FDA godkender mepolizumab til behandling af KOL

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har netop godkendt den biologiske behandling mepolizumab som supplerende vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med utilstrækkeligt kontrolleret KOL med en eosinofil fænotype.

FDA's godkendelse er baseret på data fra fase III-forsøgene Matinee og Metrex. I begge studier viste mepolizumab en klinisk statistisk, signifikant reduktion i den årlige rate af moderate til svære eksacerbationer versus placebo hos patienter med KOL med en eosinofil fænotype.

Mepolizumab er det eneste godkendte biologiske lægemiddel, der er evalueret i patienter med en eosinofil fænotype, der er karakteriseret ved et blodeosinofil tal helt ned til ≥150 celler/µL.

Omtrent 70 procent af de amerikanske patienter med KOL, som er utilstrækkeligt kontrolleret trods behandling med triple-inhalationsmedicin – og som fortsat oplever eksacerbationer – har blodeosinofile, der starter ved 150 celler/μL og derover. Ifølge GlaxoSmithKline (GSK) er det over en million mennesker med risiko for eksacerbationer, herunder dem der fører til besøg på skadestuen og/eller hospitalsindlæggelser, som potentielt kan føje mepolizumab til deres behandlingsregime som en mulig tillægsbehandling af deres KOL.

Færre årlige eksacerbationer

I Matinee førte behandling med mepolizumab til en lavere årlig forekomst af moderate eller svære eksacerbationer, når mepolizumab blev føjet til baggrundsbehandling med triplebehandling hos patienter med KOL, der havde en eosinofil fænotype.

I det dobbeltblindede, randomiserede, placebokontrollerede fase III-forsøg blev patienter med KOL, som på trods af triple inhalationsbehandling havde en historie med eksacerbationer og et blodeosinofil tal på mindst 300 celler/µL, tildelt en dosis med 100 mg mepolizumab eller placebo subkutant hver fjerde uge i 52 til 104 uger.

Det primære endepunkt var den årlige rate af moderate eller svære eksacerbationer. Sekundære endepunkter var tiden op til en moderat eller svær eksacerbation, målinger af sundhedsrelateret livskvalitet og symptomer samt den årlige rate af eksacerbationer, der førte til et besøg på skadestuen, hospitalsindlæggelse eller begge dele.

Af de 804 patienter, der gennemgik randomisering, fik 403 mepolizumab, mens 401 fik placebo. Den årlige rate af moderate eller svære eksacerbationer var signifikant lavere med mepolizumab end med placebo (0,80 versus 1,01 hændelser pr. år; rate ratio, 0,79; 95 procent konfidensinterval [CI], 0,66 til 0,94; P = 0,01).

Ydermere gik der længere tid inden den første moderate eller svære eksacerbation med mepolizumab end med placebo (Kaplan-Meier median tid til den første moderate eller svære eksacerbation, 419 versus 321 dage; hazard ratio, 0,77; 95 procent CI, 0,64 til 0,93; P=0,009).

Forskellene mellem grupperne i forhold til sundhedsrelateret livskvalitet og symptomer var ikke signifikante, og forekomsten af ​​bivirkninger var ensartet i mepolizumab- og placebogrupperne. Desuden så forskerne i et prædefineret sekundært endepunkt, at den årlige rate af KOL-eksacerbationer, der krævede besøg på skadestuen og/eller hospitalsindlæggelse, var reduceret i mepolizumab-gruppen sammenlignet med placebo (rate ratio [RR] på 0,65; 95% CI: 0,43, 0,96).

Tidligt studie viste også gode resultater

I det randomiserede, placebokontrollerede, dobbeltblindede, parallelle gruppeforsøg Metrex [og Metreo] var en dosis på 100 mg mepolizumab forbundet med en lavere årlig forekomst af moderate eller svære eksacerbationer end placebo blandt patienter med KOL med en eosinofil fænotype.

I Metrex blev deltagerne randomiseret 1:1 til mepolizumab eller placebo. Også i dette studie blev behandlingen givet som en subkutan injektion hver fjerde uge i 52 uger hos patienter med KOL, som havde en historie med moderate eller svære eksacerbationer, selv om de fik glukokortikoid-baseret triple-vedligeholdelsesbehandling.

Data viste, at den årlige gennemsnitlige rate af moderate eller svære eksacerbationer i den modificerede ’intent-to-treat’ population med en eosinofil fænotype var 1,40 i mepolizumab-gruppen versus 1,71 årlige eksacerbationer i placebogruppen (rate ratio, 0,82; 95 procent konfidensinterval [CI], 0,68 til 0,98; justeret P=0,04).

I METREX blev ikke-selekterede patienter i den modificerede intention-to-treat-population med en eosinofil fænotype stratificeret efter blodets eosinofiltal svarende til ≥150 pr. kubikmillimeter ved screening eller ≥300 pr. kubikmillimeter i løbet af det foregående år.

Mepolizumab er i øjeblikket ikke godkendt til brug ved KOL i andre lande end USA.