Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Folks arbejde bliver overset som det, der kan være årsag til sygdom hos dem, der møder op hos de praktiserende læger – og hos læger i det hele taget,” siger Torben Sigsgaard.

Mere end hver tiende lungesyg får sygdommen på jobbet

En gruppe internationale forskere er gået sammen for at advare om, at mere end hver tiende er i risiko for at blive lungesyg på grund af deres arbejde.

Læge, forsker og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard, er en del af det internationale taskforce, som netop har offentliggjort et fælles statement i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. Her peger forskerne i fællesskab på, at mere end en ud af hver tiende, der bliver syg med en luftvejssygdom – der ikke er kræftrelateret – er blevet syge på grund af deres arbejde.

Torben Sigsgaard mener, at der bør fokuseres mere på arbejdsmiljøet, når en patient med luftvejssymptomer har en konsultation hos sin praktiserende læge.

”Årsagen til, at vi i den internationale forskergruppe har analyseret data fra en lang række studier, er, at vi vil gøre opmærksom på, at folks arbejde bliver overset som det, der kan være årsag til sygdom hos dem, der møder op hos de praktiserende læger – og hos læger i det hele taget,” lyder det fra Sigsgaard. Han peger dermed på, at det primære mål med forskergruppens statement er at nå ud til deres kollegaer i frontlinjen og minde om, at de skal huske at tænke arbejdsmiljø ind i ligningen hos patienter med luftvejsproblematikker.

De luftvejssygdomme, som fylder i forskernes data, er astma, KOL, idiopatisk lungefibrose, allergisk alveolitis, sarkoidose, arbejdsrelateret lungebetændelse og tuberkulose.

”Jeg må tilstå, det egentligt overraskede mig, at hos ti procent af dem, der har de nævnte lungesygdomme, kan sygdommen delvist være forårsaget af deres arbejde. De ti procent er vi nået frem til på baggrund af studier fra hele verden, som vi har haft med i vores undersøgelse, og de er overvejende fra den vestlige del af verden, så tallene gør sig også gældende for Danmark,” siger Torben Sigsgaard og peger på, at selv om vi i Danmark hverken har minedrift eller ret meget svær industri, er der masser af arbejdspladser, hvor medarbejdernes lunger kan tage skade.

”Det er skibsværfterne, eternitfabrikker, Aalborg Portland og metalvirksomheder, men også landbruget og hele byggebranchen, som er erhverv, hvor arbejdsmiljøet kan påvirke medarbejdernes lunger,” forklarer Sigsgaard.

Arbejdsmiljø  skal tænkes ind i ligningen

Netop håndværkernes arbejdsmiljø bekymrer Sigsgaard, som fortæller, at man i dag ser håndværkere bruge meget mere hurtigskærende værktøj, end de nogensinde tidligere har gjort.

”Det betyder, at der bliver dannet små friske partikler, hvoraf mange af dem indeholder kvarts, fordi håndværkerne skærer i beton eller mursten, der indeholder kvartssand - og det giver stenlunger,” fortæller professoren og appellerer til, at den praktiserende læge i sin travle hverdag skænker arbejdsmiljøet en tanke, når han sidder med et ung menneske med luftvejssymptomer.

”Jeg synes, det er slående, at i stort set hvert tiende tilfælde af en debuterende lungesygdom, skyldes den patientens arbejde. Problemet er, at mange af patienterne debuterer, efter de er holdt op med at arbejde, og så er det svært at hjælpe dem,” siger Sigsgaard og fortæller, at når han selv sidder overfor et ungt menneske, som har problemer på grund af arbejde, altid anbefaler, at patienten beskytter sig imod sit arbejdsmiljø og at patienten holder op med at ryge, såfremt han ryger.

”For der er også en interaktion mellem det at ryge og at være udsat på sin arbejdsplads. Problemerne bliver dobbelt så store,” forklarer professoren.

Det er nemmere at puste end at suge et lys ud

Som et eksempel på det, der kan forvandle raske lunger til syge, peger Torben Sigsgaard på svejsning, der er kan resultere i forskellige lungesygdomme - og svejsning finder man i mange danske brancher - fra landbruget til automekanikeren og til sværindustrien.

”Når man svejser, bør man sørge for, at der er et ordentligt punktsug ved arbejdspladsen. Man skal sikre, at det er så tæt på, at det faktisk tager svejserøgen. Det, man desværre ofte oplever, når man er på virksomhedsbesøg, er, at firmaet har udstyret, som står i nærheden af arbejdet - men det er ikke sat helt derhen, hvor man svejser. Det vil sige, at man kan optimere udsuget, ved at sørge for at punktsuget kommer tæt nok på,” forklarer Sigsgaard og fortsætter: 

”Som arbejdsgiver skal man være opmærksom på indeklimaet af to grunde. Dels udsættes den enkelte medarbejder for meget svejserøg, når punktsuget ikke er på plads under svejsning, men resten af arbejdsrummet bliver ligeledes udsat for svejserøg, hvis der ikke er sørget for en ordentlig udsugning.” 

Professor Sigsgaard forklarer videre, at de små partikler - der ofte fremkommer ved svejsning, - i byggebranchen og ved andre processer, hvor man bearbejder materiale - er så bittesmå, at de ikke kan fjernes med en kost, men skal fjernes med luftskifte, fordi de ikke falder til jorden. 

”De partikler, der kommer længst ned i lungerne, kan være helt op til 40 timer om at falde halvanden meter - de er så små, at de kan bevæge sig helt ud i alveolerne.

Derfor kan man ikke gøre rent ved at feje, det kan man kun ved at skifte luften med både udsugning og indblæsning, man kan sørge for gennemtræk eller have et godt ventilationssystem,” siger Torben Sigsgaard og fortsætter:

”Udsugning er godt, hvis man er tæt på – prøv at forestille dig forskellen på at puste et stearinlys ud og suge et lys ud. Man kan simpelthen ikke suge et lys ud, før man er meget tæt på og næsten bliver brændt af flammen. Så udsugning hjælper kun, hvis man er så tæt på, at den faktisk tager det, den skal,” pointerer professoren og minder om, at det er vigtig viden for lægerne, når de skal rådgive patienter med potentielt skadeligt arbejde.

”Ellers kan den praktiserende læge henvise patienten til en arbejdsmedicinsk klinik,” siger Torben Sigsgaard.

Myte afkræftet: SU'ere er ikke farlige for hjertet

EASD 2019: Sulfonylurinstof (SU) ser alligevel ikke ud til at øge risikoen for tidlige død af hjertekar-sygdom, selv om det hos mange har været en udbredt opfattelse i årtier.

NYHEDSKOMMENTAR:

Rygterne om SU's død var temmelig overdrevne

EASD 2019: Det er sjældent, at nogen ligefrem håber på snarlig død for andre. Men sådan har det vist været med lægemidlet glimepirid, en første generation SU, her på EASD.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter