Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Spredning af vira og bakterier kan potentielt hindres

Forskere har længe vidst, at nogle vira og bakterier starter en infektion ved at sætte sig fast på sukkermolekyler på overfladen af celler, der beklæder bihuler og luftveje hos pattedyr - inklusive mennesker. Virale partikler kan binde sig til disse molekyler kaldet Sialinsyre, som nøgler der passer ind i låse.

Nu viser en ny undersøgelse i musseunger, at det at forhindre viruspartikler i at binde sig til Sialinsyre begrænser mere end blot indtrængen af influenza A-virusinfektioner, det hindrer også deres udskillelse og overførsel fra mus til mus.

Sådanne infektioner er hovedårsagen til sæsoninfluenzaen, som årligt kræver mange dødsfald verden over, og mens vacciner til at beskytte mod infektion og symptombehandling findes, er de ikke idiotsikre, siger forskere. Desuden er der behov for flere strategier for at forhindre infektion i at sprede sig.

Stærk sammenlignelig model

Forskere fra NYU Grossman School of Medicine, New York, USA fjernede Sialinsyre-receptorer ved at placere et neuraminidase (NA) enzym direkte i musens næsehuler - et enzym der et kendt for at løsne syrernes evne til at forblive knyttet til celleoverflader.

De spæde mus blev derefter inficeret med influenza A, og resultaterne heraf viste, at behandling med enzymet reducerede den hastighed, hvormed vira blev overført fra mus til mus med mindst det halve: I det halve dusin influenza-stammer, der blev testet, varierede denne reduktion fra 51 til 100 procent.

Forskningen blev udført på musseunger, der i modsætning til voksne og unge mus har mange Sialinsyrer i den øvre del af deres luftveje. Specifikt blokerede forskerholdet to Sialinsyre kaldet alpha-2,3 SA- og alpha-2,6 SA-receptorer, der er kendt for at være udbredt til stede i menneskers luftveje.

Det gør ifølge forskerne musseunger til en stærk sammenlignelig model til at studere spredning af influenza blandt børn, der er kendt for at drive smittespredningen blandt mennesker.

”Hvis yderligere eksperimenter på mennesker viser sig at være vellykkede, kan neuraminidase enzymer potentielt forhindre influenza i at sprede sig. Mens de nuværende tilgange med vacciner og behandlinger er rettet mod virussen, er vores den første undersøgelse, der viser, at behandling af værten, enten som inficerede mus eller potentielt som inficerede mennesker, kan være en anden effektiv strategi til bekæmpelse af pervasive infektionssygdomme – en måde at hindre overførelse af virussen til en vært til en anden,” siger hovedforfatter og specialist i infektionssygdomme Mila B. Ortigoza, MD, ph.d. og lektor ved Afdeling for Mikrobiologi, NYU Grossman School of Medicine, New York, USA, der samtidigt opfordrer til yderligere forskning i området.