Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Protonpumpehæmmere sænker ikke dødelighed hos patienter med IPF

Brug af protonpumpehæmmere hos patienter med idiopatisk lungefibrose var ikke forbundet med lavere dødelighed eller færre hospitalsindlæggelser.

Det viser resultaterne fra et stort real-life studie offentliggjort i tidsskriftet Chest.

Protonpumpehæmmere har fejlet udi at sænke dødelighed og hospitalsindlæggelser hos patienter med IPF. Netop fordi protonpumpehæmmere er den mest almindeligt ordinerede anti-syre-behandling, var formålet med studiet at vurdere sammenhængen mellem brug af protonpumpehæmmere og all-cause dødelighed og respiratorisk dødelighed samt hospitalsindlæggelser på grund af respiratoriske problemer hos patienter med IPF. 

”Studiet blev til ved hjælp af et stort populationsbaseret kohorte-design, der undgik nogle af de metodologiske begrænsninger i tidligere studier,” forklarede Tanja Tran, MSc, ph.d.-kandidat fra afdelingen for epidemiologi, biostatistik og arbejdssundhed ved McGill University og Center for Clinical Epidemiology i Montreal, da forskningen blev publiceret i Chest.

Det befolkningsbaserede kohortestudie omfattede patienter med IPF identificeret i det britiske kliniske praksisforskningsdatalink fra 2003 til december 2020. I alt blev 1.852 patienter med gennemsnitsalderen 75,4 år, hvoraf de 62,1 procent var mænd, der brugte protonpumpehæmmere, matchet med 1.852 ikke-brugere af protonpumpehæmmere med en gennemsnitsalder på 75,6 år, hvor andelen af mænd udgjorde 65,3 procent. Patienterne blev fulgt, indtil de døde eller til studiet sluttede.

Det primære resultat var all-cause dødelighed, mens sekundære resultater inkluderede respiratorisk dødelighed og respiratoriske hospitalsindlæggelse.

Medianoverlevelse var 2,8 år, og dødeligheden var 26,7 pr. 100 pr. år. Halvfjerds procent af patienterne døde inden for fem år efter deres IPF-diagnose.

Historik om brug af protonpumpehæmmere før IPF-diagnose blev rapporteret hos 62 procent af protonpumpehæmmer-brugere sammenlignet med 45 procent af matchede ikke-brugere.

Samlet set var der 1.221 dødsfald (67 procent relateret til respiratoriske årsager) blandt dem, der brugte protonpumpehæmmere, og 482 dødsfald (63 procent relateret til respiratoriske årsager) blandt ikke-brugerne.

”Selvom der stadig er behov for et robust randomiseret kontrolleret forsøg, antyder denne undersøgelse, at protonpumpehæmmere måske ikke er så gavnlige ved behandling af IPF som foreslået af tidligere studier og betinget anbefalet i behandlingsretnings-linjerne,” skrev forskerne.