Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Slimfarve kan indikere grad af inflammation hos patienter med bronkiektasier

ERS: Farven på slim hos patienter med bronkiektasier kan indikere graden af inflammation i deres lunger og forudsige deres fremtidige resultater.

Det viser ny forskning præsenteret på European Respiratory Society International kongres i Milano, Italien.

I Studiet af næsten 20.000 patienter fra 31 lande er det første gang, det er vist, at farven på sekret har kunne give klinisk relevant information, der afspejler prognoser og derfor kan hjælpe med beslutninger om behandling.

”En af de vigtigste karakteristika ved bronkiektasier en produktiv hoste, hvor næsten tre fjerdedele af patienterne med bronkiektasi hoster sekret op dagligt. Når patienter udvikler lungeinfektioner, ændrer farven på deres sputum sig, og denne farveændring skyldes et protein kaldet myeloperoxidase (MPO), som frigives fra de betændte celler. Det betyder, at sekretets farve kan bruges som biomarkør for inflammation,” fortæller Dr. Megan Crichton, postdoc og forsker ved University of Dundee, Storbritannien samt medforfatter til studiet.

Langsigtede resultater

”Vi ved, at niveauet af lungeinflammation er vigtigt på langt sigt for patienter med bronkiektasi, så vi ønskede at vide, om slimets farve, når patienten er sund uden lungeinfektion, havde nogen sammenhæng med langsigtede resultater, som lungefunktion samt hyppighed og sværhedsgraden af forværringer.”

Dr. Crichton og hendes kolleger registrerede slimens farve hos 13.484 ud af 19.324 patienter, der regelmæssigt hostede sekret op, og som var registreret i det pan-europæiske bronkiektasi-register, EMBARC. De fulgte patienterne i op til fem år for at se på antallet af forværringer, deres sværhedsgrad og hvor mange patienter, der døde.

Sekretet klassificeres i fire niveauer:

  1. mucoid, der er klart, skummende og gråfarvet.
  2. mucopurulent, som begynder at vise en kremet gul farve
  3. purulent, hvor farven bliver mørkere og tykkelsen øges
  4. svær purulent, som er den mest alvorlige, hvor farven er mørkere grøn, der kan blive brun, inklusive striber af blod.

40 procent af de slimproducerende patienter (5.541) havde mucoid sputum, 40 procent (5.380) havde mucopurulent, 18 procent (2.486) havde purulent, mens en procent (177) havde svær purulent sektret.

Farve afspejler prognose

”Vi fandt en øget risiko for forværringer, hospitalsindlæggelser og død med mere purulent slim. For hver 1-point stigning i slimens purulens var der en 12 procent øget risiko for død,” siger forskeren og peger samtidigt på, at patienterne opnår en øget grad af sygdomskontrol ved at kunne tjekke farven på deres sekretet og bruge den som markør for infektion i lungerne.

”Vores forskning viser, at sekretets farve afspejler prognosen. Slimprøver kan nemt indsamles fra de fleste patienter, da prøvetagning af sputum er non-invasiv for patienterne, og de opfordres aktivt til at hoste sekret op, når det er muligt, for at forbedre deres lungefunktion. Nu har farven vist sig at være en nyttig indikator, hvilket gør sputum til en let tilgængelig, klinisk biomarkør, der letter tolkningen af sygdomsforløbet. Vi mener, at implementering af denne biomarkør i klinisk praksis vil forbedre behandlingen og overvågningen af bronkiektasi-patienter,” siger Dr. Crichton.

ERS