Pilotstudie antyder: Kognitiv effekt af biologisk astmabehandling
Svær astma kan være associeret med svækkelse af kognitive funktioner som dårlig korttidshukommelse, ringe visualisering, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder mm. Patientgruppen behandles ofte med biologisk medicin, som har effekt på deres astmasymptomer, men om behandlingen også har effekt på de kognitive funktioner er ikke undersøgt. Før nu.
Danske forskere har for første gang undersøgt, om den biologiske behandling Dupixent (dupilumab) har effekt på de kognitive funktioner hos patienter med svær, ukontrolleret astma.
I det danske pilotstudie ”Early effects of anti-IL4R on cognitive functions in patients with severe asthma”[1] ses kognitiv svækkelse hos en stor del af deltagerne ved baseline. Men allerede efter fire måneder i anti-ILR4-behandling (dupilumab) så forskerne ikke alene effekt i deltagernes astmasymptomer - de spæde resultater antydede også, at behandlingen havde effekt på deltagernes subjektive opfattelse af egne kognitive funktioner.
Gruppen påvirket bredt
”Der findes ikke meget data på området, selv om man ved, at denne patientgruppe er påvirket langt bredere end alene af deres astmasymptomer. Patienterne giver udtryk for, at de har andre symptomer som træthed, nogle føler sig deprimeret - og alligevel er der ikke meget forskning på denne del af det, der kan følge med at have svær, ukontrollerbar astma. Det er også derfor, vi ikke præcis ved, hvad det er, patienterne taler om - og om det er noget, vi kan vise i forskningen. Derfor besluttede vi at undersøge det nærmere,” siger Charlotte Bernhoff, projektsygeplejerske ved Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Forskning, Bispebjerg Hospital.
Hun fortsætter:
”I vores kohorte havde over halvdelen af deltagerne signifikante kognitive udfordringer ved studiestart sammenlignet med forventede evner i forhold til verbal læring, hukommelse og mental fleksibilitet. Ved den opfølgning, vi lavede, efter at deltagerne var blevet behandlet med dupilumab i fire måneder, rapporterede de generelt færre subjektive symptomer på kognitiv svækkelse, og de viste en signifikant forbedring i kognitiv fleksibilitet målt ved TMT-B.”
Til gengæld blev der hverken observeret forbedring i deltagernes verbale funktion eller i deres hukommelse på dette tidspunkt.
Følger deltagerne i et år
Da resultaterne stammer fra data indsamlet efter fire måneders behandling, mener forskeren, at det er for tidligt at se fuld effekt af den biologiske behandling på deltagernes koncentrationsbesvær, korttidshukommelse og deres generelle kognitive svækkelse, og derfor er pilotprojektet også fortsat i gang.
”Vi følger deltagerne i et år og håber, at vi vil se fuld effekt af behandlingen efter etårs-besøget på ambulatoriet. I de foreløbige og meget tidlige resultater har vi set signifikante forbedringer i TMT-B [trail marking test], ligesom scoren i deltagernes Quality of life spørgeskemaer er markant forbedret efter blot fire måneders behandling. Det, synes jeg som sygeplejerske, er lige så vigtigt, da det peger på, hvordan patienterne føler, at de har det,” siger Charlotte Bernhoff og peger på, at hun håber, at studiet kan føre til mere forskning, som i sidste ende kan hjælpe patienterne i hverdagen.
Blandt andet håber hun, at forskning i biologisk behandling af patienter med svær, ukontrollerbar astma med kognitive funktionsnedsættelser kan lede til, at patienterne kan komme i behandling tidligere.
Vil behandle tidligere
”Der er et langt sygdomsforløb forud for, at patienterne kommer i behandling med biologisk medicin. Derfor kunne jeg godt ønske, at det var muligt at behandle en del af patienterne tidligere i deres sygdomsforløb,” lyder det fra Charlotte Bernhoff.
Alle deltagere i pilotprojektet havde svær, ukontrollerbar astma men blev ligeledes undersøgt og vurderet for objektive, kognitive funktioner, før de begyndte behandling med anti-IL4R.
Vurderingen blev foretaget ved hjælp af Screening for Cognitive Impairment in the Psychiatry (SCIP) og den danske version af Trail Making Test-part B (TMT-B), ligesom deltagernes subjektive kognitive funktioner blev vurderet med Cognitive Failures Questionnaire.
”Resultaterne viste, at 50 til 56 procent af deltagerne havde moderate til svære kognitive udfordringer, da vi testede dem ved baseline. Jeg må indrømme, at vi blev overrasket over, at der var så mange deltagere, som var så hårdt ramt,” siger forskeren og peger på, at behandling af hele patienten er essentiel - også når sygdommen hedder astma.
”Det handler ikke alene om patienter, som har svær ved at få vejret. Det handler også om mennesker, som bliver påvirket af deres sygdom på anden vis. I vores pilot-studie er det over halvdelen, som har kognitive udfordringer. Over halvdelen af deltagerne er virkelig mange, som oveni deres mange sygdomssymptomer også døjer med søvnbesvær, en dårlig korttidshukommelse og et meget lille overskud i hverdagen. Det skal vi hjælpe patienterne med,” siger Charlotte Bernhoff.
[1] Endnu ikke publiceret.