Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Specialist efterlyser mere fokus på underernæring blandt patienter med KOL

Henrik Højgaard Rasmussen

Alt for mange patienter med KOL døjer med en ringe ernæringstilstand og er i øget risiko for at blive underernæret, når de indlægges med en eksacerbation.

Det siger professor og overlæge Henrik Højgaard Rasmussen, ph.d., der er leder af Center for Ernæring og Tarmsvigt (CET) og Danish Nutrition Science Center (DANSC) ved Aalborg Universitetshospital. Han holdt oplæg om emnet ved Dansk Lungemedicinsk Selskabs årsmøde i november. 

”Patienter med KOL, der ikke får proteinrig kost, er i risiko for underernæring, når de bliver indlagt med en eksacerbation. De mangler ganske enkelt muskelmasse at stå imod med, når deres sygdom forværres,” siger han til Respiratorisk Tidsskrift. 

Men på trods af en øget risiko for underernæring i gruppen af patienter med KOL, er det ifølge ernæringseksperten ikke en problematik, der har et særligt fokus på herhjemme. 

”Reelt har der ikke være konsensus for, hvilke kriterier der skal opfyldes for at blive diagnosticeret 'underernæret'. Først i år har Sundhedsstyrelsen udsendt vejledningen Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko, som blandt andet forpligter sundhedspersonale til at understøtte en sammenhængende tværsektoriel og tværfaglig ernæringsindsats. I vejledningen nævnes blandt andre lungepatienter,” siger professoren, der ikke er så overrasket over, at lungepatienter er inkluderet i retningslinjerne:

”På et tilfældigt tidspunkt vil man på medicinske og kirurgiske afdelinger finde, at omtrent 50 procent af patienterne er i fare for underernæring. Det er et hyppigt problem, som bør tages alvorligt – også når vi taler om patienter med KOL, der er indlagt med en forværring,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Han peger på, at det også først er nu, at WHO med International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems-systemet er ved at etablere et diagnosenummer, så man i sundhedssektoren får en kode for underernæring.

Underernæring hos en lungepatient versus en rask person

På årsmødet fortalte professoren også, at der er betydelig forskel på, hvordan underernæring præsenterer sig hos en lungesyg kontra hos en rask person.

”Tidligere forskning har vist, at hvis en rask person spiser halvdelen af sit ernæringsbehov, tabes der kropsvægt og funktionsniveau, ligesom det påvirker personen psykisk. Eneste fordel er, at en sund og rask person kan kompensere ved at bruge af sit kropsfedt. Når en lungesyg spiser halvdelen af sit behov – og det er der en stor del, der gør, når de bliver syge – er det primært den syges muskler, der nedbrydes,” siger han.

Henrik Højgaard Rasmussen bemærker, at det ikke alene er muskler i arme og ben, der svinder, men også det muskelvæv i lungerne, der bruges til at trække vejret, nedbrydes, ligesom hjertet kan miste muskelvæv, hvis man ikke får nok at spise og særligt får dækket sit proteinbehov.

”Kigger vi på overvægtige patienter med KOL, mister de desværre også muskelvæv ved sygdom, da de primært nedbryder muskelvæv og ikke fedtvæv, når de bliver syge. Er man rask og overvægtig, kan man godt nedbryde sit fedt, hvis man ikke får nok at spise, men det er ikke det, vi ser hos kroniske syge lungepatienter,” fortæller Henrik Højgaard Rasmussen.

Overvægtige patienter med KOL

Ifølge professoren er fedme et alvorligt problem, idet der bliver flere overvægtige lungepatienter, inklusive dem med KOL. 

”Det går dårligere for de patienter, der har nedsat muskelmasse. Studier har vist, at hvis to personer med samme sygdom, køn, alder, med mere begge vejer 100 kg, og den ene har en dårligere livsstil, ikke motionerer meget og har langt mindre muskelmasse, så er det patienten med nedsat muskelmasse, som oftest dør af sin sygdom. Muskelmassen betyder ekstremt meget, og det er den, der påvirkes, når man er syg – kronisk eller akut. Derfor er det altid vigtigt at træne, også hvis man bare laver få øvelser i hjemmet,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Sammen med blandt andre professor og lungespecialist Peter Lange har han fundet, at utilstrækkeligt indtag af energi og protein er et hyppigt forekommende problem hos patienter med KOL.

”Her viste data, at patienter med KOL, der er henvist til lungerehabilitering, og som ikke får det proteinindtag, de bør have, har dårligere muskelfunktion, ligesom de var dårligere på øvrige parametre, set i forhold til dem der fik nok protein,” fortæller Henrik Højgaard Rasmussen. ”Vi så også, at en stor del af KOL-patienterne ikke får dækket deres energiforbrug, og særligt deres proteinbehov halter - og det har direkte indvirkning på udfaldet af deres træning. Omvendt så vi, at hvis patienterne får bistand fra en diætist og proteintilskud, går det dem bedre.”

Spis bare fed mad – med måde

Selv om for meget polstring på sidebenene heller ikke er godt for patienter med KOL, anbefaler Henrik Højgaard Rasmussen, at patienterne spiser lige det, der passer dem uden hensyn til proteinindtag og sundhed, når de har en eksacerbation, men samtidigt prioriterer at holde vægten.

”Når lungepatienter er syge, er det vigtigt at sikre, at de ikke taber sig, hvilket ofte sker ved eksacerbationer, da appetitten tit svækkes under svær sygdom. Så har patienten lyst til kage, chips eller andet usundt, skal de spise det. I princippet skal patienterne spise alle de ting, vi andre ikke har godt af at spise, når de har en forværring,” lyder det gentagne gange fra professoren, som understreger, at protein og lidt federe mad er vigtige ernæringskilder i de her perioder.

Til gengæld er det lige så vigtigt at stoppe med at smovse på den anden side af eksacerbationen.

”Når patientens KOL igen er stabil, kan patienten gå tilbage til sin vanlige kost og passe en eventuelt sukkersyge, hjertediæt eller andre komorbiditeter. Det kan man gøre efterfølgende, men ikke mens man er syg og risikerer et vægttab. Hvis en patient med KOL, der også har sukkersyge, spiser for mange kager, må lægen skrue op for sukkersygemedicinen en overgang, hvis det er nødvendigt. Men det er alene i den periode, hvor patienten har en eksacerbation. Det er utroligt vigtigt,” siger Henrik Højgaard Rasmussen, som mener, at ernæring bør være en integreret del af behandlingen af patienter med KOL.

Korrekt ernæring lige så vigtigt som medicin

”Patienters ernæringstilstand er essentiel. Og det budskab bør både sygeplejersker, læger og patienter høre. Vigtigheden af patienternes ernæringstilstand er lige så vigtigt, som at få prednisolon eller luftvejsudvidende medicin. For den medicinske behandling virker også dårligere, hvis ikke patienten får en ordentlig ernæring. Og ernæring til syge er ikke det samme som ernæring til forebyggelse af fedme eller livsstilssygdomme,” understreger professoren.

Han appellerer til, at de praktiserende læger og andre, som behandler patienter med KOL, sikrer sig, at patienterne får energi og protein nok i deres daglige madindtag.

”Samtidigt skal man huske, at en del af patienterne har en dårlig appetit, for det ligger i det at være kronisk syg. Derfor skal måltiderne laves, så patienterne orker at spise dem. De skal have energitætte måltider, ligesom de skal spise små måltider mange gange om dagen. De skal altså ikke nøjes med tre daglige måltider, men skal derimod have masser af mellemmåltider, som gerne suppleres med proteinrige drikke,” siger han.

Han bemærker også, at selvom mange tror, at patienter med KOL skal leve meget sundt og spise masser af grønsager, linser og andet i den stil, så dækker sådan en diæt slet ikke patienternes energi- og proteinbehov under sygdom.

”Selv når de ikke har en forværring, er det en god idé med to stykker kødpålæg på rugbrødsmaden. Det må de praktiserende læger gerne fortælle dem. Desværre er viden om ernæring blandt læger ikke så stor, fordi det er ganske enkelt ikke er inkluderet i deres uddannelse. Det er en fejl, når vi ser, hvor essentielt ernæring er for ikke alene patienter med KOL og andre lungesygdomme, men helt generelt hos mennesker, der er syge,” lyder det fra Henrik Højgaard Rasmussen.