Professor i børneastma: Mere forebyggelse vil lette byrden af børneastma

For syv år siden lancerede Sundhedsstyrelsen et undersøgelsesprogram, der skulle sikre en målrettet opsporing, udredning og opfølgning af børn og unge med astma

Programmet blev sat i søen, tre år inden COVID-19 hastigt bredte sig på tværs af kontinenterne, og det kan derfor være svært at afgøre, om man er lykkedes med indsatsen.

Ifølge børnelæge og astmaekspert Klaus Bønnelykke er det svært at vurdere, hvorvidt Sundhedsstyrelsens iværksættelse af undersøgelsesprogrammet har sikret børn og unge med astma en lettere adgang til udredning og opfølgning af deres lungesygdom, men noget er der ifølge specialisten sket:

”Det er svært at sige, om tiltagene har haft effekt på antallet af de indlæggelser, vi ser på landets børneafdelinger på grund af luftvejsinfektioner. Men jeg ved, at både sundhedsplejersker og medarbejdere i børneinstitutioner er blevet undervist i og har fået mere viden om astmasymptomer i forbindelse med undersøgelsesprogrammet. Og på børneafdelingerne er vores opfattelse, at børn med astma generelt diagnosticeres og behandles korrekt hos de praktiserende læger og henvises til hospitalet, når det er relevant,” siger Klaus Bønnelykke, der er professor i pædiatri med særligt fokus på børneastma ved Københavns Universitet samt forskningschef og overlæge ved Dansk BørneAstma Center (COPSAC), Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.

Færre akutindlæggelser

Bønnelykke peger på, at mens COVID-19 har påvirket sundhedsvæsenet betydeligt i de senere år, har man set væsentlig færre akutindlæggelser på landets børneafdelinger på grund af færre infektioner.

”Det, der primært udløser astmaindlæggelser er luftvejsinfektioner. Under COVID-19 nedlukningen faldt antallet af indlæggelser, fordi børn og unge stort set ikke fik nogle infektioner. Til gengæld kom der efterfølgende et ordentligt virusboost, hvor mange små børn blev indlagt, ligesom vi så RS-virus i nogle helt andre aldersgrupper, end vi plejede. Det er også en del af billedet,” siger professoren og vurderer, at børneastma stadigvæk er den kroniske sygdom, som forårsager flest akutindlæggelser på de danske børneafdelinger.

Det høje antal indlæggelser kan man dog ikke klandre den nuværende behandling af børn og unge med astma for - og professoren er tilfreds med den indsats, han ser i almen praksis, hos de privatpraktiserende børnelæger og på landets pædiatriske afdelinger. Alligevel håber Bønnelykke, at astma med tiden vil blive grebet anderledes an end i dag og på en måde, så børn fremadrettet slet ikke udvikler sygdommen.

Vores moderne livsstil

”På Dansk BørneAstma Center er vi af den overbevisning, at det næste vigtige skridt er at skabe en primær forebyggelse af børneastma og allergi. Det ser ud til at en række faktorer i vores moderne livsstil giver småbørn et skævvredet immunforsvar tidligt i livet, som gør, at de udvikler astma og allergi. I den forbindelse har vi undersøgt forskellige forebyggende tiltag, og vi mener, at vi nu er tæt på at kunne forebygge, at sygdommen opstår,” siger Bønnelykke og fortæller, at han og hans forskningskolleger har flere projekter i støbeskeen, som potentielt kan ændre måden, man angriber lungesygdommen på.

Det har de gode erfaringer med på Dansk BørneAstma Center, da forskere for år tilbage lavede et studie, der tydede på, at hvert tredje astmatilfælde hos børn under fem år kan undgås, hvis deres mødre spiser fiskeolie i sidste trimester af deres graviditet. Det giver mening, fordi fiskeolie indeholder store mængder omega-3 fedtsyrer, og netop et faldende indtag af omega-3 fedtsyrer i vores moderne kost har været mistænkt som medvirkende årsag til astma og allergi.

Stor gavn af fiskeolie

De tidligere resultater viste også, at særligt kvinder med lave niveauer af omega-3 fedtsyrer i blodet og med en specifik genvariant [af FADS-genet], havde stor gavn af fiskeolien, idet den sænkede risikoen for, at deres børn udvikler astma med mere end 50 procent. Desuden så fiskeolietilskud også ud til at kunne forebygge virusinfektioner hos børnene. Herudover fandt forskerne i den samme gruppe af børn, at også D-vitamin tilskud så ud til at have en forebyggende effekt på astma-lignende symptomer.

