Nyt studie peger på lavere tærskel for ADHD- og autismediagnoser
Den genetiske belastning blandt personer med ADHD- eller autismediagnose er faldet over tid, viser nyt dansk studie. Resultaterne peger især på, at tærsklen for at stille diagnoserne er blevet lavere, siger førsteforfatter Sonja LaBianca.
”Mange har holdninger til ADHD og autisme, men der er ikke så meget evidens på området. Her kan vi faktisk vise, at det genetiske bidrag til tilstandene er mindre nu end tidligere,” siger Sonja LaBianca, der er førsteforfatter til det danske studie og postdoc ved Institut for Biologisk Psykiatri i Roskilde under Region Hovedstadens Psykiatri.
Gener betyder mindre
Studiet, som er blevet publiceret i JAMA Psychiatry, er en del af det danske iPSYCH-forskningsprojekt, som undersøger gener og risikofaktorer for psykisk sygdom. I studiet har forskerne kortlagt genprofilerne for alle danskere født mellem 1994 og 2016, der har fået en ADHD- eller autismediagnose. Grupperne på henholdsvis cirka 20.000 og 17.000 personer er blevet sammenlignet med genprofilerne fra en kontrolgruppe.
I dag kender man 27 hyppigt forekommende lavrisiko-genvarianter, der er associeret med ADHD, og fem hyppigt forekommende lavrisiko-genvarianter, der er associeret med autisme. Den enkelte genvariant tilføjer kun en lille risiko, men summen af dem øger risikoen for at få sygdommene.
Derfor har forskerne sammensat en såkaldt polygenetisk profil for de personer, som hvert år fra 1994 til 2016 blev diagnosticeret med henholdsvis ADHD eller autisme. Profilerne består af ti scorer for henholdsvis fem psykiatriske sygdomme og fem kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder, som er associeret med ADHD og autisme.
For både ADHD- og autismediagnoserne viste resultaterne et fald i den polygenetiske profil på cirka 20 procent hen over perioden fra 1994 til 2016.
Tærsklen er sænket
Ud fra resultaterne har Sonja LaBianca opstillet tre hypoteser om, hvorfor der i samme periode har været en stigning i diagnosticeringen af ADHD og autisme. De lyder:
- Tærsklen for at få en diagnose kan være sænket.
- ADHD- og autismepatienterne kommer nu fra andre diagnosekategorier, for eksempel angst og depression.
- Man er måske blevet bedre til at opdage dem, der ikke før fik en diagnose, så de nu kan få behandling.
”Der er mest støtte til hypotesen om, at man har sænket tærsklen for, hvornår man får en ADHD- eller autismediagnose. For i den undersøgte periode har der været en ændring i diagnosekriterierne for både ADHD og autisme, så de er blevet bredere. Det kunne godt være foreneligt med det fald i de polygenetiske profiler, vi ser i studiet,” siger Sonja LaBianca og fortsætter:
”Jeg håber, at mine resultater vil skabe nogle refleksioner ude i klinikken og samfundet. For selv om vores studie viser, at ADHD- og autismepatienter er mindre genetisk belastet i dag end tidligere, så må der være andre faktorer i samfundet, der gør, at man er nødt til at søge hjælp. Man kan spørge sig selv, om det er blevet sværere og sværere at leve med symptomer i dag, siden flere har brug for hjælp.”
Sonja LaBianca påpeger, at der ikke har været adgang til data om symptomernes sværhedsgrad i studiet. Man kan derfor ikke konkludere, at en diagnose i de senere år er ensbetydende med færre symptomer eller mindre funktionsnedsættelse.
Stadig langt fra baggrundsbefolkningen
Sonja LaBianca understreger desuden, at selv om de polygenetiske profiler for ADHD og autisme er faldet, så er man stadig langt fra niveauet for den polygenetiske profil i baggrundsbefolkningen.
”Jeg mener ikke, at studiet kan bruges som et argument for, at man overdiagnosticerer, for så skulle den polygenetiske score for ADHD og autisme være faldet helt ned på niveau med baggrundsbefolkningen,” siger Sonja LaBianca og tilføjer:
”Det er samtidig vigtigt at bemærke, at vores data slutter i 2016, og der er sket meget de seneste 10 år, hvor diagnoseraterne for ADHD og autisme er steget yderligere.”