Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Forskere er tættere på at identificere forskellige græspollen

Græspollen bliver angivet som et samlet tal og ikke som mange forskellige arter, når der laves pollen- og allergiprognoser, men nu er britiske forskere et skridt tættere på at kunne tilbyde mere specifikke pollenprognoser til folk med astma og høfeber.

Det viser de første resultater fra et treårigt forskningsprojekt med fokus på at analysere luftbåren græspollen.

Forskningsprojektet, der netop har publiceret de første resultater i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution, peger på, at det ikke kun er de voldsomt høje forekomster af græspollen i luften, der er årsag til de særligt slemme dage for folk, der lider af græsallergi og astma. De dage, hvor man ser en øgning i antallet af astmaanfald og flere med intens høfeber, kan nemlig hænge sammen med frigivelsen af helt specifikke græsarter.

Allergener, der transporteres i luftbårne pollen, er forbundet med både astma og høfeber, hvilket påvirker omtrent 400 millioner mennesker globalt. Pollen fra græsfamilien (Poaceae) udgør det vigtigste udendørs luftbårne allergen, og flere mennesker er sensible over for græspollen end overfor nogen anden pollentype.

Alligevel vurderer de nuværende pollental og prognoser hele mængder af pollen i luften – dog med skelnen mellem birk, elm, hassel, bynke og græs, da det har vist sig at være umuligt at identificere forskellige græspollen.

Men med højhastighedssekvensering har det været muligt for forskere at identificere fragmenter af materiale fra en prøve taget i luft, vand eller jord ved at genkende og matche materialets unikke DNA-kode. Og med den nye højteknologiske metode er der for første gang blevet analyseret græspollen samlet i løbet af en allergisæson. Det har gjort det muligt for forskerholdet at undersøge sammenhængen mellem bestemte pollentyper og de dage, hvor folk med pollenallergi og astma har været særligt påvirket. 

Leder af holdet bag forskningen, Simon Creer, professor i molekylær økologi ved Bangor Universitet, UK, fortæller:

”Jeg har selv høfeber, og jeg ved, at nogle dage kan jeg på trods af en høj pollenprognose være mindre påvirket end andre dage, når prognosen ser ud til at være lavere. Det har fået mig og andre til at undre os over, om det er den store belastning af pollen alene, der forårsager problemet, eller om de forskellige græspollen forårsager forskellige reaktionsniveauer.”

Dr. Georgina Brennan, ligeledes fra Bangor University, analyserede de luftbårne pollens ’miljø-DNA’ i samarbejde med dr. Caitlin Potter fra University of Aberystwyth og den nationale botaniske have i Wales, Brennan tilføjer: 

”At en række specialister samarbejder, har gjort det muligt for os at finde de første svar. Vores opgave er nu at udvikle et klarere billede af, hvor pollen kommer fra, hvordan det bevæger sig gennem luften og hvordan forskellige pollentyper kan knyttes til forskellige allergier.”

Dr. Ben Wheeler fra University of Exeter forklarer videre:

”Vi undersøger nu datasæt fra hospitalsindlæggelser og praktiserende lægers recepter på visse lægemidler for at identificere sammenhæng mellem sundhedsdata og stigning af specifikke græspollen.” 

Samtidigt er forskerholdet på baggrund af den nye viden ved at udvikle kort over, hvor de forskellige arter af allergifremkaldende græs findes i Storbritannien og med tiden vil det kunne forbedre pollenprognoser fremover.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter