Ny opmærksomhed på slimpropper: Kan blive billeddiagnostiske biomarkører ved lungesygdomme

Mucus plugs – slimpropper, der blokerer luftvejene – kan ændre sig fra at være et overset CT-fund til at blive en klinisk relevant billeddiagnostisk biomarkør ved sygdomme som astma, KOL og bronkiektasier.

Det vurderer forskerne bag et nyt narrativt review, som samler den eksisterende viden om mucus plugging på tværs af obstruktive lungesygdomme.

Ifølge undersøgelsen er mucus plugs ikke alene et udtryk for slim i luftvejene, men komplette luftvejsblokeringer, som på højopløselige CT-scanninger (HRCT) kan kobles til blandt andet dårligere lungefunktion, flere eksacerbationer og i KOL muligvis også øget mortalitet.

”Det, vi har fundet, tyder på, at mucus plugging som selvstændig markør er tegn på forværring af situationen og er associeret med flere eksacerbationer og dårligere outcomes for patienterne,” siger førsteforfatter Charlotte Schou, ph.d.-studerende og HU-læge i lungemedicin, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Hun fortsætter:

”Så når der er mucus plugging på scanningerne, skal vi læger nok have en skærpet opmærksomhed på patienten. De her mucus plugs kan netop være en markør for dårligere prognose. Det er ikke noget, vi bare skal sige pyt til.”

Forbundet med dårligere sygdomskontrol

Særligt ved moderat til svær astma peger flere studier på en sammenhæng mellem mucus plugs og dårligere sygdomskontrol. Et af de mest citerede studier på området fandt mucus plugs hos omkring 58 procent af patienter med moderat til svær astma. Patienterne havde blandt andet dårligere FEV1, mere inflammation og flere alvorlige eksacerbationer.

”Der er noget, der tyder på, at hvis man har eosinofili og T2-high astma, så er man i større risiko for at få mucus plugging. Men på trods af at mekanismerne er forskellige fra sygdom til sygdom, så ender det ud i det samme: mucus plugging er et dårligt tegn i sig selv,” forklarer Charlotte Schou.

Ved KOL er mucus plugs desuden blevet associeret med dårligere helbredsstatus, højere eksacerbationsrisiko og øget dødelighed – også efter justering for blandt andet rygehistorik og lungefunktion.

”Det er et lidt andet billede, vi ser ved KOL-patienterne, hvor der sker en opregulering af slimproducerende celler. Hos patienter med KOL ser vi også silent mucus plugs, som resulterer i, at patienterne har det skidt uden rigtigt at kunne sætte en finger på, hvad årsagen er, fordi de ikke nødvendigvis hoster mere eller har flere specifikke symptomer. Til gengæld så vi i undersøgelsen, at det er den patientgruppe, som det går dårligere for. De får flere forværringer, har en dårligere prognose – og så ser vi mere progression af deres lungesygdom,” forklarer forskeren og peger på, at mucus plugs ikke alene er et tegn på fremskreden sygdom, men potentielt kan udgøre en selvstændig markør for sygdomsaktivitet og progression.

Forskellige biologiske mekanismer

Selvom mucus plugs ses ved flere obstruktive lungesygdomme, peger reviewet samtidig på, at de sandsynligvis opstår via forskellige biologiske mekanismer.

Ved astma forbindes mucus plugging især med type 2-inflammation, eosinofile granulocytter og IL-13-drevet slimproduktion. Ved KOL kobles slimpropperne i højere grad til kronisk neutrofil inflammation, rygning og nedsat mucociliær clearance, mens de ved bronkiektasier ofte hænger sammen med infektioner og bakteriel kolonisering som eksempelvis Pseudomonas aeruginosa.

”Der er mange veje, der fører til Rom. Ved astma er det nok især et inflammatorisk drive, hvor eosinofile spiller en større rolle. Ved KOL sker der en opregulering af de slimproducerende bægerceller (cellulae caliciformis, red.), mens man ved bronkiektasier har nedsat bevægelse af cilierne, der betyder, at patienterne har svært ved at hoste deres slim op,” forklarer Charlotte Schou og peger på, at mucus plugs dermed repræsenterer forskellige sygdomsprocesser, selv om slimpropperne radiologisk fremstår som samme type luftvejsblokering, der optræder både i bronkierne og bronkiolerne.

Biologisk behandling kan påvirke mucus plugs

Undersøgelsen fremhæver også nyere data, som indikerer, at biologisk behandling kan reducere mucus plugging hos patienter med svær astma.

”Det er et kuriosum for mig, om noget af den medicin, vi allerede har tilgængelig, kan have en selvstændig effekt på mucus plugging. For det er jo ikke noget, man tidligere har haft opmærksomhed på som effektmål,” siger forskeren, der gerne så forskning i den biologiske medicins effekt på mucus plugging.

Blandt andet viste VESTIGE-studiet, at behandling med dupilumab reducerede patienternes mucus plug-score og samtidig forbedrede airflow og airway volume.

Det rejser ifølge forskerne spørgsmålet om, hvorvidt en del af effekten af biologisk behandling ved svær astma kan skyldes en direkte påvirkning af slimpropdannelsen i luftvejene.

”Vi har mange unge astmapatienter, der fortsat er erhvervsaktive, og som har en del forværringer og gener, der gør det svært for dem at holde fast i arbejde. I sådanne tilfælde kunne mucus plugs potentielt være en markør, som kunne tale for tidligere opstart af biologisk behandling,” siger Charlotte Schou og fortsætter:

”Derudover skal vi også have udviklet nogle målrettede terapier til det her problem, så patienterne kan få mere livskvalitet, bedre prognose og langsommere progression af deres lungesygdom.”

Mangler standardiserede scoringssystemer

Forskerne understreger dog samtidig, at mucus plugging endnu er langt fra rutinemæssig klinisk anvendelse.

Ifølge reviewet mangler der fortsat standardiserede CT-baserede scoringssystemer, ensartede definitioner af mucus plugs, longitudinelle data samt flere behandlingsstudier målrettet selve mucus plugging.

Derfor vurderer forskeren, at feltet fortsat befinder sig i en tidlig udviklingsfase, selv om mucus plugs i stigende grad ser ud til at have både prognostisk og behandlingsmæssig betydning ved obstruktive lungesygdomme.

”Fremover skal vi have nogle flere mål for at kvalificere mucus plugs. Vi skal have et scoringssystem, som vi kan bruge klinikken, så lungemedicinerne ude i landet får nogle redskaber til at vurdere, hvornår der skal reageres på patienternes mucus plugs. Og så skal vi have udviklet nogle målrettede terapier til problematikken, så patienterne kan få en øget livskvalitet, en bedre prognose og potentielt en langsommere progression af deres lungesygdom.”