Dysfunktionel vejrtrækning påvirker børn og unges astmakontrol

Ny forskning viser, at dysfunktionel vejrtrækning er en hyppig komorbiditet blandt børn og unge – særligt blandt de unge piger. Dysfunktionel vejrtrækning korrelerer med dårligere astmakontrol samt et øget forbrug af SABA.

Dysfunktionel vejrtrækning (DB) er kun lidt kendt hos børn og unge med astma, derfor har danske forskere undersøgt, hvor stor prævalensen er i en gruppe børn med astma på mellem 10 og 17 år. Forskerholdet har samtidigt kigget på, hvorvidt dysfunktionel vejrtrækning har indvirkning på børn og unges astmakontrol.

”Vores forskning viste, at 18 procent af deltagerne screenede positivt for dysfunktionel vejrtrækning, og det, synes jeg, er mange og nok også lidt flere, end jeg havde regnet med. Men DB er en kendt problemstilling, som fylder noget hos enhver kliniker,” siger Signe Voss Vahlkvist, afdelingslæge og ph.d. ved Børne- og Ungeafdelingen, Sygehus Lillebælt, Kolding. 

Hun peger på, at det overordnet er knap hver femte deltager i undersøgelsen, som oplevede dysfunktionel vejrtrækning, men hos de unge piger, var tallet noget højere.

”Vi undersøgte ikke specifikt, hvorfor det ofte rammer pigerne, men vi ser en del unge piger, hvor dysfunktionel vejrtrækning er meget indgribende i deres hverdag. I sådanne tilfælde kan vi se, at selv om pigerne har astma, når vi ikke i mål med behandlingen – og fordi de symptomer, pigerne oplever, ikke kan tilskrives astma, hjælper det heller ikke at give mere astmamedicin,” pointerer Signe Voss Vahlkvist. 

Netop medicinforbruget har forskerne også kiggede nærmere på i undersøgelsen.

Højere medicinforbrug

”Alle, der arbejder med astma, kender til dysfunktionel vejrtrækning og ved, at det er en patientgruppe, der kan fylde meget, fordi de er frustreret over, at den medicinske behandling, de får, ikke har tilstrækkelig effekt. Når patienterne møder op med vejrtrækningssymptomer, kan det være svært ikke at skrue op for behandlingen,” siger afdelingslægen og peger på, at det ikke er løsningen.

”Hverken mere inhalationssteroid eller øget brug af SABA hjælper her. Alligevel viste vores resultater, at gruppen med dysfunktionel vejrtrækning tog mere SABA end gruppen, der ikke havde DB,” siger forskeren, som også så, at der var en lavere andel af allergisk sensibilisering i DB-gruppen. Men trods den lavere frekvens af allergisk sensibilisering i gruppen med dysfunktionel vejrtrækning brugte en lige stor del i de to grupper nasale steroider, ligesom compliance af ICS-brug var ens i deltagergrupperne.

Til gengæld mener Signe Voss Vahlkvist, at det at patienter med dysfunktionel vejrtrækning har et højere forbrug af SABA tyder på, at de selv fortolker dysfunktionel vejrtrækning som værende astmasymptomer.

Astmakontrol var ikke ramt

”I deltagernes spørgeskemabesvarelser ser vi, at gruppen med dysfunktionel vejrtrækning vurderer deres egen astmakontrol som dårligere, end den anden gruppe vurderer deres kontrol. For ud over at populationen besvarede Nijmegen spørgeskema, modtog de også et astmakontrolskema (ACQ5), og heri scorer dem med DB altså ringere, end de øvrige deltagere,” fortæller afdelingslægen og fortsætter:

”Men når jeg så kigger objektivt på gruppen med DB og ser, hvor deres lungefunktion ligger, hvilken dosis medicin de får, hvor dårlige de var, da de blev diagnosticeret, hvor ofte de har været indlagt med mere, er der ikke noget, der tyder på, at gruppen med dysfunktionel vejrtrækning har en sværere astma, end den anden gruppe har som helhed. Alligevel føler deltagerne med DB sig dårligere og oplever at have en ringere astmakontrol,” fortæller Signe Voss Vahlkvist, der kunne se i prøvesvarene, at gruppen med DB lå lidt højere i FEV₁ end den anden deltagergruppe.

”Data viser altså ikke, at deltagere med DB objektivt har en sværere astma end den anden gruppe, men de oplever subjektivt en dårligere astmakontrol. Og i og med at de gør det, kommer de oftere til os med deres bekymringer over det og fortæller, at de ikke har det godt. I sådanne situationer bør lægen ikke skrue op for deres medicindosis, selv om det kan være fristende i forsøget på at optimere behandlingen med det medicinske tilbud, vi har. Men det hjælper ikke denne gruppe patienter, fordi symptomerne kommer af noget andet,” siger Signe Voss Vahlkvist, der håber, at yderligere forskning i dysfunktionel vejrtrækning blandt børn og unge vil pege i retning af, om eksempelvis fysioterapi kan have effekt.

Hvad kan der gøres for astmatikere med DB?

”Vi er netop nu i gang med at undersøge, om vi kan hjælpe denne gruppe børn og unge med DB ved hjælp af fysioterapi og vejrtrækningsteknikker. Studiet ”The effect of physiotherapy on dysfunctional breathing in children and adolescents with asthma”, der er undervejs, skulle gerne undersøge og afdække, hvorvidt fysioterapi kan gøre en forskel for patientgruppen,” lyder det fra Voss Vahlkvist.

I studiet var 363 deltagere inkluderet herunder 180 drenge. 67 af deltagerne (18 procent) scorede ≥23 point i Nijmegen Questionnaire (NQ), der forudsagde DB.

Gruppen med dysfunktionel vejrtrækning var ældre (median (interval)) 15,6 (10,5-17,9) vs. 13,7 (10,0-17,9) år), og piger var overrepræsenterede i denne gruppe (84 procent). FEV₁ procent eksp. var højere i DB-gruppen (middelværdi (SD)) (89,4 (9,0) vs. 85,7 (11,8)).

ACQ-score (median (interval)) (2,0 (0–4) vs. 0,6 (0–3,4)) og brugen af β2 (median (interval)) (2 (0–56) vs. 0 (0-20) sug/uge) (p < .01) var højere. Inhaleret kortikosteroiddosis (gennemsnitlig (SD) (416 (160) vs. 420 (150) mcg) og brugen af en anden controller som LABA eller leukotrienantagonist var ens mellem grupperne.

Dysfunktionel vejrtrækning er karakteriseret ved periodisk eller vedvarende symptomer på vejrtrækningsbesvær, der ikke kan forklares ved en underliggende sygdom. Symptomerne kan være dyspnø, hyperventilation, brystsmerte, gaben, sukken eller åndenød.