Børn med astma har øget risiko for type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom

Dansk forskning viser, at børn med astma har en øget risiko for at udvikle type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Der ser i et dansk studie ud til at være en sammenhæng mellem sygdommene, selvom tidligere hypoteser antog en negativ forbindelse mellem astma, type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa.

Det danske studie viser en relativ øget risiko på 20-30 procent for udvikling af både type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns og colitis ulcerosa for børn med astma i alderen fem til syv år. Dermed peger forskningen på en positiv sammenhæng mellem børneastma og type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa, men finder samtidigt en negativ omvendt sammenhæng for type 1-diabetes og risikoen for astma.

”Det betyder, at hvis barnet først får astma, er der efterfølgende øget risiko for at få type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Det ser derimod ud til, at risiko for at udvikle astma mindskes, hvis barnet først får type 1-diabetes,” siger Klaus Bønnelykke, som er professor i pædiatri med særligt fokus på børneastma ved Københavns Universitet og Dansk BørneAstma Center, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, hvor han ligeledes er overlæge, ph.d. og speciallæge i pædiatri.

Sammen med sine kolleger har Klaus Bønnelykke analyseret data fra en landsdækkende befolkningskohorte bestående af alle danske børn og unge født mellem 1991 og 1996. I det registerbaserede studie indgik data fra 366.200 danske børn mellem fem og syv år, som via registrering af medicin og hospitalsindlæggelser kunne undersøges for forekomst af astma, type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa. 18.012 (4,9 procent) af deltagerne havde astma, 1.556 (0,4 procent) var ramt af type 1-diabetes, mens 2.064 (0,6 procent) havde enten Crohns eller colitis ulcerosa. Astma hos børn var både forbundet med en øget risiko for type 1-diabetes og en øget risiko for inflammatoriske tarmsygdomme.

En fælles mekanisme

Klaus Bønnelykke understreger, at der er tale om en relativ øget risiko, og da der i forvejen ikke er stor risiko for, at børn får enten type 1-diabetes, Crohns eller colitis ulcerosa, er den øgede risiko ikke så relevant i klinikken. Men hvorfor er de danske forskningsresultater så alligevel vigtige?

”Vi kan bruge vores data som et redskab og videre afsæt til kigge dybere ind i overlappet mellem immunsygdommene,” siger Klaus Bønnelykke og fortæller om en gammel hypotese, der afviser en sammenhæng mellem de kroniske inflammatoriske sygdomme.

”Det gør den, fordi patogenesen af type 1-diabetes samt Crohns og colitis ulcerosa er forbundet med T-celle-medierede responser af primært T-hjælpercelle type 1 (Th1), mens en overvægt af T-hjælperceller type 2 (Th2) typisk findes ved astma og allergiske sygdomme,” forklarer Klaus Bønnelykke og peger på, at på baggrund af de formodede modvirkende og krydsregulerende immunologiske mekanismer ved Th1 og Th2 har man antaget, at sygdomme som type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa (Th1) samt astma (Th2) forekommer hos forskellige individer, og at forekomsten af den ene af lidelserne mindsker risikoen for at udvikle en anden.

”For gennem den øgede risiko for at få type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa efter en diagnose med børneastma viser vores data også, at der er en fælles mekanisme bag de her immunsygdomme. Vores forskning afviser hypotesen om, at disse forskellige inflammatoriske sygdomme ikke kan opstå samtidigt,” siger Klaus Bønnelykke og fortæller, at mere og mere tyder på, at de autoimmune sygdomme har noget til fælles. Det har tidligere forskning antydet, og med de danske resultater peger mere i den retning. Hvilke fælles faktorer, sygdommene deler, står dog knap så klart for forskeren:

”Dét, at risikoen for type 1-diabetes, Crohns eller colitis ulcerosa stiger i årene efter, et barn får astma, tyder på, at sygdommene har noget til fælles. Det kan være inflammationen i kroppen, det kan være genetik eller det kan være miljø. Herudover er det nok et udtryk for, at immunmekanismerne bag både astma og type 1-diabetes er noget mere komplicerede, end vi tidligere troede. For eksempel er der de senere år kommet mere fokus på ikke-T2 relaterede subtyper af astma, ligesom der formentlig også er elementer af T2 inflammation i type 1-diabetes,” siger Klaus Bønnelykke og peger samtidigt på det stigende antal, der bliver ramt af immunsygdomme.

En synkron stigning

For alene andelen af mennesker med høfeber og astma er mere end fordoblet inden for de seneste 50 år, og symptomerne rammer folk tidligere i livet i dag.

”Vi ser en synkron stigning i antallet af immunsygdomme i den vestlige verden, og det har fået forskere til at øge fokus på livsstilsårsager i det tidlige liv. For vi ved, at det ikke kan tilskrives genetik, når noget ændrer sig over så kort tid. Det er formentlig et samspil mellem gener og miljøfaktorer,” siger Klaus Bønnelykke og indrømmer, at han og hans internationale forskerkolleger stadig er usikre på, hvad stigning i antallet af immunsygdomme skyldes.

”Dog har vi en idé om, at det kan være nogle fælles årsagsfaktorer, vi kigger efter. Vi fokuserer blandt andet på mikrobiomet. Vores krop er bygget til at leve i sammenspil med bakterier, faktisk er der flere bakterieceller i vores krop, end der er menneskeceller. Nu har vi ændret vores mikrobiom i kroppen og de bakterier, vi bliver udsat for eksternt, ret markant over 50-100 år. Det påvirker sandsynligvis vores immunsystem, og det er vores eget immunsystem, der laver ulykker i relation til astma og de andre autoimmune sygdomme. Ændring af mikrobiomet er nok en af de mest væsentlige forandringer hos os mennesker i nyere tid,” forklarer Klaus Bønnelykke, som er en del af det internationale forskerhold, der skal undersøge denne sammenhæng nærmere.

På næsten bar bund

Det europæiske projekt HEDIMED, som Klaus Bønnelykke er en del af, har blandt andet til formål at identificere sygdomsmekanismer og miljøfaktorer af type 1-diabetes, cøliaki, astma og allergier.

”Det er et samarbejde på tværs af landegrænser, hvor vi slår vores data og kohorter sammen, for at kigge på forskellige immunsygdomme og blandt andet finde årsagerne til den stigende forekomst, vi ser. Det er til dels en erkendelse af, at vi er på næsten bar bund, når det drejer sig om at forstå de grundlæggende årsager til, at nogle får astma og type 1-diabetes. Det kan forekomme overraskende efter mange års forskning i sygdomme, der har så store betydninger for både patienter og samfundet,” siger Klaus Bønnelykke.

HEDIMED søger at forstå sygdomsspecifikke og fælles miljøfaktorer i sygdomsudviklingen gennem en af de største samlinger af data på området. Baggrunden er, at immunmedierede sygdomme har nået epidemiske niveauer, der påvirker en stor del af den europæiske befolkning, og har resulteret i stigende sundhedsudgifter. En stor del af denne epidemi skyldes type 1-diabetes, cøliaki, astma og allergier.

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters managasin til almen praksis i februar 2023{show accesslevels="Laeger,Industrien,Registered"} - som kan findes her{/show}