Professor: KOL-patienter har behov for skræddersyede rygestopinterventioner

Skal det lykkes at få mennesker med KOL til at holde op med at ryge, er det essentielt, at interventionen er langvarig og intensiv i forhold til antal af kontakter med patienterne, og at der anlægges en skræddersyet strategi. Og det er ifølge KOL-ekspert Anders Løkke ikke tilfældet i dag.

Det viser en ny undersøgelse – en gennemgang af randomiserede, kontrollerede studier om KOL og rygestop – der er udarbejdet af blandt andre professor og KOL-ekspert Anders Løkke.

”Vi satte os for at gennemgå litteraturen om KOL og rygestop i erkendelse af, at der kan være forskel på, om du er en såkaldt rask ryger, eller om du har en kronisk sygdom, når du skal stoppe med at ryge,” forklarer Anders Løkke, professor, dr.med. og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

I undersøgelsen gennemgik forskerne 15 studier om KOL og rygestop og fandt, at særligt to ting havde betydning for succesen i et rygestopforløb for mennesker med KOL: længden af interventionen og intensiteten.

”Jo længere tid, der bliver udvist interesse for, at folk holder op med at ryge, desto bedre. Desuden viste særligt to studier, at langsigtede rygestop oftere opnås gennem en kombination af en længerevarende indsats, højere intensitet og individualiseret støtte,” siger Anders Løkke og peger på, at KOL-specifikke rygestopstrategier bør bevæge sig ud over standardprotokoller og hen imod skræddersyede interventioner, der afspejler de unikke udfordringer for denne befolkningsgruppe.

”Det nytter ikke at kvitte smøgerne”

Det er svært at stoppe med at ryge. Meget svært. Men særligt for patienter med KOL kan det være vanskeligt at lægge cigaretterne permanent på hylden, da denne population ofte har en mere alvorlig nikotinafhængighed, psykiske problematikker som angst og depressive tanker samt en lavere selvtillid.

Ifølge Anders Løkke ses det ofte i denne gruppe patienter, at de ikke mener, at det nytter at holde op med at ryge.

”Deres logik siger dem, at nu de allerede har fået KOL, er det fuldstændigt ligegyldigt at deltage i et rygestopkursus. Men det er det langt fra. Tværtimod,” siger Anders Løkke og peger på, at det kræver ekstra motivation at droppe cigaretterne, når man har KOL.

”Mange patienter med KOL spørger, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. Der er motivation i at få at vide, at de reelt kan gøre en indsats. For et rygestop bremser sygdomsprogression, reducerer sygelighed samt risikoen for at blive indlagt og for at dø af KOL. Derfor er et rygestop afgørende. Desuden skal patienterne ikke kvitte cigaretterne, alene fordi andre synes, de skal, men fordi det faktisk hjælper på deres sundhedstilstand og sygdom,” siger Anders Løkke.

Egen læge skal på banen

Derfor opfordrer Anders Løkke de praktiserende læger til at komme på banen og sprede budskabet om rygestop og dets gevinster.

”Der er mange patienter med KOL, som siger, de ville ønske, at deres egen læge havde opfordret dem til at stoppe med at ryge. Det skal vi ikke tage let på, for det vægter ekstremt højt, hvis en sundhedsperson anbefaler et rygestop – det viser både undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsministeriets ”Danskernes Rygevaner” gang på gang,” siger Anders Løkke.

Samtidig understreger Løkke, at det er essentielt at forklare patienter med KOL, der ryger, at et rygestop uden sammenligning er den mest effektive behandling af KOL. Netop derfor mener han også, at retorik og samtaler om rygning ikke bør handle om livsstil og om, hvad den kronisk syge patient har lyst til, men snarere være et spørgsmål om behandling.

”For tænk hvis en læge holdt information tilbage om den vigtigste behandling og det vigtigste tilbud, der kan tilbydes patienterne. Det ville være en stor synd i enhver anden sammenhæng, men det synes ikke at være tilfældet, når vi taler KOL,” siger professoren, der er overrasket over, hvor sjældent patienter med KOL bliver anbefalet et rygestop af deres egen læge.

Rygestop i KOL-pakken

Netop fordi et rygestop er så essentielt for helbredet hos patienter med KOL, insisterer professoren på, at rygestopbehandlinger bliver tilføjet kronikerpakken for KOL, som skal være klar i 2027.

”Som det ser ud nu, er Kræftplan Fem den eneste pakke, hvor rygestop er inkluderet. Og det er jo tudetosset, at vi som samfund ikke kan hjælpe patienterne med et rygestop, før de får lungekræft. Så selvfølgelig skal tilbuddet om rygestop også tænkes ind i KOL-pakken,” lyder det fra Anders Løkke.

Han mener desuden, at det er vigtigt, at der bliver klarhed over, hvem der henviser patienter med KOL til rygestop, og hvad der skal ske, hvis patienterne ikke møder op til interventionen. Derudover peger professoren på, at det er væsentligt at følge op på, hvor mange der gennemfører tilbuddet, og om det har den effekt, som man håber på – altså at deltagerne ender med at blive røgfri.

I undersøgelsens 15 studier var der en bred variation i intensitet, varighed og indhold i interventionerne – og i flere af studierne var det kun et mindretal af deltagerne, som opnåede et langvarigt rygestop. Dette peger på et behov for mere ensartede tilbud, der er tilrettelagt på en sådan måde, at den størst mulige effekt nås i forhold til andelen af deltagere, som bliver røgfri på den lange bane.

”Det, der ser ud til at være væsentligt i et rygestop, er ikke så meget længden af samtalen, deltagerne har med en sundhedsperson, men rettere hvad der bliver sagt. Når man er kronisk syg og har nogle udfordringer på grund af sygdommen, så skal det selvfølgelig adresseres i forbindelse med samtalen, så det giver mening for den enkelte. Det er naturligvis vigtigt, at det, der tales om, er meningsfyldt. Det handler ikke om at belære deltagerne, men om at give dem nogle redskaber til, hvordan de kan håndtere det, når rygetrangen dukker op,” siger Anders Løkke.