Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Intravenøs jernbehandling forbedrer træningstolerance hos KOL-patienter

ERS: Jernmangel påvirker træningskapaciteten – også blandt patienter med KOL, da jern har en afgørende rolle i en optimal funktion af skeletmuskulaturmetabolisme.

Derfor har spanske forskere undersøgt, om intravenøs ​​jernbehandling kan forbedre træningstolerance, livskvalitet og den daglige fysiske aktivitet hos patienter med KOL. 

Deres studie er et placebokontrolleret, enkeltblindet og parallelt gruppeklinisk forsøg, hvor jernmangel blev defineret som et ferritinniveau <100 ng/ml eller et ferritinniveau mellem 100 og 299 ng/ml med en transferrinmætning <20 procent med eller uden let anæmi. 

Patienterne blev randomiseret i forholdet 2:1 til at modtage enten intravenøs ferric carboxymaltose eller placebo. Det primære endepunkt var at undersøge, om intravenøs jernbehandling forbedrede mindst 33 procent udholdenhedstid fra baseline.

De sekundære mål var at evaluere indvirkningen på QoL (quality of life) gennem COPD Assessment Test (CAT) og DPA (daily physical activity) ved accelerometre.

Forskerne inkluderede 66 patienter, 44 (66,7 procent) i interventionsgruppen og 22 (33,3 procent) i placebogruppen og så, at blandt patienter, der fik ferric carboxymaltose, opnåede 23 eller 52,3 procent det primære endepunkt sammenlignet med fire eller 18,2 procent i placebogruppen [p = 0,009; Relativ risiko 3.12, (95 % CI, 1.19-8.12)].

CAT -score faldt 3 (6,0 - 1,0) point fra baseline i interventionsgruppen (p = 0,007), i modsætning til placebogruppe [1 (-4,0 - 2,3) point, p = 0,236] uden forskelle på DPA og bivirkninger i begge grupper.

Dermed peger studiet i retning af, at intravenøs jernbehandling forbedrede træningskapaciteten og QoL hos stabile patienter med KOL med jernmangel, ydermere viste forskningen, at behandlingen var veltolereret blandt deltagerne.