Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Sådan ser en midaldrende dansk mands lunger ud før og efter corona

En rask, dansk mand i 50´erne fik i en anden sammenhæng taget røntgenfoto af sine lunger i 2014. Det er billedet herover til venstre. I år blev han ramt af COVID-19 og kom i respiratorbehandling. Nu er han ude af intensiv igen. Men lungerne - billedet til højre - ligner langt fra de sunde og raske lunger, han tidligere havde.

"Man kan jo godt være bekymret for følgevirkninger," siger Toke Barfod, overlæge og infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, i en ny undervisningsfilm, hvor bl.a. mandens sygehistorie behandles.

Det er sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark, SKA, som har lavet en række undervisningsfilm, der især er tiltænkt læger fra andre specialer end medicin og intensiv, som i nær fremtide skal arbejde på en COVID-afdeling.

Eksperter fra infektionsmedicin, intensiv behandling og onkologi medvirker i filmene.