”Nu tager vi næste skridt og inkluderer 4.000 danske kvinder i et nyt studie, hvor de kvinder, der har lave omega-3 niveauer, får fiskeolietilskud, mens kvinder, der ikke har lave niveauer, i stedet får højdosis D-vitamin. Med det nye studie håber vi at kunne bekræfte de tidligere resultater og derefter inkludere vores viden i forebyggelsesanbefalingerne til gavn for familier i både Danmark og andre lande,” siger professoren og fortæller, at blandt de kommende projekter er også et, hvor børn født ved kejsersnit bliver inkluderet, idet mere end 20 procent af danske børn i dag fødes ved kejsersnit, og de har en øget risiko for at udvikle astma."

Overførsel af mors afføring

”Tidligere forskning i vores mor-barn kohorte [COPSAC2010] har vist, at børn født ved kejsersnit havde et andet tarmmikrobiom, som øgede risikoen for astma. Blev børnenes tarmmikrobiom normaliseret inden etårs alderen, havde de ikke længere en øget risiko for astma. Derfor vil min kollega, lektor Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center, som noget nyt, udføre en intervention hos børnene, hvor han umiddelbart efter fødslen forsøger at normalisere deres tidlige tarmmikrobiom ved at overføre bakterier eller virusser fra mors afføring til dem,” forklarer Klaus Bønnelykke og fortsætter:

”Det kan nemlig se ud som om, at nogle tilfælde af børneastma og allergi skyldes, at vores moderne livsstil giver en for lille eksponering for bakterier. Børn, der vokser op på en bondegård og møder bakterier i staldmiljøet, har mindre risiko for astma og allergi. I dag, hvor de fleste af os bor i byer, får vi ikke den samme bakteriestimulation. Det ser ud til at skævvride vores immunsystem, så det reagerer for kraftigt på ellers ufarlige virusser, som almindelig forkølelsesvirus, og på harmløse allergener som vi indånder, for eksempel fra pollen eller husstøvmider, og det giver astma og allergi. Derfor er det også noget af det, vi arbejder meget med.”

Ud over forskning i fiskeolie, D-vitamin og det at nulstille babyers mikrobiom, vil forskere ved Dansk BørneAstma Center også inden for et par år lave et større projekt, hvor eksponering for bakterieprodukter tidligt i livet skal undersøges.

”Der findes bakterieprodukter, som ser ud til at kunne give en bakteriestimulation, der ligner den man får, hvis man vokser op på en bondegård, og som potentielt kan være godt for vores immunsystem. De bakterieprodukter vil vi gerne forebygge med, næste gang vi laver en stor mor-barn kohorte om to år. Dyreforsøg har nemlig vist, at når man spiser bakterieprodukterne, virker de gavnligt på immunsystemet i tarmen, som herefter hæmmer astma og allergi i lungerne,” fortæller astmaspecialisten, der håber, at forskning i den forebyggende behandling ender med, at man med tiden helt kan forhindre børn i at udvikle astma og allergi,” siger Klaus Bønnelykke.

D-vitamin i højdosis

Men når børnene har fået astma, behøver inhalationssteroid ikke stå alene som medicinsk behandling, og derfor foregår der også undersøgelser i andre terapier, der potentielt kan have effekt på de små patienters astma.

”Vi har et igangværende studie, ledet af professor Bo Chawes fra Dansk BørneAstma Center, hvor vi undersøger, om småbørn med astma, der bliver indlagt og får D-vitamin i højdosis, kan undgå genindlæggelser ved næste virus- eller bakterieinfektion. Tidligere studier har antydet, at D-vitamin har god effekt hos disse børn,” forklarer professor Bønnelykke og peger på, at hvis børneastma-området skal forbedres behandlingsmæssigt, bør forskning være en stor del af indsatsen.

”Hvis vi for alvor skal gøre det bedre, er det forskning, der skal til, og vi skal forebygge endnu mere, end vi gør i dag. Selv om det var en fin indsats, man gjorde tilbage i 2016, og selv om jeg har indtryk af, at der er meget godt styr på opsporing og behandling af børn med astma, har vi fortsat en del arbejde at gøre i forbindelse med de tilbagevendende infektioner, som giver børn med astma forværringer,” siger professor Bønnelykke og fortsætter:

”På trods af, at vi giver børnene inhalationsmedicin, bliver de syge. De bliver ramt af infektioner og bliver indlagt. Det skyldes, at vi ikke har styr på den inflammation, børn med astma får i lungerne, når de får infektioner. Da vi ikke har fundet den gode behandling mod infektionsudløst astma, vil det være godt, hvis vi i stedet kan forebygge det. På samme måde har vi brug for et mere tolerant immunsystem, så børnene ikke udvikler allergi. Så det er dér, vi sætter ind og forsøger at gøre immunsystemet mere tolerant med immuntræning, som vi håber at kunne gøre med bakterieprodukterne, med fiskeolie og med D-vitamin til gravide.”