Stadig flere unge danskere får høfeber og astma
Susan Mikkelsen
Nyt dansk studie, der netop er publiceret i Clinical and Translational Allergy, viser, at flere unge danskere får høfeber og astma – for sidstnævnte sker det tidligere i livet. I studiet har forsker, Susan Mikkelsen, vist, at man herhjemme endnu ikke har nået et plateau i antallet af mennesker, som udvikler høfeber og/eller astma.
De seneste halvtreds år er antallet af unge danskere, der rammes af astma, allergisk rhinitis og allergisk konjunktivitis (høfeber), steget betydeligt – og i studiet ”Combinations of self-reported rhinitis, conjunctivitis, and asthma predicts IgE sensitization in more than 25,000 Danes”[1] viser hovedforfatter, ph.d. studerende og speciallæge ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital, Susan Mikkelsen, at astma rammer patienterne tidligere i livet, end lidelsen gjorde førhen.
”Set i forhold til ældste fødselskohorter, har de yngste fødselskohorter en højere forekomst af henholdsvis høfeber og astma, og for sidstnævnte ser det ud som om, at det kommer tidligere i livet,” forklarer Susan Mikkelsen.
Studiet udgår fra Blodbanken på Aarhus Universitetshospital, men er et nationalt studie – en del af Det Danske Bloddonorstudie - hvor en lang række donorer fra hele landet har deltaget i undersøgelsen.
53.000 bloddonorer har deltaget i studiet
Det, Susan Mikkelsen og hendes kolleger har bedt deltagerne om, var blandt andet, at svare på elektroniske spørgeskemaer indeholdende spørgsmål om allergi og astma, som 52.976 deltagere i alderen 18 til 67 år besvarede i perioden 2015-2018.
”25.257 deltageres blod blev analyseret for IgE antistoffer imod ni forskellige allergener herunder forskellige typer pollen samt dyrehår og husstøvmider, og data viste, at 30 procent havde forhøjede niveauer af IgE-antistoffer – de var sensibiliserede,” lyder det fra Mikkelsen, der samtidigt fortæller, at analyser af deltagernes blod peger på, at jo flere allergiske lidelser, deltager i undersøgelsen havde, jo flere var sensibiliserede.
”Hvis deltageren kun havde enten høfeber i næse, i øjne eller blot havde astma, var der færre, der var sensibiliseret set i forhold til, hvis de havde alle tre lidelser. I de tilfælde viste data, at det var op mod 90 procent, der var sensibiliseret,” pointerer speciallægen.
I studiet var prævalensen af allergisk rhinitis, allergisk konjunktivitis og astma henholdsvis 19, 15 og ni procent.
De yngste fødselskohorter havde den højeste forekomst af IgE-sensibilisering og symptomer på astma, allergisk rhinitis og allergisk konjunktivitis, og for astma oplevede deltagerne symptomer i en tidligere alder.
”I vores resultater ser det ud som om, forekomsten af astma og allergi er steget over de seneste 50 år, hvilket vi godt vidste, men nu har vi belyst, at det fortsat er sådan herhjemme,” understreger speciallægen.
Bekymrende med flere allergikere i fremtiden
Herhjemme har vi endnu ikke ramt et plateau, og det betyder, at der formentlig vil være endnu flere allergikere i fremtiden. Det er ifølge en anden af folkene bag studiet, Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, bekymrende.
Sigsgaard peger desuden på, at selvom hver fjerde dansker har høfeber, og hver tiende har astma, tager vi måske ikke sygdommene så alvorligt, da de ikke belaster sygehusene.
Derfor bør der fortsat være fokus på patienter med astma og høfeber, fordi sygdommene optræder allerede i barndommen, og derfor kan påvirke studier, arbejde og det sociale liv gennem hele livet.
Årsagen til stigning i forekomsten af astma og høfeber er ikke endelig klarlagt. En del af forklaringen skal formentlig findes i miljøet under opvæksten. Børn på landet bliver eksponeret for langt flere bakterier, der gennem interaktioner i tarmen og lungerne er med til at forme børnenes immunforsvar i en sund retning.
”Vi kunne genfinde by og land gradienten, som studier tidligere har vist. Det vil sige, at vi kan se, at hvis deltagerne er opvokset ude på en gård med dyr i den tidlige barndom, havde de lavere forekomst af høfeber og IgE sensibilisering i voksenlivet i forhold til dem, der er opvokset i en større by,” fortæller Susan Mikkelsen og fortsætter:
”Hvis den praktiserende læge får besøg af en patient, der har allergi i både øjne og næse og desuden lider af astma, er der stor sandsynlighed for, at det er en patient med IgE sensibilisering,” lyder det fra Mikkelsen, som runder af:
”Kohorten af danske bloddonorer og dertilhørende biobank, giver en unik mulighed for at sammenholde debut af symptomer på astma og allergi med ændringer i miljøet og i blodet hos deltagerne.”
FAKTA
- Studiet ”Combinations of self-reported rhinitis, conjunctivitis, and asthma predicts IgE sensitization in more than 25,000 Danes” er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og de danske blodbanker.
- Over en halvtredsårig periode er antallet af unge med pollenallergi i næse og øjne vokset fra syv-otte procent i 1970erne til 24 procent i dag.
- Andelen af unge danskere med astma er i samme periode vokset fra fire til 12 procent.
- Fødselsår, barndomshjem, IgE sensibilisering og allergisk arvelighed var forbundet med astma, allergisk rhinitis og allergisk konjunktivitis prævalens.