Omkostningerne ved svær astma eksploderer længe før biologisk behandling

Et nyt dansk registerstudie viser, at patienter med svær astma har store sundheds- og samfundsøkonomiske omkostninger mange år før biologisk behandling.

I studiet har forskere retrospektivt fulgt alle voksne danskere, der startede biologisk behandling for svær astma mellem 2016 og 2020. Patienterne blev fulgt fra 2002 til 2022 via nationale registre. Studiet peger på, at den økonomiske byrde ved svær astma opbygges længe før, patienterne får adgang til målrettet biologisk behandling.

Data viser, at året før behandlingsstart med biologisk medicin er sundhedsudgifterne cirka 79.000 kroner højere per patient end i undersøgelsens kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen. Samtidig havde patienterne et indkomsttab på cirka 40.148 kroner, mens patienter i den erhvervsaktive alder modtog ekstra velfærdsydelser svarende til cirka 24.846 kroner.

”Uanset hvilket tidspunkt vi kigger på i de 14 år før biologisk behandling, har patienterne højere omkostning på alle tre parametre, end dem vi ser i kontrolgruppen. Samtidig ser vi en gennemgående livsfortælling, hvor sygdommen gradvis bliver værre og til sidst også begynder at påvirke arbejdsevnen. Lige før patienterne får adgang til den avancerede behandling, stiger omkostningerne markant, da kravet for biologisk behandling i dag inkluderer gentagne lungeattakker på trods af maksimal standardbehandling,” siger Kjell Håkansson, ph.d. og læge ved Lunge- og Infektionsmedicinsk Enhed, Bispebjerg Hospital, samt førsteforfatter på studiet.

Når de enkelte omkostninger gennem perioden på 14 år før biologisk behandling bliver lagt sammen, har patienterne samlet set ekstra sundhedsudgifter på cirka 442.262 kroner og et samlet indkomsttab på 328.955 kroner per patient. Blandt patienter i arbejdsdygtig alder er der desuden akkumuleret ekstra velfærdsydelser på cirka 238.556 kroner.

”Hvis vi lægger omkostningerne gennem de 14 år, før patienterne begynder biologisk behandling, sammen, ender vi på et meget stort tal. For vores data viser, at en arbejdsdygtig person med svær astma akkumulerer omkring 130.000 euro i forskellige former for udgifter, før vedkommende får sit første stik. Det er omkring en million danske kroner,” siger Kjell Håkansson, som mener, at ressourcerne potentielt kan bruges bedre ved en tidligere opstart af målrettet biologisk behandling, inden astmaen udvikler sig til meget svær sygdom.

Ringere økonomi gennem mange år

Forskerne inkluderede i alt 562 patienter med svær astma og 2.207 matchede kontrolpersoner. Kontrolgruppen blev matchet på alder, køn, civilstatus og bopælsregion, ligesom analyserne desuden blev justeret for uddannelsesniveau. Medianalderen blandt patienterne var 56 år, og 51 procent var kvinder.

Ifølge forskeren illustrerer resultaterne, at patienter med svær astma ikke alene har en høj sygdomsbyrde tæt på tidspunktet for biologisk behandling, men at belastningen kan spores mange år tilbage i patientforløbene. Studiet er dermed et af de første til at beskrive den samlede langsigtede økonomiske byrde omkring svær astma i et nationalt registersetup.

Forskerne har kigget på både direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger omfattede blandt andet hospitalsindlæggelser, ambulante besøg og medicinforbrug, mens de indirekte omkostninger dækkede tabt lønindkomst og brug af offentlige velfærdsydelser.

Efter opstart af biologisk behandling ændrede omkostningsmønstret sig markant. De samlede ambulante sundhedsudgifter steg kraftigt – primært som følge af udgifterne til biologiske lægemidler og specialiseret opfølgning. Allerede i det første behandlingsår steg de ekstra ambulante udgifter med cirka 193.238 kroner sammenlignet med året før biologisk behandling. Det svarer til næsten en firedobling.

”Biologisk medicin er dyr, men den er ikke så dyr, som den var, da den kom på det danske marked for ti år siden. Prisen er faldende – og vi kan håbe, at vi med tiden nærmer os et punkt, hvor vi i hvert fald ikke går i minus på behandlingen set fra sundhedsvæsenets budget. Samtidig er biologisk medicin rigtig godt til at holde de meget syge patienter ude af hospitalerne,” understreger forskeren og fortsætter:

”Hvis der er noget, biologisk medicin kan, så er det at forebygge de akutte lungeattakker, der gør, at patienterne kommer på hospitalet. Så vores forskning viser egentlig den anden side af de kliniske studier – nemlig omkostningerne ved indlæggelserne. Når indlæggelserne falder, betyder det også, at patienterne koster samfundet mindre.”

Tidligere biologisk behandling til de mest syge

Derudover viser analysen af de behandlingsår, der følger efter initiering af biologisk behandling, en gradvis reduktion i flere andre sygdomsrelaterede omkostninger. I fjerde behandlingsår lå de ekstra ambulante udgifter fortsat på 107.921 kroner over niveauet før biologisk behandling. Det svarer til en stigning på 78,5 procent sammenlignet med året før behandlingsstart.

Samtidig faldt udgifterne til hospitalsindlæggelser med 16.912 kroner per patient, svarende til 67,7 procent. Patienternes egne medicinudgifter faldt desuden med 4.150 kroner, svarende til 29,7 procent.

Forskerne fandt derimod ikke tilsvarende forbedringer i tabt lønindkomst eller brug af velfærdsydelser efter opstart af biologisk behandling. Ifølge studiet kan det tyde på, at en del patienter allerede har fået en mere permanent svækket arbejdsmarkedstilknytning, når de når til tidspunktet for biologisk behandling – efter mange år med alvorlig sygdom.

”Derfor er vores håb også, at forskningsdata kan være med til at genstarte diskussionen om, hvad vi kan opnå, hvis vi sætter tidligere ind med den biologiske behandling af patienter med svær astma. Hvis vi får mulighed for at behandle patienterne tidligere, kan vi måske holde flere mennesker ude af hospitalerne og velfærdssystemet og samtidigt fastholde dem på arbejdsmarkedet, fordi sygdommen aldrig når at udvikle sig til svær astma. Den dyreste patient er jo den patient, der forlader arbejdsmarkedet,” lyder det fra Kjell Håkansson.