Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Håndsprit beskytter kun dårligt mod influenza

At gnide hænderne sammen med ethanolbaseret håndsprit bør give et sikkert forsvar mod infektion fra influenzavirus, som kan trives og spreder sig i spyt, snot og slim. Men nye fund udfordrer den forståelse - og antyder, at der er plads til forbedring i tilgangen til håndhygiejne.

Influenza A-virus (IAV) forbliver infektiøs i vådt slim fra inficerede patienter, selv efter at have været udsat for et ethanolbaseret desinfektionsmiddel (EBD) i to hele minutter, rapporterer forskere ved det Medicinske Universitet i Kyoto, Japan.

Samme forskerhold fandt, at en fuldstændig deaktivering af virussen krævede næsten fire minutters eksponering for EBD.

Hemmeligheden bag bakteriernes overlevelse var den tykke konsistens af opspyt, hvor stoffets tykke hydrogelstruktur forhindrede ethanolen i at nå ind og deaktivere virussen.

”Slimens fysiske egenskaber beskytter virussen mod inaktivering,” forklarede læge og molekylær gastroenterolog dr. Ryohei Hirose, der er chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet mSphere.

”Indtil slimet er helt tørret, kan infektiøs influenza A-virus forblive på hænderne og fingrene, selv efter man har gnedet fingrene med antiseptisk sprit.”

Undersøgelsen antyder, at en sprøjt med håndsprit, der anvendes hurtigt, ikke er tilstrækkelig til at stoppe influenza A-virussen – og sundhedspersonale skal være særlige forsigtige:

”For hvis de ikke sørger for at inaktivere virussen, fra de ser den ene patienten til den næste, kan de risikere at sprede influenzavirussen,” forklarer Hirose.

Forskerne studerede først de fysiske egenskaber ved slim og fandt, at ethanol spreder sig langsommere gennem det tyktflydende slim, end det sker gennem saltvand. Derefter analyserede de opspyt, der blev indsamlet dels fra influenza A-inficerede patienter og dels fra fingre (for at simulere situationer, hvor sundhedsfagligt personale kunne overføre virussen). Efter to minutters eksponering af desinfektionsmiddel forblev IAV-virussen aktiv i slimet på fingerspidserne. Efter fire minutters eksponering var virussen imidlertid deaktiveret. 

Tidligere undersøgelser har antydet, at ethanolbaserede desinfektionsmidler er effektive mod influenza A-virussen. De nye resultater udfordrer disse konklusioner, og noget tyder på, at det skyldes forskellen på, hvorvidt der er brugt udtørret eller vådt slim i forsøget.

For i de fleste undersøgelser af ethanolbaseret desinfektionsmiddel testes desinfektionsmidlet på slim, der allerede er tørret. Forskergruppen og Ryohei Hirose brugte vådt slim, men gentog eksperimentet på udtørret slim, og i sidste forsøg blev virussen inaktiv allerede inden for 30 sekunder 

”For forebygge spredningen af influenza anbefaler både Centers for Disease Control and Prevention og Verdenssundhedsorganisationen håndhygiejnepraksis, der inkluderer brug af ethanolbaseret desinfektionsmiddel i 15-30 sekunder. Det er ikke nok tid at gnide spritten ud i hænderne for at forhindre spredningen af influenza A-virussen,” pointerer Hirose.

Undersøgelsen var ikke alene dårlige nyheder: Forskerne identificerede en håndhygiejne-strategi, der fungerer, også sanktioneret af WHO og CDC.

Det er ganske enkelt: Vask hænder, nøjes ikke med at spritte dem af. Ved at vaske hænder med en antiseptisk sæbe fandt forskerne, at virussen døde inden for 30 sekunder, uanset om slimet forblev vådt eller tørt.