Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forsker: Kontrollen med telemedicin er mangelfuld

Kristian Kidholm

Inden et nyt lægemiddel tages i brug på mennesker, er det gennemtestet i sådan en grad, at man er sikker på, at det ikke skader de patienter, det er målrettet. Desuden skal præparatet godkendes af Lægemiddelstyrelsen, før det må sælges i Danmark.

Sådan er historien ikke, når det handler om telemedicin. I Danmark er der ingen nationale myndigheder, som undersøger de nye teknologier på området.

Danmark er blandt de førende lande inden for telemedicin, dels fordi vi har et meget digitaliseret samfund, dels fordi andelen af borgere, der har en computer eller en smartphone er meget høj.

”Vi er langt fremme, men vi er stadig nødt til at sikre os, at det, vi gør, er sikkert for patienter og har en god effekt,” påpeger Kristian Kidholm, samfundsvidenskabelig forskningsleder, ph.d., lektor og specialist i telemedicin.

”Derfor har vi brug for at følge op på telemedicin, for det er kun begyndelsen af den behandlingsform, vi ser nu, hvor man er ved at implementere et nationalt projekt for telemedicin og KOL. For der er mange nye områder, man er ved at startet op,” pointerer Kidholm.

Selv om alle de nye projekter har lokale ledelser, er der stort set ingen overordnet kontrol med telemedicin i Danmark.

”Jeg mener, at kontrollen med telemedicin i Danmark er mangelfuld. For mens lægemidler som piller, inhalationsmedicin og kemoterapi skal opfylde store krav, i forhold til, hvornår det kan indføres, er der meget ringe kontrol på telemedicin,” forklarer Kidholm.

Ingen myndighed til at holde øje med telemedicin

Faktisk er der stort set ingen krav til telemedicin, ud over at udstyret skal være CE-mærket.

”I forbindelse med eksempelvis det nationale projekt med telemedicin og KOL-patienter, er der ikke deciderede krav til, at man skal kende de kliniske effekter eller bivirkninger,” understreger Kidholm, der ofte har undret sig over, hvorfor telemedicin ikke gås efter i sømmene, som alt anden behandling.

”Hvis man kigger mod eksempelvis England, Tyskland, eller Norge, har de alle nationale myndigheder, der holder øje med telemedicin,” bemærker Kidholm og henviser til vigtigheden af, at eksperter og specialister fortsat overvåger og tilegner sig viden om telemedicin.

”Heldigvis ser det ud til, at der så småt er ved at ske lidt på området, for Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed er begyndt at kigge på behandlingsformen,” siger Kidholm og peger på, at Medicinrådet muligvis også i fremtiden skal tage sig af sundhedsteknologi, når det forholdsvis nye råd er kommet igennem de første mange sager.

Det ser Kidholm frem til, alligevel har han dog ingen betænkeligheder overfor KOL-syge og telemedicin:

”Lige i forhold til KOL og telemedicin synes jeg ikke, man bør være nervøs, for der har været mange forskningsprojekter på området, og effekten er veldokumenteret,” slutter Kristian Kidholm.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter