Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ilt-mætningen påvirkes ikke blandt astmapatienter, der bærer maske

AAAAI: Ifølge forskning der bliver præsenteret på året virtuelle udgave af American Academy of Allergy, Asthma & Immunology (AAAAI), påvirker brug af ansigtsmaske ikke iltmætning blandt astmatikere.

Et abstrakt, der skal præsenteres på den kommende AAAAI, viser, at iltmætning i blodet er den samme for personer med astma, som bærer maske for at bremse spredning af Covid-19, som blandt dem der ikke har astma. 

Undersøgelsen blev lavet blandt patienter på Michigan Medicine Allergy Clinic fra den 10. september til 23. oktober 2020, hvor patienter diagnosticeret med astma samt en kontrolgruppe fik lavet pulsoximetri iført maske. Patienterne blev desuden bedt om at fortælle, hvor længe de havde haft masken på, inden målingen blev taget.

I alt 223 deltog i undersøgelsen, og deres oxygenmætning (SpO2) varierede mellem 93-100 procent med et gennemsnit på 98 procent for patienterne med astma – hvilket er præcis det samme interval, som deltagerne uden astma ramte.

Der var altså ingen signifikante forskelle i målingerne af de to gruppe, når det kom til køn, race, anvendt maske eller den tid, masker var blevet båret inden målingen.

”Disse data forstærker det faktum, at det er helt sikkert at bære en maske, hvad enten det er en kirurgisk maske, en stofmaske eller en N95 maske,” fortæller forfatter, læge og master PH, Alan P. Baptist, der stod for undersøgelsen sammen med kollegerne Malika Gupta og Marisa Hodges. Alan P. Baptist fortsætter:

”Dette gælder for alle individer, uanset om de er diagnosticeret med astma eller ej. At bære en maske er et vigtigt skridt at tage for at reducere spredningen af ​​Covid-19, og det er et skridt, vi alle kan tage. Jeg håber, at de seneste data vil give ro i sindet hos de mennesker, der er bekymrede for, at det kan være farligt at bære en maske, og måske især blandt personer med astma.”

Nyt Lilly-præparat ligner en kur mod type 2-diabetes

En ugentlig behandling med en høj dosis af tirzepatid (15 mg) giver et stort vægttab og normaliserer langtidsblodsukkeret hos en stor del af overvægtige med type 2-diabetes efter bare 40 og 52 uger, viser resultater fra to fase III-studier. 

Professor: OECD overdriver diabetes i Danmark

Over otte procent af den voksne danske befolkning har nu en diabetesdiagnose, ifølge en ny rapport fra OECD. Hermed har Danmark indtaget en femteplads i Europa i forhold til andelen af befolkningen med diabetes. Heldigvis skyder OECD’s rapport langt over mål, vurderer danske forskere.

DES: Sensorbaseret glukosemåling bør tilbydes flere

Alle med type 1- og type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt og behandles på sygehus, bør få sensorbaseret glukosemåling, melder Dansk Endokrinologisk Selskab.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo