Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Taxa- og lastbilchauffører har øget risiko for KOL

ERS: Taxachaufførers luftveje bliver udsat for trafikforurening i så stort omfang, at det er værre end at sidde i vejkanten og risikerer at medføre KOL senere i livet.

Det viser en undersøgelse af engelske taxachauffører, som en dansk forsker mener kan sammenlignes med danske forhold. Undersøgelsen blev i slutningen af september præsenteret (Abstrakt OA486) på ERS lungekongres i Madrid.

For udbringere, lastbilschauffører, skraldemænd og andre i transporterhvervet, var den gennemsnitlige eksponering for kuldioxid på 4,1 mikrogram pr. kubikmeter luft (µg/m3) under kørsel, hvilket er omtrent fire gange mere, end man udsættes for i sit hjem. Men for taxichauffører var tallet højere, nemlig 6,5 µg/m3, og sommetider blev chaufførerne udsat for langt højere påvirkninger af kuldioxid på over 100 µg/m3 - eksponeringer der kunne vare så længe som op til en halv time.

Faktisk var niveauet i taxierne så højt, at det oversteg målinger, forskerne foretog i vejkanten. Det antyder, at der ikke er meget beskyttelse mod trafikforurening i de legendariske engelske black cabs.

”Selv om studiet er lavet blandt engelske taxichauffører, mener jeg bestemt, at de danske chauffører udsættes for en tilsvarende luftforurening fra små partikler, og det er bestemt ikke godt for nogen,” siger Anders Løkke, overlæge og specialeansvarlig på medicinsk afdeling, Vejle Sygehus, og peger samtidigt på, at eksponering for kuldioxid kan medvirke til at udvikle KOL senere i livet.

Vil taxichaufførerne undgå at inhalere en stor del af kuldioxid-partiklerne, peger studiet på en utrolig enkel løsning.

”De skal simpelthen huske at rulle vinduerne op og lukke dørene, så luften bliver filtreret gennem airconditionanlægget, for så bliver de ikke i så høj grad udsat for partiklerne,” pointerer overlægen. 

Husker chaufførerne denne formaning, halveres eksponeringen af kuldioxid ifølge data fra det engelske studie, men også tiltag som luftfiltre, valg af bil og valg af mindre trafikerede gader kunne ifølge undersøgelsen gøre en forskel for chaufførerne.

Chauffører med søvnapnø bag rattet

Et italiensk studie, der ligeledes blev præsenteret (Abstrakt PA2000) på ERS, rettede fokus på de chauffører, som sidder bag rattet i de større vogntog, nemlig lastbilschaufførerne der ifølge studiet har tendens til at lide af søvnapnø.

”Også her har vi at gøre med mennesker, der er udsat for relativt høje partikeleksponeringer. Samtidigt er deres erhverv ét, hvor man sidder stille det meste af dagen, ligesom der er en højere forekomst af rygere blandt lastbilschaufførerne,” forklarer Løkke og fortsætter:

”Det er en gruppe mennesker, der vil være eksponeret for at udvikle KOL senere i livet. Hvor stor en andel partiklerne bidrager til den udvikling, er ikke til at vide, men en god eksponering er det bestemt ikke.”

I studiet medvirkede 905 italienske lastbilschauffører, hvoraf omtrent halvdelen led af mindst et søvnrelateret åndedrætsproblem, mens forekomsten af obstruktiv søvnapnø i den generelle befolkning anslås til at ligge mellem seks-17 procent.

Af deltagerne var 77 procent overvægtige eller fede med et kropmasseindeks (BMI) på mindst 25. 

”KOL hænger ikke umiddelbart sammen med fedme, men jeg så et studie på ERS, hvor nogle forskere havde kigget på en gruppe mennesker, der havde taget meget på i vægt og en gruppe, der havde tabt sig en hel del. Studiet indikerede, at der er en direkte koalition mellem lungefunktion og det at øge sin vægt. Det skyldes ganske enkelt, at det bliver sværere at flytte brystkassen, når der er mere, som presser på den,” forklarer Anders Løkke og pointerer samtidigt, at når overvægtige taber sig en del, er det tydeligt, hvor meget bedre deres lungefunktion bliver.

”Så det er klart, at hvis man i forvejen har en grad af KOL, og hvis man som eksempelvis lastbilschaufførerne i sit erhverv indånder partikler, er i dårlig kondition pga. sit stillesiddende job og samtidigt er overvægtig - så har man sværere ved at flytte brystkassen. Så selv om de faktorer ikke nødvendigvis i sig selv er betydende, så har de en betydning for chaufførernes helbred, når man lægger dem sammen,” siger Anders Løkke.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter