Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Studie skal afklare om SARS-CoV-2 og steroider er en god kombination

I disse dage bliver der talt om, at orale og inhalerede steroider kan øge eksempelvis astmapatienters udskillelse af SARS-CoV-19 virus. Der er dog ingen forskning, som bakker op om de florerende påstande.

Derfor opfordrer intensivlæge Anders Perner også patienter, som er vant til at tage steroider, til at fortsætte deres behandling.

Kan det passe, at inhalationssteroider, som eksempelvis astmatikere og patienter med KOL tager, og/eller orale steroider kan påvirke tiden, en COVID-19-patient udskiller virus? 

Og er der videnskabelig belæg for at stoppe med at tage sin medicin, i frygt for at den kan have indflydelse på en lungepatients møde med SARS-CoV-19?

Det hurtige svar fra Anders Perner, professor i intensiv medicin og overlæge på Rigshospitalets Intensiv Terapiklinik/Covita er; ”Vi ved det ikke.” 

Coronavirus er en familie af virus, som kan være årsag til mild forkølelse men også til alvorlige infektioner i luftvejene. Den nye virus er af en type, man ikke tidligere har set, hvilket afstedkommer flere spørgsmål, end der er svar på nuværende tidspunkt. Alligevel siger Anders Perner:

”Astmatikere og andre, der er i steroidbehandling for deres sygdom, bør fortsætte deres behandling, det må de ikke begynde at eksperimentere med. For reelt ved vi ikke, om det er godt eller skidt i forhold til coronavirus. Teorien blandt mere end 20 intensivlæger, infektionsmedicinere og lungemedicinere er, at steroidbehandling er godt hos de sygeste, men hos de mindre syge og som forebyggende behandling ved vi simpelthen ikke, om det er godt eller skidt.”

I samme åndedrag understreger Perner, at selv om der ikke er evidens for det ene eller andet, bør patienter ikke stoppe en behandling, som har god effekt på deres sygdom.

”Desværre tror jeg ikke, at det nødvendigvis er et område, man kommer til at undersøge nærmere i den nærmeste fremtid, selv om det ville være glædeligt, for det er et meget relevant spørgsmål at finde svar på,” lyder det fra Anders Perner, der pointerer, at behandling med steroider i forbindelse med SARS-CoV-2 er et relativt komplekst område at dykke ned i. Selv benytter han ikke systemisk steroid i behandling af de patienter, han normalt møder på afdelingen.

”Der er behov for at lave et klinisk forsøg med henblik på brug af systemisk steroid til danske patienter med COVID-19. Det er der, fordi systemisk steroid er en anerkendt behandling af andre patienter i respirator – og det blev brugt til behandling af COVID-19-patienter i Kina,” forklarer Anders Perner. 

Et sådan forsøg startede professor Perner op umiddelbart efter påske, hvor patienterne kommer i behandling med systemisk steroid, i form af binyrebarkhormon steroid. 

Intravenøs behandling med kortikosteroider

”I 'COVID Steroid' forsøget vil vi bruge samme behandling, som man benytter til patienter med andre former for svære infektioner og svært lungesvigt drevet af infektion, som vi også behandler med IV steroid,” lyder det fra overlæge Anders Perner, som peger på, at behandlingen i disse tilfælde dæmper den inflammatoriske reaktion og afkorter den tid, patienten er kritisk syg og i chok samt tiden i respirator.

”Derfor er vores forventning til og formål med studiet også, at få folk hurtigere ud af chok og ud af respiratoren – i live,” siger Anders Perner og understreger, at der er ganske få bivirkninger ved brug af præparatet Hydrocortison - en intravenøs formulering af kroppens normale binyrebarkhormon cortisol. 

”Der er bivirkninger, hvis man får store doser over længere tid. Derfor skal patienter med COVID-19 have en lav dosis i maximalt en uge, for erfaringerne fra patienter indlagt i respirator med blodforgiftninger viser, at der er ganske få bivirkninger,” siger Anders Perner og lægger vægt på, at hvis undersøgelsen kan begynde ganske snart, er han og kollegerne klar til at bruge behandlingen, når antallet af patienter formodentligt stiger i takt med, at samfundet åbnes langsomt op.

”Vi samarbejder med 16 hospitaler over hele landet, og der er bred opbakning til behandlingen fra både intensiv afdelinger og infektionsmedicinske og lungemedicinske afdelinger, men vi forventer også, at behandlingen kommer patienterne, der er med i forsøget, direkte til gode,” fremhæver overlægen.

Studiets protokol blev hurtigt godkendt af Lægemiddelstyrelsen samt Etisk Komité, og derfor kunne Anders Perner starte undersøgelsen op lige efter påske.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter