Det nasale åndedræt er unikt – præcis som et fingeraftryk

Vores åndedrætsmønstre er lige så unikke som vores fingeraftryk, og de kan afsløre mere end vores identitet.

Det viser et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology, hvor data viser, at forskere med 96,8 procent nøjagtighed kan identificere individer i undersøgelsens kohorte udelukkende baseret på deres åndedrætsmønstre. Disse nasale respiratoriske fingeraftryk giver også indsigt i fysisk og mental sundhed.

Forskerne har benyttet en bærbar miniature enhed (STAR Methods), der præcist måler og registrerer nasal luftstrøm i hvert næsebor separat i perioder på op til 24 timer. Dette blev målt blandt 100 deltagere, som hver bar enheden kontinuerligt i 24 timer.

Derudover loggede deltagerne basal daglig aktivitet ved hjælp af en mobil app og udfyldte flere spørgeskemaer, som rutinemæssigt blev indhentet fra deltagerne.

Ved denne metode opnåede forskerne bag undersøgelsen næsten 97 procent nøjagtighed i at identificere de enkelte deltagere udelukkende baseret på, hvordan de trak vejret gennem næsen.

Åndedræt korrelerer med BMI

Ved hjælp af de indsamlede data identificerede forskerholdet kohortens individer med stor nøjagtighed ud fra deres åndedrætsmønstre. Denne høje nøjagtighed forblev konsekvent på tværs af flere test, der blev udført over en toårig periode, og den rivaliserer præcisionen af visse talegenkendelsesteknologier.

Derudover fandt forskerne, at de respiratoriske fingeraftryk korrelerer med en persons BMI, søvn-vågen-cyklus, niveau af depression og angst og sågar adfærdsmæssige træk. Dette kan tyde på, at vejrtrækning ikke alene er en passiv proces – den kan aktivt forme menneskers mentale og følelsesmæssige velbefindende, hvilket åbner op for muligheden for at bruge åndedrætstræning til diagnosticering og behandling.

Data viste, at deltagere, der scorede relativt højere på angst-spørgeskemaer, havde kortere indåndinger og mere variation i pauserne mellem vejrtrækninger under søvn. Men ingen af deltagerne opfyldte kliniske diagnosekriterier for mentale eller adfærdsmæssige tilstande.

Resultaterne tyder på, at langvarig overvågning af nasal luftstrøm kan fungere som et vindue ind til fysisk og følelsesmæssigt velbefindende.

Måling over tid

Forskerne konkluderer hermed, at måling af nasal luftstrøm over tid giver bemærkelsesværdigt informative data, der muliggør personlig identifikation på biometrisk niveau og estimering af forskellige mål for fysiologi og kognition. Sidstnævnte er i overensstemmelse med de høje niveauer af depression og angst, der ses hos patienter med respiratoriske lidelser, og den forbedrede stemning og kognition gennem respiratoriske modifikationer.

Derfor mener forskerne bag undersøgelsen, at deres tilgang til måling af langvarige nasale luftstrømsmønstre kan give indsigt i sygdomme af enhver art, især dem, der involverer de neurale drivkræfter bag respiration.