Biologisk behandling løfter astmapatienters produktivitet markant

Svær astma er forbundet med en betydelig økonomisk byrde i form af produktivitetstab, men nu viser ny dansk forskning, at behandling med biologiske lægemidler løfter produktiviteten. En mærkbar forbedring for den enkelte patient – og formentlig også for arbejdsgiveren, siger studiets førsteforfatter Kjell Håkansson.

Knap 40 procent af arbejdstiden forsvinder som luft mellem fingrene på patienter med svær astma. Det viser data fra et dansk kohortestudie, der omfatter 132 mennesker, som ud over at være en del af arbejdsstyrken også har fået biologisk behandling for svær astma i minimum to år.

Inden deltagerne begyndte på den biologiske behandling, besvarede de en række spørgeskemaer, herunder WPAI (Work Productivity and Activity Impairment Questionnaire) med spørgsmål om, hvor begrænsede de var på deres arbejdsplads og i de daglige gøremål på grund af astma.

”I WPAI svarer den gennemsnitlige patient, at 39,1 procent af den tid, de bruger på arbejdspladsen, er spildt,” siger Kjell Håkansson, førsteforfatter på studiet, HU-læge ved Nordsjællands Hospital og postdoc ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

Når det gennemsnitlige samlede produktionstab på 39,1 procent, der ses før opstart af biologisk behandling, deles op i henholdsvis fravær (absenteeism) og nedsat præstationsevne på arbejdet (presenteeism), var fordelingen på henholdsvis 11,3 procent og 35,8 procent. Også deltagernes dagligdag var betydelig påvirket med et nedsat aktivitetsniveau på gennemsnitligt 39,1 procent.

”Det viser, at deltagerne er lige så hæmmede af deres sygdom på arbejdspladsen, som de er i deres dagligdag. Vi hører også fra vores patienter, at de ikke kan løbe lige så stærkt som deres kolleger, selv når de møder på arbejde. Så en tredjedel af deres arbejdstid går tabt på grund af astma,” siger Kjell Håkansson.

Produktivitetsløft

Studiet viser imidlertid også, at deltagernes samlede produktivitetstab faldt til 17,6 procent efter biologisk behandling.

”Det er godt at se, at der sker enormt meget, når vi sætter patienterne i biologisk behandling. De går fra et produktivitetstab på 39,1 til 17,6 procent – det er en statistisk og klinisk signifikant reduktion på 55 procent. Det er noget, som patienten selv kan mærke – og formentlig også arbejdsgiveren,” siger Kjell Håkansson.

Når behandlingsrespons blev stratificeret, var der en tydelig reduktion i produktivitetstab både blandt personer med klinisk respons og klinisk remission, men reduktionen var størst blandt dem, der opnåede remission.

”Disse patienter havde en gennemsnitlig produktivitetsnedsættelse under biologisk behandling på kun ni procent,” siger Kjell Håkansson og peger på hans egen tidligere forskning, der viser, at patienter med svær astma oftere opnår remission, når de ikke har fået permanente lungeskader på grund af længerevarende, svær astma.

Bivirkninger fra prednisolon

Ifølge forskeren er det ikke alene lungeskaderne, patienterne døjer med, for også bivirkninger fra eksacerbationskure og vedligeholdelsesbehandling med prednisolon sætter sine spor.

”Der er lavet en række cost-benefit analyser af, om det kan betale sig at give patienter med svær ukontrolleret astma biologisk medicin. Analyserne ser primært på direkte omkostninger, og astma er både nemt og billigt at behandle akut. Problemet er de omkostninger, der kommer senere, hvor patienterne risikerer at blive kronisk syge af den prednisolon, de har fået igennem årtier. Desuden forlader nogle af dem arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan fastholde jobbet, når de bliver indlagt gang på gang,” siger Kjell Håkansson.

”Men selve hospitalsomkostningerne er ikke de store i sammenhæng med astma, så hvis man alene kigger på hospitalsregningen, vil det virke absurd at sætte patienter i biologisk behandling, som foreløbig er meget dyr.”

Tidligere i gang

Derfor mener Kjell Håkansson også, at klinikere og firmaerne bag de biologiske behandlinger står over for en stor opgave.

”Der bør designes studier, som kan vise, at det rent faktisk batter noget at komme tidligt i gang med den biologiske behandling, og at vi kan forhindre udvikling af svær astma hos risikopatienter. Vi klinikere mødes på kongres efter kongres og snakker om, at patienterne bør komme i gang med behandlingen meget tidligere i deres sygdom.”

Johannes Martin Schmid, overlæge ved Allergi Center AUH, Aarhus Universitetshospital, næstforperson i Fagudvalget vedrørende svær astma i Medicinrådet og medforfatter til studiet, supplerer:

”Drømmescenariet er, at de rette kandidater kan starte betydeligt tidligere på biologisk behandling. For som det er nu, venter man på, at patienterne har mindst to årlige eksacerbationer og bliver så dårlige, at de har brug for orale kortikosteroider som vedligeholdelsesbehandling. Det skal de nemlig have for at være kandidater til behandlingen, og det er ret problematisk.”

”Selvom studier som dette ikke indgår i vurderingen i Medicinrådet, vil lungespecialister i deres kliniske arbejde tage højde for, om deres patienter er erhvervstruede. Desuden kan Medicinrådet ikke prioritere unge over ældre patienter som bedre egnede kandidater til biologisk behandling. Alligevel må dét at bruge penge på medicin til unge mennesker, der næsten kan blive raske af den rette behandling, være en højt prioriteret opgave.”

Økonomisk gevinst

Undersøgelsen viser ydermere, at de betydelige produktivitetstab, som svær astma medfører blandt erhvervsaktive danskere, også koster på virksomhedens ”fiktive” bundlinje, idet medarbejdere med svær astma har flere sygedage og har brug for flere afbræk i løbet af en arbejdsdag.

Det svarer til et gennemsnitligt økonomisk tab på næsten 30.000 euro per år per person.

”Det er meget arbejdstid, der går tabt for deltagerne. Og da tid er penge, har vi forsøgt at konvertere tabet af arbejdstid til et økonomisk aspekt ved at kigge på deltagernes lønindtægt. Her har vi konkluderet, at når det er 39,1 procent af arbejdstiden, deltagerne ikke arbejder, så er det den procentdel af lønnen, der går til spilde,” siger Kjell Håkansson.

”Derefter har vi undersøgt, hvor meget tid der er spildt på arbejdet for den enkelte patient, hvor meget patienten tjener, og hvor meget arbejdsgiveren ”taber” på den enkelte deltager. Resultatet svarer til 28.880 euro (cirka 215.000 kroner) i gennemsnit per år,” siger Kjell Håkansson.

Forskerne undersøgte ligeledes, hvor meget den tilbagevundne produktivitet svarede til rent lønmæssigt, ved at sammenholde deltagernes forhold før og efter biologisk behandling. Det svarede til cirka 16.506 euro (cirka 123.000 kroner) per patient.