Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lungemedicinere skal efteruddannes til allergologer

En gruppe lungemedicinere skal nu efteruddannes som allergilæger, fordi allergispecialet blev nedlagt i 2004, hvilket har efterladt et fåtal tilbageværende praktiserende allergologer.

Tiltaget med den tværfaglige efteruddannelse vækker glæde hos Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), alligevel er han bekymret for, hvad den toårige allergi-uddannelse kommer til at betyde for lungepatienterne.

Som det ser ud i sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt venter lungemedicinske patienter længe på en konsultation hos specialisten, og tiltaget med lungemedicinernes efteruddannelse i allergi vil i en periode betyde, at der er færre lungespecialister tilknyttet de medicinske- og lungemedicinske vagtplaner - og det, mener formanden for DLS, er skidt.

”Der arbejder og uddannes ikke nok lungemedicinere i sundhedsvæsenet, og det betyder, at for få patienter får den nødvendige specialistbehandling,” lyder det fra Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, kliniske professor i lungemedicin ved SDU, overlæge, dr. med. på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.

”Det havde måske ikke været så vanskeligt at løse bemandingsproblematikken, hvis ikke allerede en del af de lungemedicinske ekspertiser var tilknyttet andre afdelinger på landets hospitaler og sygehuse,” pointerer overlægen, som også er medlem af det tværregionale Allergi Task Force. 

Netop nu arbejder Allergi Task Force på rapport nr. to, hvori man fremlægger konkrete løsninger, som kan imødegå kapacitets- og kompetenceudfordringer på allergiområdet – løsningerne som indbefatter nogle af de lungemedicinske specialister. 

”I Allergi Task Force har vi allerede præsenteret en rapport, der peger på, hvordan vi sikrer de allergologiske kompetencer. Det sker ved at videreuddanne blandt andet lungemedicinere til allergilæger. Antallet af tværfaglige specialister giver vi et bud på i rapport nummer to,” forklarer professor Hilberg og peger på, at rapporten vil blive præsenteret inden sommerferien.

Selv om Hilberg ikke vil tale om antallet af lungemedicinske specialister, der skal igennem den allergologiske fagspecialistuddannelse, er han ikke i tvivl om, at det vil kunne mærkes på kapaciteten på lungeafdelingerne.

”Allerede på nuværende tidspunkt er der meget lange ventetider på at få en konsultation med en lungemedicinsk specialist i både Odense og Ålborg,” fortæller Hilberg og understreger samtidigt, at man på mange af landets akutafdelinger kæmper med at få bemandingen til at gå op, hvilket har resulteret i, at en del lungespecialister er blevet tilknyttet akutteamet.

”Og det gør det naturligvis vanskeligt at bemande de lungemedicinske afdelinger optimalt,” forklarer Hilberg.

Seneste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af speciallæger i beskæftigelse med speciale i intern medicin, Lungesygdomme er 162 læger, et tal der er en del lavere end antallet af lungemedicinske speciallæger i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Færre lungemedicinere end vores nabolande

Artiklen ”Organisation og behandling af IPF og andre interstitielle lungesygdomme i de nordiske lande” peger på, at Danmark halter efter vores nordiske naboer, når man kigger på, hvor mange lungemedicinere der praktiserer pr. 100.000 indbyggere. Her er både Norge, Sverige, Island og Letlands medicinske- og lungemedicinske afdelinger os overlegne i forhold til antal speciallæger.

”Der er stor forskel på tilgængeligheden på lungemedicinere i de nordiske lande – og tallene taler ikke til vores fordel,” understreger Hilberg.

”Der er bestemt et stort behov for flere lungemedicinere i Danmark. Dels kommer der løbende nye behandlinger, vi skal kunne håndtere. Desuden skal vi sikre udvikling og forskning på området, ligesom der skal være specialister med overblik over den personlige medicin, som der kommer mere af i fremtiden.”

Samtidigt pointerer professor Hilberg, at der har været en positiv udvikling på området de seneste år. Men udvikling går ifølge formanden for langsom, for mens besættelsesprocenten til hoveduddannelsesforløbet i Intern Medicin, Lungesygdomme i 2017 var 75 procent er tallet i 2018 steget til 82 procent. Alligevel er professoren ikke hel tilfreds med forløbet: 

”For det første er det muligt, at patienterne bliver dårligere, mens de venter på at komme til hos specialisten, for det andet kan det betyde mere pres hos de praktiserende læger, som er eneste fagperson, den lungesyge kan vende sig mod i ventetiden. Det er ikke en holdbar situation,” slutter Ole Hilberg.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter