-først med nyheder om ny medicin

Real-life studie viser gode takter for allergen immunterapi

Allergen immunterapi (AIT) er den eneste kausale behandlingsmulighed for luftvejsallergi. Den langvarige real-life effekt af ​​AIT har længe manglet at blive påvist, da man inden et netop publiceret studie udelukkende har støttet sig til evidensen fra randomiserede kontrollerede forsøg.

I studiet, der netop er publiceret i The Lancet Regional Health Europe, peger data i retning af, at blandt deltagere, som ud over allergi ligeledes var diagnosticeret med astma, var behandling med AIT forbundet med en reduceret sandsynlighed for astmaforværringer, men forskerne gjorde også andre interessante observationer undervejs i studiet:

”Det var meget interessant for os at observere en ganske robust langsigtet effekt af allergen immunterapi i den virkelige verden ud over den viden, vi har fra randomiserede, kontrollerede studier. Nogle fund understøtter nye hypoteser, vi har blandt andet set, at allergen immunterapi er forbundet med en lavere risiko for lungebetændelse,” fortæller hovedforfatter på studiet professor Dr. Benedikt Fritzsching, M.D., Paediatric Pulmonology and Allergy, Children’s Doctor Service, Heidelberg og University of Heidelberg, Tyskland. Han fortsætter: 

”Fra kortsigtede randomiserede, kontrollerede studier har vi lært at reducere dosis af inhalationssteroid samtidigt med, at vi opretholder astmakontrollen, ligesom vi har observeret en reduktion af astmaforværringer. I dette studie demonstrerer vi en langsigtet vedvarende effekt på behandling med både astmakontroller og -reliever i den 9-årige opfølgningsperiode. Fra et mekanistisk synspunkt kunne man foreslå, at allergen immunterapi modificerer immunresponset i luftvejene, og da immunrespons på allergener, vira og bakterier har ligheder til fælles, er det ikke usandsynligt, at allergen immunterapi nedmodulerer immunresponset hos patienter med astma i forhold til forskellige triggere.”

Professoren peger desuden på, at man fra biologiske behandlinger ved, at antagonisering/blokering af nøglemolekyler i det allergiske immunrespons også kan reducere luftvejsbetændelse ved infektioner i luftvejene. På samme måde kan allergen immunterapi modificere luftvejsimmunresponsen på inflammatoriske triggere og derved reducere astma-eksacerbationer.

“Vi konkluderer, at allergisk immunterapi har et sygdomsmodificerende potentiale både på allergisk rhinitis og allergisk astma. Faktisk understøtter disse resultater de få undersøgelser, som viser, at allergisk immunterapi har en positiv effekt på astmakontrol. Allergisk immunterapi kan standse sygdomsprogression i længere tid,” lyder det fra professor Fritzsching, der mener, at det fra et patientperspektiv er det vigtigt at vide, om en specifik behandling/terapi også vil virke i den virkelige verden.

”REACT-undersøgelsesresultaterne giver os mulighed for at generalisere resultater fra randomiserede, kontrollerede studier til en bredere patientpopulation i daglig klinisk praksis. Ydermere ser behandlingseffekten af allergen immunterapi ud til at være vedvarende langsigtet for patienterne, ligesom det er en sikker behandling. Da mange patienter ikke er bekendt med AIT som en relevant behandlingsmulighed, kan disse resultater hjælpe læger med at rådgive patienter, der lider af AR en allergisk astma,” pointerer professoren og minder om, at vi under Corona-pandemien har lært, hvor vigtige real-world observationsstudier er.

”Sjældne bivirkninger af vaccinationer og effekt i verdenen omkring os blev ikke opdaget af RCT-undersøgelser tidligere. Det har patienterne også indset. I øjeblikket er der mangel på langvarige prospektive undersøgelser fra real-world behandlinger - ikke kun inden for dette område. Men undersøgelser som REACT-studiet kan hjælpe med at besvare vigtige spørgsmål, indtil vi har yderligere oplysninger fra prospektive real-world undersøgelser,” understreger professor Benedikt Fritzsching.

Hvad har REACT studiet kigget på?

I studiet bestod populationen af forsøgspersoner med allergisk rhinitis med eller uden astma og behandlet med AIT (AIT-gruppen) samt en kontrolgruppe, der ikke blev behandlet med AIT.

De AIT-behandlede forsøgspersoner blev matchet 1:1 ved brug af propensity score matching (PSM) med en kontrolgruppe af forsøgspersoner med allergisk rhinitis (AR) med eller uden astma, der ikke blev behandlet med AIT (kontrolgruppe). Formålet med PSM var at opnå et objektivt estimat af behandlingseffekt justeret for virkningen af givne forstyrrende faktorer.

Berettigelseskriterierne for AIT-gruppen var to på hinanden følgende recepter af samme allergen immunterapibehandling (indeks AIT) i identifikationsperioden (undtagen gift AIT); den første AIT-recept udgjorde indeksdatoen. Eksklusionskriteriet for begge grupper var en AIT-recept i præindeksperioden.

Den endelige kohorte bestod af 46.024 personer med en AIT-recept, der blev matchet med en kontroldeltager, således at studiet i alt inkluderede 92.048 deltagere. I hovedkohorten havde både AIT- og kontrolgruppen reduktioner i AR-ordinationer pr. forsøgsperson på tværs af follow up (FU) årene sammenlignet med præindeksåret, med effektstørrelser fra -0,140 til -0,646 og -0,155 til -0,522 for henholdsvis AIT-behandlede forsøgspersoner og kontrolpersoner.

AIT var forbundet med større reduktioner over tid sammenlignet med kontrolgruppen, som var opretholdt i ni år, ligesom AIT-gruppen også viste sig at have færre AR-recepter sammenlignet med kontrol-deltagerne, når de blev analyseret på tværs år for år. De overordnede reduktioner var konsistente på tværs af lægemiddelklasser, men lidt større for antihistamin sammenlignet med intranasale kortikosteroider (INCS).

Større reduktioner i AR-recepter pr. forsøgsperson blev set hos AIT-behandlede forsøgspersoner, mens en større andel af AIT-behandlede forsøgspersoner modtog mindst én AR-recept i løbet af år et til fire og i samme periode også havde flere ambulante plejebesøg (inklusive specialistbesøg) sammenlignet med kontrolpersoner. 

Fakta om allergen immunterapi

Allergen immunterapi (AIT) er den eneste årsagsbehandling for allergi. Øget tolerance over for et kausalt allergen opnås ved gentagne allergenadministrationer, hvilket resulterer i en modulering af det immunologiske respons. AIT kan administreres sublingual (SLIT) som tabletter eller dråber eller subkutant (SCIT) i en behandlingsperiode på minimum tre år.

Langvarende randomiserede kontrollerede forsøg for SQ grass SLIT-tabletter og SCIT har bekræftet, at AIT kan modificere den allergiske sygdom ved at påvise vedvarende reduktion af symptomer og symptomlindrende medicinbrug op til to år efter behandlingsophør hos patienter med allergisk rhinitis. Selvom AIT er den eneste årsagsbehandling, er langtidsdata begrænsede. Data om effekten af ​​AIT hos patienter, der også havde astma, blev påvist i husstøvmider (HDM) og græs- og træpollenallergi. I randomiserede, kontrollerede studier gav behandling med SQ HDM SLIT-tabletter hos personer med astma og allergisk rhinitis reduktion i brug af inhalerede kortikosteroider og en 34 procent relativ risikoreduktion ved moderat til svær astma-eksacerbationer blev påvist.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether