Højdosis inhalationssteroid er forbundet med alvorlige bivirkninger

Det er almindelig kendt, at orale kortikosteroider er forbundet med bivirkninger som osteoporose, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og øget dødelighed, men nu viser dansk forskning, at behandling med højdosis inhaleret kortikosteroid (ICS) også kan være forbundet med en række bivirkninger.

Et nyt nordisk studie viser, at høje doser af ICS er forbundet med en række kortikosteroid-relaterede bivirkninger, herunder osteoporose, lungebetændelse, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

”Vores undersøgelse viser, at for patienter med svær astma i ICS-behandling, som fik højdosis [800-1.599 μg] eller meget høj dosis [≥1600 μg] budesonid dagligt, var behandlingen forbundet med en øget risiko for steroidrelaterede bivirkninger, når vi sammenligner med astmapatienter, der ikke fik inhalationssteroid,” siger Anna von Bülow, førsteforfatter på studiet samt læge, ph.d. og post doc. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

Observationsstudiet er baseret på svenske data fra det nordiske forskningssamarbejde NORDSTAR, der modtager økonomisk støtte fra AstraZeneca, GSK og Sanofi og består af astmaspecialister fra hele Norden. I denne undersøgelse deltager 529.203 astmapatienter, som forskerne fulgte i op til ti år.

Undersøgelsen indeholdt analyser – en, hvor forskerne undersøgte risikoen for at udvikle bivirkninger hos patienter, der fik højdosis inhalationssteroid nu og her, og en anden analyse, hvor forskerne undersøgte bivirkningsprofilen hos patienter, der fik højdosis inhalationssteroid i hele perioden, patienterne blev fulgt.

Vigtig viden for lægerne

”Vi kunne se, at vores resultater var konsistente, uanset på hvilken måde, vi analyserede data på. For der var overordnet en øget risiko for bivirkninger, hvis deltagerne fik højdosis [800-1599 μg] budesonid dagligt og meget høje doser [≥1600 μg] budesonid dagligt,” siger Anna Von Bülow og peger på, at for de fleste bivirkninger var risikoen overordnet set sammenlignelig med de bivirkninger, der er forbundet med at tage lavdosis prednisolon op til 5 mg dagligt.

”Den information er vigtigt for lægerne at kende til. For hvis man udskriver de høje doser inhalationssteroid, svarer det nogenlunde til, at patienterne har samme risiko for bivirkninger, som hvis de fik en lavdosis prednisolon,” siger Anne von Bülow.

”Resultaterne var også konsistente, når vi ekskluderede patienter, som var blevet behandlet med systemisk steroid. Når vi undersøgte undergruppen af patienter, der kun havde fået inhalationssteroid og aldrig havde fået oral prednisolon, så vi samme resultat – hvilket styrker vores resultater og konklusioner.”

Der blev registreret 63.575 (17,3 procent) forekomster af hjerte-kar-sygdom. Derudover udviklede 30.196 (5,5 procent) af deltagerne grå stær, mens 21.424 patienter (6,2 procent) fik type 2-diabetes.

Risikoen for type 2-diabetes steg med 11 procent (HR 1,11; 95 procent CI: 1,06-1,16), og for hjerte-kar-sygdom og knogleskørhed var risikoen henholdsvis 20 og 22 procent højere ved højdosis inhalationsbehandling end hos patienter uden ICS/OCS-brug (HR 1,20; 95 procent CI: 1,15-1,30 samt HR 1,22 (1,15-1,30)).

For patienter, der blev behandlet med meget høje ICS-doser (≥1600 μg dagligt), steg risikoen diabetes, pneumoni, osteoporose og hjerte-kar-sygdom yderligere.

Derimod var behandling med lav til medium dosis ICS overordnet set ikke forbundet med nogen øget risiko. Fraset for grå stær, hvor forskerne også fandt øget risiko ved selv lavere ICS-doser.

Sikkert i lav og middel dosis

Til trods for, at ICS er forbundet med risiko for bivirkninger ved høje doser, peger forskeren på, at inhalationssteroid er helt essentiel i behandling af astmapatienter for at opnå god sygdomskontrol og undgå forværringer:

”Det er meget vigtigt at huske på, at behandling med lav til medium dosis inhalationssteroid generelt ikke er forbundet med nogen risiko. Inhalationssteroid er sikkert at bruge i de doser, som langt de fleste astmapatienter får. Det er et utroligt vigtigt budskab,” siger Anna von Bülow.

Desuden peger hun på, at resultaterne understreger, at der er behov for at fokusere på at nedtitrere inhalationssteroid til den lavest effektive dosis, så patienternes astma fortsat er velkontrolleret. ”Samtidigt skal vi huske på, at der er en undergruppe af patienter med svær astma – især dem med høje T2 inflammationsmarkører – som har behov for høje doser inhalationssteroid for at holde sygdommen under kontrol. Og hos dem er det vigtigt, at vi har fokus på at opdage og håndtere eventuelle bivirkninger,” siger Anne von Bülow og minder om, at det er tilsvarende vigtigt at have fokus på de effektive biologiske lægemidler, som udvalgte patienter med svær astma kan have god effekt af.

”De biologiske lægemidler nedsætter ikke alene forbruget af prednisolon, men også den daglige dosis af inhalationssteroid, som er nødvendig. Netop nødvendigheden er essentiel at have blik for, da vi ikke skal bruge højdosis inhalationssteroid, hvor det ikke er nødvendigt,” lyder anbefalingen fra Anna von Bülow.

Hun påpeger også, at hun og hendes fagfæller bør have fokus på at overveje et rettidigt skift til en mere individualiseret behandlingsform for den enkelte patient i forsøget på at reducere den overordnede steroidbyrde for patienter med svær astma.

”Vi ved, at biologiske lægemidler kan reducere steroidforbruget, ligesom det reducerer risikoen for eksacerbationer. Det er jo ikke for alle patienter med svær astma, men for udvalgte grupper. Derfor er det også vigtigt at have blik for dem, der ikke opfylder kriterierne for at få biologisk behandling og have fokus på risikoen for eventuelle bivirkninger. Det, tænker jeg, er altafgørende,” siger hun.