Sådan kan allergimedicin styrke immunsystem hos mennesker med allergisk astma

Husstøvmide-sublingual allergen immunterapi (HDM-SLIT) forbedrer det bronkiale epitels antivirale respons over for virusinfektion og reducerer antallet af eksacerbationer ved allergisk astma. Det ses ved en højsignifikant øgning af markører for det innate antivirale immunforsvar, viser nye, danske forskningsdata.

Et nyt dansk studie giver nu en ny mekanistisk indsigt i de forebyggende og vedvarende effekter af allergen immunterapi (AIT) til patienter med allergisk astma.

Studiet, der netop er publiceret i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, viser baggrunden for, at patienter med allergisk astma får styrket deres medfødte antivirale immunforsvar, så det bedre kan bekæmpe de virus-inducerede astmaforværringer, patientgruppen er i øget risiko for at få.

Førsteforfatter på studiet Christian Uggerhøj Wøhlk, der er læge og ph.d. ved Lungemedicinsk forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, har sammen med kolleger på celleniveau undersøgt effekten af husstøvmide-sublingual allergen immunterapi (HDM-SLIT) på det bronkiale epitels antivirale og inflammatoriske respons hos patienter med allergisk astma.

Data viser, at husstøvmide-sublingual allergen immunterapi øger alle de parametre, der i studiet var opstillet, for det medfødte antivirale immunforsvar som interferon Beta og interferon Lambda, der er cytokiner kendetegnet ved tidlige immunrespons.

“For behandlingsgruppen ser vi med andre ord en højsignifikant øgning af markører for det innate antivirale immunforsvar. Desuden så vi en tendens til, at det pro-inflammatoriske signalstof IL-33 blev reduceret i behandlingsgruppen som et udtryk for, at luftvejs-epitelet formodentligt er mere tolerant overfor infektion sammenlignet med deltagere, som ikke fik behandling,” siger Christian Uggerhøj Wøhlk.

Data viser også, at HDM-SLIT modulerer andre vigtige inflammatoriske signalstoffer som IL-6 og TNF-α, som ved de rette koncentrationer er essentielle for at kunne etablere et robust og funktionelt antiviralt respons.

Det danske studie, der er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret, inkluderede 39 patienter med allergisk astma (husstøvmideallergi) randomiseret til enten seks måneders behandling med Acarizax - en husstøvmide sublingual immunbehandling - eller placebo som tillægsbehandling til deres vanlige astmabehandling.

Patienter er mere udsatte

Ifølge Christian Uggerhøj Wøhlk er allergen immunterapi relevant at overveje hos patienter, der har allergisk astma og lider af hyppigt tilbagevendende luftvejsinfektioner over hele året.

Hvor andre måske får en enkelt årlig forkølelse, kan mennesker med allergisk astma opleve at have mange og langvarige symptomer efter en simpel forkølelse, hvilket ikke er tilfældet for de fleste mennesker uden allergisk astma, forklarer Christian Uggerhøj Wøhlk.

Derudover er allergisk astma forbundet med en nedsat produktion af antivirale interferoner og øget risiko for luftvejsinfektioner, der forårsager eksacerbation, men da AIT reducerer risikoen for forværring hos patienter med allergisk astma, indikerer det en forbedret luftvejsimmunitet.

”Det betyder, at mennesker med den allergiske astmafænotype kan se frem til bedre at kunne modstå både virus eksacerbationer og formentlig også bakterielle luftvejsinfektioner, hvis de også bliver behandlet med allergen immunterapi,” siger Christian Uggerhøj Wøhlk og understreger, at effekten ikke er terapeutisk for luftvejsinfektioner, men præventiv.

Overflødige behandlinger

En behandling, der er særdeles terapeutisk, er biologiske lægemidler, som har revolutioneret behandlingsmulighederne til patienter med svær astma. Men behandlingen med allergen immunterapi er ikke komparativ med biologisk behandling, forklarer Christian Uggerhøj Wøhlk.

“Potentialet ligger derimod i de præventive effekter på sygdomsudvikling, så patienter med mild til moderat allergisk astma ikke over tid får sværere sygdom. Derfor er det afgørende, at vi som læger og forskere finder det rigtige behandlingsvindue,” siger han.

Christian Uggerhøj Wøhlk forklarer, at patienter med en allergisk astma med hyppige luftvejsinfektioner vil have en øget risiko for at udvikle en svær astma, som potentielt på et tidspunkt vil kunne kræve biologisk behandling.

”Hvis man kan ændre infektionstendensen med immunterapi, er det formodentligt noget, der kan være med til at ændre progressionen af sygdommen fra at gå fra en svær astma og hen imod en mild til moderat grad af sygdom,” siger han og understreger, at han naturligvis ikke kan spå.

Antiviral er næste stop

Hvad Christian Uggerhøj Wøhlk derimod ved er, at de fleste beviser vedrørende AIT i det danske studie har handlet om en ny modifikation af det medfødte antivirale immunforsvar i det bronkiale epitel induceret af HDM-SLIT.

Det efterlader det antimikrobielle immunforsvar tilbage – og ny forskning i den retning er allerede i pipelinen.

”Da vi bronkoskoperede deltagerne, udtog vi også prøver, som vi kommer til at kigge nærmere på i de kommende år; særligt samspillet mellem de alveolære makrofager og luftvejsepitelet i konteksten af både virus- og bakterie bekæmpelse samt evnen til at inducere resolution eller inflammation i luftvejene.Makrofagerne har et meget tæt sammenspil med luftvejsepitelet, og de to er afgørende komponenter i vores innate immunforsvar,” siger han.

Christian Uggerhøj Wøhlk peger desuden på et studie, hvor forskerne fandt, at stimulation med allergen medførte et mere inflammatorisk karakteristikum hos makrofager målt i blodet sammenlignet med normalt differentierede makrofager.

”Det kan føre til en svækket beskyttelse mod invaderende mikroorganismer. Det er derfor interessant at undersøge, om allergen immunterapi også kan påvirke eller normalisere denne dysfunktionalitet hos makrofager i lungerne, og dermed give os en bedre forståelse af allergi og astma, og hvordan immunforsvaret kan påvirkes til at være mindre inflammatorisk og mere funktionelt over for infektioner,” siger Christian Uggerhøj Wøhlk.

Om studiet

Studiet er et randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg, hvor 39 patienter med allergisk astma (husstøvmideallergi) blev randomiseret til enten seks måneders behandling med Acarizax eller placebo. Bronkoskopi blev lavet ved baseline og igen ved uge 24 efter en fuld klinisk og respiratorisk evaluering af deltagerne

I studiet har forskere sammenlignet effekten af AIT-behandling på in vitro-responsen af den virale infektionsmimik poly(I:C) i de humane bronkiale epitelceller (HBEC’er). Cellerne blev dyrket og stimuleret med TLR3 agonist poly(I:C) (10 μg/ml) i henholdsvis tre og 24 timer, hvorefter RNA blev udtrukket fra epitelcellerne

Studiet er netop publiceret i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine

Fundene

Interferon-β og interferon-λ i luftvejsepitelet blev signifikant forbedret efter brug af HDM-SLIT, mens IL-33 faldt som respons på poly(I :C). Det indikerer forbedrede reaktioner på virusinfektion i luftvejsepitel. IL-33 og IFN-β viste sig at være omvendt korreleret

Samlet set tyder resultaterne på en årsagssammenhæng for de forebyggende virkninger af AIT observeret på eksacerbation og luftvejsinfektioner hos patienter med HDM allergisk astma