift skrev i april og maj 2018 har man også i Danmark overvejet, hvor få eller mange centre der er behov for i behandlingen af de danske patienter med svær astma. I øjeblikket er der aktuelt ni centre i landet, der tilbyder biologiske behandlinger. 

”Det, vi har gjort i England, er at øge kapaciteten og etablere flere højkvalitets specialistcentre,” forklarer professor Menzies-Gow og fortsætter:

”Samtidigt har man sørget for, at der er meget strenge krav i forhold til, hvad man skal kunne tilbyde for at være et af centrene, der behandler patienter med svær astma.”

Selv om professoren ikke vil udtale sig direkte om danske forhold, mener han alligevel, at der bliver en tendens til at oprette flere centre i mange lande, så patienterne ikke behøver at vente for længe på at blive tilset hos en specialist og eventuelt blive tilbudt nogle af de effektfulde biologiske behandlinger. 

Personlig medicin er vejen frem

Netop den biologiske behandling er professor Menzies-Gow fortaler for, da dens effekt på patienter med svær astma er signifikant. Desuden peger professoren på, at astma i princippet er et udtryk, der dækker over en meget kompliceret og forskelligartet sygdom.

”Den biologiske behandling er en rigtig god idé, for den ene patients astma ligner sjældent den andens. Vi bevæger os væk fra den periode, hvor vi behandlede alle på samme vis og hen imod at forstå, at vi bliver nødt til at personificere vores behandlinger. Gør vi det, får vi bedre resultater, end hvis vi forsøger at ramme bredt. Derfor er personlig medicin vejen frem, og i forhold til astma er vi bare i begyndelsen af en meget lang rejse - men de trin, vi har taget, er meget positive trin."

Der forskes i nye spændende præparater

Hvordan rejsen skal ende, kan professor Menzies-Gow ikke spå om, til gengæld fortæller han gerne, hvor meget der forskes i at gøre de biologiske lægemidler mere effektfulde i fremtiden.

”Vi vil opnå, at patienternes astmakontrol bliver meget bedre, at de ikke har hyppige astmaanfald og ikke behøver at tage steroider. Grundlæggende bliver deres astma kontrolleret langt bedre,” forklarer Menzies-Gow og peger på, at selv om sygdommen bliver mere håndterbar, er de biologiske behandlinger i øjeblikket stadigvæk en langtidsbehandling, hvor patienten får en injektion en gang om måneden eller hver anden måned for at holde sygdommen i skak.

”Sådan bliver det måske ved med at være i de kommende fem til ti år og måske endda i længere tid, så de biologiske lægemidler er ikke en kur,” ræsonnerer professor Menzies-Gow, der dog bliver noget begejstret ved tanken om nogle af de nye behandlinger, forskere arbejder hen imod.

”Med dem sigter man mod at kunne påvirke inflammationen over længere tid og lægge astmaen i dvale,” fortæller professoren og understreger, at den slags behandlinger er mindst ti år ude i fremtiden.