Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

"Vi var interesseret i at identificere udviklingen af patienter med mindst en moderat eller svær lungebetændelse om året i kohorten over tid," siger Allan Klitgaard Staal. Foto: Jesper Balleby.

KOL-patienters brug af inhalerede kortikosteroider falder

Ny dansk forskning viser, at patienter med KOL samlet set over en 20 årig tidsperiode fik mindre inhalerede kortikosteroider per person og i en lavere dosis. Samtidig er antallet af patienter med moderat eller svær lungebetændelse faldet. 

I de seneste årtier er retningslinjerne for behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) skiftet mod en mere restriktiv brug af inhaleret kortikosteroid (ICS).

Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) anbefaler på baggrund af internationale guidelines, at brug af ICS gives i lavest mulige effektive dosis som tillæg til patienter, der – på trods af behandling med langtidsvirkende antikolinergika – har mange symptomer, én eller flere årlige eksacerbationer eller har et højt antal eosinofile.

Det fik et dansk forskerhold, med Allan Klitgaard Staal, der er læge, ph.d.-studerende og forsker ved Medicinsk Afdeling i Vejle, Sygehus Lillebælt, i spidsen, til at kaste sig over en række studier.

”I vores første studie undersøgte vi, om ændringer i nationale og internationale guidelines om brug af ICS er reflekteret i den faktiske brug af inhalerede kortikosteroider over tid,” siger han.

Det er interessant ifølge Allan Klitgaard Staal, da tidligere dansk forskning har vist en stigning i brugen af ICS, men ikke om dem, der hentede medicinen på apoteket, var patienter med KOL, astma eller noget tredje.

”Forskningen viste heller ikke, hvor stor dosis, de, der hentede medicinen, fik. Der blev alene vist en stigning i den samlede mængde inhalationsmedicin inklusiv ICS, der blev hentet på landets apoteker,” siger han.

Allan Klitgaard Staal og kollegers undersøgelser dækker over tre forskellige studier, der først blev præsenteret på den europæiske lungekongres ERS.

Flere patienter, mindre dosis

Et af studierne er et registerbaseret serielt tværsnitsstudie, der blev udført hvert år mellem 1995 og 2018, og inkluderede alle levende patienter ≥40 år, der var diagnosticeret med KOL. Brugen af ICS blev beregnet hvert år i hele undersøgelsesperioden baseret på indløste recepter.

Resultaterne viser, at andelen af patienter, der ikke får inhalationssteroid bliver større og større. I 1995 fik 51,9 procent af den samlede patientgruppe ikke ICS, mens andelen var 57,6 procent i 2018, forklarer Allan Klitgaard Staal.

Samtidig er størrelsen på medicindosen faldet. I 1995 fik 19,6 procent af deltagerne en medium dosis ICS, mens antallet var 18,1 procent i 2018. Forbruget af højdosis inhalationssteroid er derimod faldet betydeligt i patientgruppen, hvor det går fra 15,1 procent i 1995 til 9,4 procent i 2018.

“Det er vigtigt, for hvis patienterne skal have inhalationssteroid, behøver det ikke at være i højeste dosis,” siger han og pointerer, at selvom der bliver brugt mindre doser inhalations­steroid per patient, er det samlede forbrug steget.

”Det skyldes alene det faktum, at der ifølge vores registre er flere patienter, der har fået en KOL-diagnose.”

Færre moderate lungebetændelser

Randomiserede studier har tidligere vist, at behandling med inhalationssteroid hos patienter med KOL er forbundet med en øget risiko for lungebetændelse.

Derfor sendte reduktionen i brug af inhalationssteroid i patientgruppen Allan Klitgaard Staal ud i endnu en undersøgelse i forlængelse af de tidligere resultater.

”I de seneste årtier er fokus på forebyggelse af lungebetændelse hos patienter med KOL steget, så vi var interesseret i at identificere udviklingen af patienter med mindst en moderat eller svær lungebetændelse om året i kohorten over tid,” forklarer forskeren.

Derfor foretog Allan Klitgaard Staal og kolleger endnu en gang serielle tværsnitsstudier for årene mellem 1995 og 2018, hvor den årlige andel af patienter med mindst en moderat eller svær lungebetændelse blev beregnet. Data blev indhentet på indløste recepter på relevante antibiotika og information på relevante ICD-10 diagnosekoder fra indlæggelser og besøg på skadestuen.

Resultaterne viser, at andelen af patienter, der ikke får lungebetændelse, er steget fra 27,5 til 44,8 procent mellem 1995 og 2018. Samtidig er andelen af moderate lungebetændelser per person faldet fra 1,4 til 1,1 per år.

”Det er en betydelig stigning. Samtidigt viser data, at andelen af patienterne, der får svære lungebetændelser, er faldet – dog ikke så meget. Til gengæld er antallet af moderate lungebetændelser faldet,” siger Allan Klitgaard Staal, der dog ikke entydigt kan pege på, at det skyldes en nedgang i brug af inhalationssteroid.

”Baseret på den store stigning i antallet af patienter med en KOL-diagnose, er det nærliggende at tænke, at vi er blevet bedre til at diagnosticere – også tidligere i sygdomsforløbet. Derfor har patientgruppen i 2018 sandsynligvis heller ikke så svær sygdom i forhold til tidligere,” siger han.

Forskeren peger samtidigt på, at patientgruppen er blevet ældre, med en gennemsnitsalder, der er gået fra 69 til 72 år, i den periode studierne er lavet over.

Bedre til at forebygge

Data fra studiet viser også, at patienter med mindst en moderat lungebetændelse faldt fra 60,5 procent i 1995 til 46,2 procent i 2018, hvilket svarer til et fald fra 1,4 til 1,1 per person. Derimod forblev andelen af patienter med mindst en svær lungebetændelse uændret.

“Selvom den enkelte patient oplevede færre moderate lungebetændelser, så forskerne en stigning i det samlede antal af moderate lungebetændelser hos patienter med KOL, hvilket kan forklares med, at studiepopulationen steg fra 18.735 personer i 1995 til 99.057 personer i 2018.

”Hvorfor vi ser et fald i antallet af moderate lungebetændelser, siger vores data ikke noget om, men jeg tror, at den umiddelbare forklaring er, at vi er blevet bedre til at forebygge lungebetændelser. Vi har muligvis en raskere patientgruppe, og måske er vi blevet bedre til at diagnosticere,” siger Allan Klitgaard Staal.

Sekvensanalyse og klynger

Efter resultaterne fra de første to studier, var det, ifølge forskerne, oplagt at forsøge at finde ud af, om der var specifikke karakteristika ved de patienter, der har størst risiko for lungebetændelser i forbindelse med ICS behandling. Forskernes ultimative håb var at identificere patientgruppen, så man potentielt ville kunne undgå behandlingen og dermed risikoen for lungebetændelser.

Forskerne skabte derfor fem klynger i en tredje undersøgelse ved at gruppere deltagerne ud fra deres brug af inhalationssteroid og antallet af lungebetændelser. Undersøgelsen er et landsdækkende og registerbaseret kohortestudie, hvor forskerne fulgte 44.912 patienter med KOL i tre år fra de første gang blev registreret i Dansk Register for KOL (DrKOL).

Herefter blev der lavet en sekvensanalyse med data fra hver enkelt deltagere – efter at disse var blevet tildelt en ’tilstand’ for hver af de 36 måneder, deltagerne blev fulgt. De fire mulige tilstande var: Død, lungebetændelse, ICS behandling og ingen ICS behandling, og hver patient havde således én sekvens bestående af 36 tilstande. Patienterne blev efterfølgende grupperet i klynger, alt efter hvor meget deres sekvenser lignede og ikke lignede hinanden.

”Vi ved, at behandling med ICS øger risiko for at få lungebetændelse, men der er kun lidt viden om, hvem der oplever denne øgede risiko. Derfor fortsatte vi vores forskning ved at danne klynger, der var baseret på lighed og ulighed i de individuelle sekvenser,” siger Allan Klitgaard Staal.

De næste skridt

For ikke at forstyrre analysen, fravalgte forskerne deltagere, der var døde, i ICS behandling i alle 36 måneder og deltagere, der ikke fik ICS, hvor de sidste to grupper ikke havde lungebetændelser i løbet af studiet.

Derefter bestod kohorten af 29.150 deltagere, som blev inddelt i fem klynger alt efter behandlingsmønster og lungebetændelser (se faktaboksen under artiklen).

“Der er en række interessante aspekter i de fem klynger, blandt andet at både deltagere i klynge fire og fem er i konstant behandling med ICS, men mens klynge fire sjældent får lungebetændelse, oplever deltagere i klynge fem hyppige lungebetændelser,” siger Allan Klitgaard Staal.

“Næste skridt er at sammenligne de fem klynger og de data, vi har på deltagerne. Udover socioøkonomi har vi også nogle kliniske data fra DrKOL, såsom BMI og lungefunktionsmålinger.”

Derefter vil forskeren undersøge medicin­adhærence til inhalationsmedicin ved patienter med KOL, samt hvilke faktorer der gør, at patienter ikke tager deres medicin som anbefalet. 

 

De tre nye studier

Resultaterne blev fremlagt på årets europæiske respiratoriske kongres i Milano, Italien

  1. The national development in the use of inhaled corticosteroid treatment for chronic obstructive pulmonary disease in Denmark from 1995 to 2018 (poster #4697)
  2. Chronic obstructive pulmonary disease in Denmark: Nationwide yearly proportion of patients with at least one moderate or severe pneumonia from 1995 to 2018 (poster #2195)
  3. Clusters in chronic obstructive pulmonary disease based on inhaled corticosteroid treatment and pneumonia incidence – a nationwide cohort study (Sponsoreret af Lungeforeningen) (poster #1325)

 

 

De fem klynger:

Klynge 1 (n=7.135): Patienter, der ikke modtog ICS-behandling og sjældent havde lungebetændelse

Klynge 2 (n=1.800): Patienter, der stoppede ICS-behandling i løbet af de 36 måneders opfølgning

Klynge 3 (n=924): Patienter, der startede ICS-behandling under opfølgningen

Klynge 4 (n=13.981): Patienter i konstant ICS-behandling som sjælden havde lungebetændelse

Klynge 5 (n=5.310): Patienter i konstant ICS-behandling, der oplevede hyppige lungebetændelser