Sundhedsministeren blev klædt af i samråd

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Vores genetik kan spille en rolle for, hvor syge vi bliver af influenza

Trine Hyrup Mogensen

Også unge, raske mennesker bliver hvert år syge og dør af influenza - men hvorfor? Der findes kun få studier på området, men internationale forskere mener, at vores genetik er med til at afgøre, hvor hårdt vi bliver ramt.

Derfor anbefaler flere af dem almindelig, forebyggende vaccination af hele befolkningen og ikke blot risikogrupper. Dansk professor er enig i, at vores genetik kan spille en rolle – men mener ikke, at der findes tilstrækkelig evidens til at vaccinere alle.

I en influenzasæson bliver op mod 20 procent af befolkningen ramt. Mange af de, som bliver syge og udvikler komplikationer, er borgere i risikogruppen – enten ældre mennesker, eller personer, som har en kendt disponerende faktor – for eksempel overvægt, lungesygdom (KOL), graviditet eller har fået kemoterapi. Men hvert år bliver også yngre, raske mennesker ramt, og nogle udvikler alvorlige komplikationer til følge.

Der er kun få veldokumenterede studier, som ser nærmere på hvorfor, og generelt ved forskerne kun lidt om, hvorfor yngre, raske mennesker udvikler alvorlige komplikationer, og nogle gange dør i kølvandet på en influenza.

En af de danske forskere, som har kigget nærmere på det er Trine Hyrup Mogensen, som er professor ved Aarhus Universitet og læge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Under svineinfluenzaen i 2010 foretog Trine Hyrup Mogensen sammen med sine kolleger en helgenom-sekventering af 30 yngre, raske patienter, som udviklede alvorlige komplikationer i forbindelse med influenza. Nogle var svært syge og endte på intensivafdeling i respirator – andre var indlagt på infektionsmedicinsk afdeling. Dødeligheden blandt patienterne var omkring 50 procent.

”Eftersom ingen af de 30 patienter havde andre sygdomme, var det nærliggende at tro, at noget i deres genetik var afgørende for, hvor voldsomme de komplikationer, de udviklede, var. Vi ledte derfor efter gendefekter - og fandt hos en undergruppe af de 30 patienter, at der var en defekt i, hvordan deres immunsystem genkendte virus og rejste et anti-viralt respons. Patienterne var ikke i stand til at producere det anti-virale stof interferon, og det mener vi kan være en vigtig medvirkende årsag til, at de udviklede alvorlige komplikationer,” fortæller Trine Hyrup Mogensen.

Imidlertid er der stadig en stor gruppe af patienter med alvorligt forløbende influenza, hvor forskerne ikke kender de tilgrundliggende genetiske og immunologiske mekanismer, forklarer hun:

”Der findes en række publikationer og undersøgelser, hvor man har ledt efter genvarianter, der giver øget risiko for at udvikle alvorlig influenza, men det har generelt været vanskeligt af finde klare sammenhænge, og studierne har været for små til at give sikre holdepunkter og god grund til for eksempel at gen-sekventere hele populationen med henblik på en risikovurdering.”

Ingen god evidens

Set i lyset af, at vaccination mod influenza kun meget sjældent giver anledning til bivirkninger, så mener Trine Hyrup Mogensen ikke, at der er noget i vejen for at anbefale vaccination af hele befolkningen, men hun understreger også, at der ikke findes god evidens for, at det vil nedsætte antallet af tilfælde, hvor yngre, raske patienter udvikler komplikationer og dør af sygdommen.

”Det giver bedre mening at koncentrere sig om at intensivere indsatsen i forhold til risikogruppen, hvor alt for mange fortsat ikke lader sig vaccinere. Jeg ser hvert år ældre mennesker og patienter med eksempelvis HIV og andre immundefekter, som ikke er vaccineret, og som udvikler alvorlige komplikationer til influenza.”

I Danmark er der stigende tilslutning til influenzavaccination. Normalt er vaccinationsraten mellem 40 og 50 procent, men sidste sæson blev 52 procent af alle ældre eksempelvis vaccineret. Der er dog stadig behov for at øge tilslutningen for at nå WHO’s anbefaling om 75 procent vaccinationsdækning.

Mere samarbejde skal give bedre behandling af ADHD

Børn, unge og voksne med ADHD kan måske komme til at fungere bedre, hvis kommuner og regioner arbejder mere sammen. Det skal et nyt studie se på under overskriften REHAB – Et bedre liv med ADHD.

Oplæg til forhandling: Behandlinger skal samles i regionerne

Flere sengepladser, en styrkelse af socialpsykiatrien i kommunerne samt en samling af behandlingen af mennesker, der både lider af misbrug og psykisk sygdom. Det er noget af det, som Danske Regioner vil tage med til de kommende forhandlinger med regeringen om en 10-års plan for psykiatrien.

Positive resultater for nyt psoriasis-middel

Psoriasis-midlet bimekizumab mødte alle de primære og sekundære effektmål i fase III-studiet BE READY, og UCB håber nu at få godkendt midlet i midten af 2020.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter